Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Bogomtale

Profession og samfund

2. september 2016

Artikel

Af Flemming B. Olsen

Med disse to nye grundbøger venter hhv. ni og ti kapitler, der er rettet direkte mod pædagogstuderendes grundfaglighed. Forfatteren har taget udgangspunkt i den nye bekendtgørelse, der trådte i kraft i 2014, så begge bøger er bygget op efter uddannelsens fællesdel på første år af studiet. Pædagogiske miljøer og aktiviteter fokuserer på de centrale videns- og færdighedsmål, som danner udgangspunkt for det samlede pædagogiske arbejdsområde. Sprog, samtale og læring, idræt og bevægelse og metoder i pædagogisk arbejde er nogle af overskrifterne – og de enkelte kapitler referer til områdets kompetence-, videns- og færdighedsmål. Bogen går i dybden med, hvordan sociologien, psykologien, kulturforskningen og videnskabsteorien ser på det pædagogiske område. I bogen Profession og samfund kommer læseren igennem den danske velfærdshistorie og den udvikling, der er sket inden for uddannelsen og arbejdet som pædagog. Et af kapitlerne handler specifikt om socialpædagogik og mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, ligesom bogen også kommer omkring praktikken i uddannelsen og praktikken som læringsrum, pædagogprofessionens dilemmaer samt pædagogiske rutiner. 


Frydenlund. Henholdsvis 262 og 236 sider. 299 kr. per bog.


Bliv medlem