Faglighed i spil
Før Inger Ibsen kom til Familiedaginstitutionen har hun bl.a. arbejdet med voksne misbrugere og anbragte børn. Hun bruger det hele, når hun guider forældre i samværet med deres børn
Når dagen er forbi i Familieinstitutionen føler Inger Ibsen sig altid godt brugt. Hun er på fra klokken otte om morgenen til klokken tre om eftermiddagen, og undervejs trækker hun på al den viden og alle de erfaringer, hun har fra et langt liv som socialpædagog.
– Jeg har været familiebehandler og terapeut i 17 år, og før det har jeg bl.a. arbejdet på en døgninstitution for voksne misbrugere og et behandlingshjem for småbørn fra 0-7 år – og jeg bruger elementer fra alle mine tidligere arbejdspladser i arbejdet på Familiedaginstitutionen.
På behandlingshjemmet blev der lagt stor vægt på viden om normalområdet, for som Inger Ibsen siger, ‘det er en forudsætning for at vide, hvor du skal sætte ind behandlingsmæssigt’, og den indsigt kommer hende også til gode på Familiedaginstitutionen.
– Jeg har opøvet erfaring i at observere og vurdere, hvilken udviklingszone såvel barnet som den voksne befinder sig i, og det har stor betydning for den udviklingsproces, jeg sætter i gang. Eksempelvis er det vigtigt for mig at vide, at Waheed motorisk er alderssvarende, og at han derfor kan magte opgaven med at trille og forme modellervoks. For selvom mit fokus ikke er motorikken, men samspillet mellem far og søn, nytter det ikke, hvis jeg giver ham en opgave, som han motorisk ikke kan klare – for så ville al energien gå med den motoriske udfordring, og så ville han ikke have overskud til det sociale samspil, siger hun.
Inger Ibsen trækker også i høj grad på sine erfaringer med kommunikation.
– Jeg er meget bevidst om at være konkret og tydelig over for forældrene og løbende lave eftertjek: Har de forstået, hvad jeg mener? Der er mange udtryk, som vi socialpædagoger tager for givet, men som forældrene ikke forstår til fulde. Fx hvad det vil sige at være nærværende og have kontakt. Det er også derfor, jeg direkte spørger Heewad: Hvad har du lært som far i dag? For så kan jeg høre, om han har reflekteret og forstået.
Sætter ord på følelser
Inger Ibsen lægger meget vægt på at tilbyde forældrene det, hun kalder låneord, lånefølelser og låneideer. Dermed mener hun, at hun hjælper dem til at sætte ord på egne følelser og tanker ved at formulere et forslag, som de eventuelt kan tage til sig.
– Hvis forældrene ikke forstår, hvad der sker inde i deres barn, kan jeg eksempelvis sige: ‘Det så ud som om, han blev ked af det, da du kiggede væk og ikke var opmærksom på ham’. Jeg kan også give dem låneord til at sætte ord på deres egne følelser og fx sige: ‘Dine øjne strålede, og det så ud som om du var stolt. Var du stolt?’.
På samme måde som Inger Ibsen guider forældrene, skal de også lære at guide deres børn – og hun siger også direkte, at de skal prøve at give deres barn nogle låneord ved selv at fortælle.
I mange tilfælde kan Inger Ibsen se, at forældrene bliver bremset af manglende viden.
– Et eksempel kan være forældre, der ikke er klar over, at når man hele tiden irettesætter og kritiserer sit barn, så påvirker det barnets selvværd. I runden, hvor forældrene evaluerer dagen og giver ris og ros til hinanden, indlægger vi derfor også ofte et element af regulær undervisning.
Der er særligt et budskab, som Inger Ibsen sørger for at slå fast:
– Forældrene skal få en viden om og forståelse af, at det er dem, der er de allervigtigste for børnenes udvikling.