Metoden vinder indpas
På ti år har forældreklasser, hvor børn med vanskeligheder går i skole sammen med deres forældre, spredt sig til hele landet. Der er også kommet flere tilbud til småbørnsforældre
For ti år siden åbnede den første danske familieskole, hvor børn med vanskeligheder går i skole sammen med deres forældre, og siden er udbredelsen gået stærkt.
– Jeg vil tro, at der i dag er familieklasser i en stor andel af landets kommuner, siger projektleder og evalueringskonsulent Jonas Larsen-McAlpine fra Danmarks Evalueringsinstitut, der netop har evalueret Københavns Kommunes familieskole Familiekurserne København.
Familieklasserne er vokset frem nedefra, og ingen har et samlet overblik over antallet, men i Landsnetværket for Familieskoler og Familieklasser, kommer der flere og flere medlemmer.
– Hvert år holder vi en konference for medarbejdere på området. Sidste år var vi 143, året før 120 og året før under 100, siger Lars Nørskov, der er familiekonsulent på Gladsaxe Familieskole og medlem af koordinationsgruppen for Landsnetværket for Familieskoler og Familieklasser.
Han vurderer, at udbredelsen hænger sammen med et ændret perspektiv:
– Man kan ikke bare se isoleret på barnets adfærd – men skal også se på det samspil, der er med de primære relationer, altså som minimum forældre, lærere og pædagoger, siger han.
Tilbud til småbørnsforældre
Familieklasserne er inspireret af Marlborough-metoden, der oprindeligt er udviklet til skolebørn, men efterhånden bliver metoden også overført til småbørnsforældre, og der er åbnet tilbud for småbørnsforældre i bl.a. Aarhus, København, Gladsaxe, Solrød, og Helsingør.
– Jeg møder flere og flere, der bruger metoden i arbejdet med småbørn, og af samme grund har vi også overvejet at ændre navnet på netværket, så det også kommer til at omfatte dem, der arbejder med mindre børn, siger Lars Nørskov.
Hos Danmarks Evalueringsinstitut er der roser til familieskolen i København.
Evalueringskonsulent Jonas Larsen-McAlpine konkluderer, at Familiekurserne København har en god effekt: Børnene tilegner sig kompetencer, der gør det muligt at håndtere en skoledag, og forældrene bliver bedre til at støtte deres børn.
– Forældrene rykker sig virkelig efter et forløb i Familiekurserne. Fra at se det som om det udelukkende er barnet, der har et problem, begynder de i højere grad at se, hvilken rolle de selv spiller – og hvad de selv kan gøre, siger han.
Nødvendigt med uddannelse
I hans øjne er der et stort potentiale, hvis arbejdet i familieklasser og -skoler udbredes til småbørn.
– Fokus er relationen mellem børn og voksne, og jo tidligere man kan sætte ind, jo bedre, siger Jonas Larsen-McAlpine.
En vigtig pointe i evalueringen er dog, at det kræver grundig uddannelse af personalet, hvis metoden skal virke.
– Fx er det meget vigtigt, at man har overblik over samtalesituationen, når forældrene evaluerer – for ellers kan man komme til at give forældrene en oplevelse af at blive diskvalificeret.
Selv om de mange familieskoler, -klasser og -stuer alle er inspireret af Marlborough-modellen, gør de ikke nødvendigvis alt på samme måde. Om arbejdet på familiestuen i Gladsaxe fortæller familiebehandler Eva Cadan:
– Vi lægger vægt på ikke selv at instruere forældrene, men derimod at skabe rammer for at forældrene kan inspirere hinanden og reflektere over egen praksis og derved skabe nye handlemuligheder for sig selv.