Barskt år i regionskommunen
En drastisk omstrukturering og fortsatte besparelser har været vilkårene på Bornholm, hvor socialpædagogerne halter efter med den lokale lønudvikling
Bornholm er et ganske særligt sted i Danmark, men øen har også sine ganske særlige problemer. Det mente både det unge søskendepar, der gav fagbladet et lift fra lufthavnen til Rønne, og de 21 fremmødte på Kreds Bornholms generalforsamling.
Socialpædagogerne på øen har som andre ansatte i regionskommunen det sidste år været igennem en dramatisk omstrukturering, der er blevet gennemført på meget kort tid, og sammen med fortsat smalhals i den stadigt folkefattigere økommune har det slidt på både medarbejdere og ledere på det socialpædagogiske område.
Det sagde kredsformand Michael Tysk-Andersen, der også konstaterede, at det i omstruktureringen havde knebet gevaldigt med at overholde MED-reglerne.
– Den nye struktur er mere gennemskuelig, men vi havde ikke regnet med, at den skulle køres igennem så hurtigt og så bombastisk. Nu forestår der så et arbejde med at få de nye MED-aftaler på plads, sagde han.
Fra salen lød udsagn om det store arbejdspres, der er lagt på de ledere, der ellers er blevet ‘degraderet’ i den nye struktur, og om, hvordan det som medarbejder og TR i perioder havde været ‘forfærdeligt og omgærdet af stor usikkerhed’ – både i forhold til processen og til, hvordan forbundet agerede.
Ja, der har været mange hovsaløsninger, sagde Michael Tysk-Andersen og medgav, at det også i en situation som denne er forbundets opgave at klæde TR’erne ordentligt på. Og han roste lederne for at gå ind i den nye struktur med krum hals.
– Nu skal I bare også honoreres for det, sagde han.
Lokalt efterslæb
– Der er mange gode ledere og pædagoger, der går løsningsfokuseret til sagen, selv når det drejer sig om lukninger. Men vi kan ikke acceptere, at man blot bruger grønthøstermetoden. Det går ud over arbejdsmiljøet og rummeligheden på arbejdspladserne, sagde Michael Tysk-Andersen.
Og så adresserede han et andet bornholmsk problem, der har afsæt i den trange økonomi: lokallønnen. Opgørelser fra juli i år viser, at de bornholmske socialpædagoger får udmøntet langt mindre af de 8,7 pct., der er sat af til lokalløn: På døgnområdet har landsgennemsnittet fx fået 6,76 pct., mens de døgn-ansatte på klippeøen kun har fået 4,13 pct.
– På Bornholm har vi altså kun fået halvdelen af de lokale midler – er det rimeligt, spurgte kredsformanden retorisk.
På den positive side tæller dog, at Pædagoguddannelsen Bornholm har besluttet fra årsskiftet at tilbyde alle tre specialiseringer under den nye uddannelse. Det betyder, at der må fuld skrue på opbakningen fra arbejdspladserne og forbundet og gang i praktikvejledernetværket, lød det salen.
Kredsformand Michael Tysk-Andersen lovede opbakning til praktikvejledernetværket – og også, at der er over en bredere kam kommer flere medlemsaktiviteter – kredsen har en pæn klat penge, der skal ud og arbejde.
Forsamlingen gennemgik de OK-krav, som kredsen har udtaget via et medlemsmøde, et TR-møde og et bestyrelsesmøde. De indeholder ikke overraskende bl.a. et krav om realløns- og pensionsforbedringer – og en udfasning af lokallønnen.
Også arbejdsmiljøstrategien, som skal vedtages på kongressen, fik et par kommentarer: Det var på tide med fokus på arbejdsmiljøet fra forbundets side, sagde en, mens en anden opfordrede til at kigge nærmere på tallene i forbundets arbejdsmiljøundersøgelse for at se, om der er en sammenhæng mellem dårligt arbejdsmiljø og dårlige rammer for arbejdet i økonomisk trængte kommuner.
Læs mere på kredshjemmesiden: www.sl.dk/bornholm