Forældretræning

Inspiration fra familieskolerne

Arbejdet i Familiedaginstitutionen er inspireret af familieskoler, der følger Marlborough-modellen – men Familiedaginstitutionen er tilpasset småbørn og forældre

• Email
• Print

Jo hurtigere, vi kan komme i gang, jo bedre. Sådan lød filosofien, da familieterapeut Inger Ibsen og daginstitutionsleder Annie Støttrup for fire år siden begyndte arbejdet med det, der i dag er blevet til Familiedaginstitutionen.

– Der var i forvejen tilbud, hvor forældre og børn kunne gå i skole sammen, men jeg syntes også, at der var behov for et tilbud til forældre med små børn – sådan at vi tidligt kunne komme ind og præge udviklingen, siger Anni Støttrup.

Udgangspunktet for Familiedaginstitutionen er Marlborough-modellen, der er udviklet i England og bruges i familieklasser og -skoler i hele Danmark, hvor børn og forældre går i skole sammen og arbejder med konkrete målsætninger.

Men modellen er på flere områder justeret, så den passer til børn i førskolealderen.

– Når man arbejder med større børn, kan man arbejde mere direkte med børnene. Du kan gå i dialog med børnene, og de kan selv være med i forandringsprocessen. Når det drejer sig om småbørn, er børnene dybt afhængige af forældrene som aktører, siger Inger Ibsen.

Målsætninger

Et af de vigtige elementer i Marlborough-modellen handler om at sætte mål og evaluere dem. I familieskolerne kan der fx være et mål om, at et barn skal blive bedre til at sidde stille på stolen og lytte efter – og at forældrene skal støtte op og fx opmuntre barnet, når det sidder stille, og her bliver såvel børn som forældre bedt om at evaluere sig selv på en skala fra 1-10. I familiedaginstitutionen gælder det kun for forældrene.

– Men vi italesætter også målene over for børnene, siger Inger Ibsen.

– Fx kan vi godt sige, at nu tager vi en tur i indkøbscentret, og så skal I øve jer på ikke at plage far og mor.

Forældrene evaluerer også børnenes adfærd på den måde, at barnet enten får en glad eller en sur smiley, når dagen er slut – men i praksis bliver der næsten kun uddelt glade smileyer.

Inger Ibsens kollega Hans Fogtmand forklarer: 

– Når børnene er her, lægger vi vægt på at tale om det positive – og så italesætter vi i højere grad problemerne, når vi er alene med forældrene.

Færre spørgsmål

De to familieterapeuter har også forenklet modellen, så der kun er fire trin i evalueringen – i modsætning til de oprindelige ti.

Og de understreger, at der ikke er tale om et fintfølende måleredskab. 

– Dybest set er det bare et redskab til at sætte gang i en samtale om, hvordan det går. Er man tilfreds eller utilfreds, siger Hans Fogtmand.

Arbejdet i Familiedaginstitutionen tager altid udgangspunkt i den enkelte familie, men der er nogle bestemte temaer, som ofte går igen. Fx forældre, der har svært ved at sætte grænser og kommer til at lægge for meget ansvar over på de små børn. Mange skal trænes i ikke at stille så mange spørgsmål til børnene.

– Som forælder kan man komme til at sætte sig selv skakmat, hvis man fx spørger: ‘Vil du med hjem nu’, når man har besluttet at barnet skal med – for hvad så, når barnet siger nej, spørger Hans Fogtmand.

Et andet tema, der går igen, handler om at aflæse barnets signaler og justere, hvis man er kommet til at stille for store krav.

– Så kan det være godt at stille en anden opgave, som man ved, at barnet kan magte, siger Inger Ibsen.

Ud over den direkte støtte fra familieterapeut til forælder, lægger familieterapeuterne også vægt på, at forældrene støtter hinanden – og det er en del af metoden at opfordre forældrene til at give hinanden råd – eller ros, når noget er godt. 

Familiedaginstitutionen Familiedaginstitutionen i Aarhus er et resultat af et tværfagligt samarbejde mellem normal- og specialområdet i Aarhus Kommune. Tilbuddet retter sig især mod forældre med børn på daginstitutionen Børnehuset Egmontgården, men det er også åbent for børn og forældre udefra. Der er stor forskel på omfanget af familiernes vanskeligheder, der både kan være relativt små og meget massive, således at Familieinstitutionen i samspil med andre tiltag kan være med til at forebygge en anbringelse. Det er altid frivilligt at deltage i Familiedaginstitutionen og det registreres ikke som et specialtilbud.  Forældrene får ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Nogle flekser på arbejdet – andre får mulighed for at lade deltagelsen tælle som aktivering.

Samspil med daginstitutionen Arbejdet i Familiedaginstitutionen sker i tæt samspil med barnets almindelige daginstitution – for de flestes tilfælde Børnehuset Egmontgården. Her vurderer stuepædagogen hver dag, hvordan det går med barnets adfærd – fx om det er i stand til at tage imod kollektive beskeder. Det sker både med et tal på en skala fra 1-4 og med en lille tekst. Stuepædagogens kommentarer bliver så inddraget, når forældrene i fællesskab vurderer, hvordan det går med børnene.