Politi og socialpædagog er et godt mix
Københavns Vestegns Politi ansætter socialpædagoger, fordi de er gode til at skabe kontakt og typisk går et skridt længere end betjentene, fortæller politikommissæren
I 2013 kostede en bandekonflikt bl.a. en ung mand livet i Høje Gladsaxe. I den forbindelse besluttede Københavns Vestegns Politi og Ballerup, Herlev og Gladsaxe kommuner at forsøge at gå nye veje for at bryde fødekæden til bandemiljøerne i de tre kommuner.
– Mange borgere var utrygge, siger politikommissær Morten Frederiksen.
Der blev indgået en såkaldt gensidig forpligtende partnerskabsaftale mellem de tre kommuner og Københavns Vestegns Politi.
En del af Københavns Vestegns Politis bidrag til partnerskabsaftalen består af det toårige kriminalpræventive projekt ‘Lokalnetværket for Unge’(LFU). Formålet er at bremse rekrutteringen af unge til bandemiljøerne, og derfor har politiet til projektet ansat tre socialpædagoger, tre akademikere, fem politibetjente og en projektleder. Akademikerne skal bl.a. være brobyggere mellem politiet og de kommunale myndigheder. Desuden skal de evaluere og dokumentere projektet.
De tre socialpædagoger skal sammen med politiet lave opsøgende arbejde blandt de unge, således at to betjente og en socialpædagog udgør et team i hver af de tre kommuner (se artiklen ‘Politiet ansætter socialpædagoger’). Det er første gang, politiet ansætter socialpædagoger. Pengene til projektet kommer fra Rigspolitiet.
Pædagoger tiltrækker unge
Morten Frederiksen er projektleder i ‘Lokalnetværket for unge’.
– Socialpædagoger har en faglig viden om at arbejde med de unge, som politiet ikke har. Derfor har vi behov for at få pædagoger med i projektet for at tiltrække de unge, siger han.
Projektets målgruppe er de unge, som endnu ikke er blevet bandemedlemmer, men som er i eller på vej ind i kriminelle grupperinger.
Betjentene i projektet agerer ikke med den konsekvens og autoritet, som almindeligvis er politiets opgave. I stedet skal de i den konkrete situation nøje overveje, om det bedste måske ville være at give den unge lidt mere snor og umiddelbart se gennem fingrene med mindre lovovertrædelser, som de er vidne til, fortæller Morten Frederiksen.
– Normalt vil en politimand give en person, der sidder og sælger hash, en bøde og konfiskere den hash, han har på sig.
Men i projektet skal betjentene overveje plusser og minusser ved den måde at handle på. Er det bedst at komme i dialog med den unge mand og på længere sigt måske motivere ham til at komme ud af miljøet? En bøde vil måske betyde, at han får endnu større gæld, samtidig med, at han skal betale såkaldte dummebøder til dem, der har ‘ansat’ ham til at sælge den hash, politiet har konfiskeret.
– Hvis vi ser noget kriminelt, skal vi selvfølgelig påtale det, hvis det er påkrævet. Men i projektet arbejder vi mere forebyggende end andre traditionelle afdelinger i politiet, siger Morten Frederiksen.
Forskellighed gør stærk
Samarbejdet mellem de to faggrupper fungerer godt, fortæller Morten Frederiksen.
– Pædagogerne er meget hurtige til at bryde barrieren til de unge og opnå deres tillid. Det tager lidt længere tid for betjentene, fordi mange af de kriminelle unge i målgruppen ser politiet som en fjende.
Politi og pædagoger har arbejdet sammen i en menneskealder, og pædagoger er den faggruppe, som politiet på gadeplan arbejder allerbedst sammen med, siger Morten Frederiksen.
Det nye er, at politiet har ansat pædagogerne og dermed har dem hos sig hele tiden, så de i fællesskab kan gøre en sammenhængende indsats.
Morten Frederiksen understreger, at det er vigtigt, at de forskellige fagligheder bliver ved med at eksistere i projektet.
– Jeg har ikke brug for, at pædagoger og betjente har samme måde at arbejde med de unge på. Jeg vil gerne i projektperioden bibeholde deres fagligheder, så vi får et godt og konstruktivt mix af faggrupper.
Hvor politibetjentene er uddannet efter samme skole og reagerer meget ens på den opgave, de bliver sendt ud for at løse, har Morten Frederiksen helt bevidst ansat tre vidt forskellige typer socialpædagoger.
– De har dog alle det til fælles, at de kan tale med unge mennesker, og de er gode til at arbejde med forældrene til de unge. De har nogle værktøjer til at få de unge ud af miljøet, siger han.
Et godt tilbud
Hvad socialpædagoger kan bidrage med, beskriver Morten Frederiksen med et eksempel fra en tur, hvor socialpædagog Melanie Nielsen en aften kører rundt med ordenspolitiet. Formålet er, at hun skal se, hvordan ordenspolitiet arbejder.
Ordenspolitiet anholder en 17-årig mand, mens han er i gang med at sælge noget hash. Han har mange hashklumper og en del penge på sig. Politiet kører ham til det såkaldte venterum, hvor han bag lås skal vente på politiets videre behandling af hans sag.
Den unge mand har Lokalnetværket for Unge forgæves forsøgt at få kontakt til. Melanie spørger derfor de sagsbehandlende betjente, om hun må gå ind til ham. Det får hun lov til. Den unge mand vil gerne tale med hende. I løbet af samtalen vinder hun hans tillid, og han siger ja til at komme med i projektets tilbud til de unge. De efterfølgende dage følger Melanie Nielsen op på kontakten.
– Socialpædagoger er gode til at skabe kontakt og går mere i dybden i forhold til ‘mennesket bag handlingen’, mens betjentene går mere til stålet i forhold til den kriminelle handling, siger Morten Frederiksen.
|
Diskuter på facebook: Hvornår lukker du øjnene? Politifolk og socialpædagoger i Lokalnetværket kan godt se gennem fingrene med fx hashsalg og knallerttyveri for til gengæld at opbygge en god relation. Er det i orden? Lukker du øjnene for noget i dit eget arbejde? Hvordan og hvorfor? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |