icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kommentar

Tag stress alvorligt

Meget tyder på, at mænd i særlig høj grad overhører kroppens signaler, når stress sætter ind. Men uanset køn, er stress et tema, som vi skal tage alvorligt

  • Af Marie Sonne, forbundsnæstformand
  • 15-2014 /

Det seneste nummer af bladet satte fingeren på et af de store og væsentlige arbejdsmiljøtemaer, nemlig stress. Ganske vist med særligt fokus på mænd, fordi meget tyder på, at mænd i særlig høj grad overhører kroppens signaler, når stress sætter ind. Men uanset køn, er stress et tema, som vi skal tage alvorligt.

Det kan være fint at have travlt på en god og måske tilmed frugtbar måde. Men så er der den ubehagelige stress, der langsomt æder sig ind på en og gør en syg. Og den stress skal tages meget alvorligt. Så det er vigtigt at skelne mellem travlhed og ubehagelig stress.

Vores egen arbejdsmiljøundersøgelse viser, at en tredjedel af vores medlemmer har oplevet ubehagelig stress inden for de seneste fire uger. Lige så mange oplever i ringe grad eller slet ikke, at der er balance mellem krav og ressourcer. Og mere end 40 pct. mener, at fagligheden begrænses på grund af manglende ressourcer. Det er altså tal, der giver anledning til eftertanke!

Stress kan udløses og påvirkes af mange forskellige faktorer. Der er noget, der tyder på, at manglende ressourcer, der giver et øget arbejdspres, er en af de tunge faktorer. Men også et forhold som samarbejdsvanskeligheder i forhold til både kolleger og ledelse spiller en stor rolle. Lige som strukturelle forandringer på arbejdspladsen, mange sygemeldinger blandt kolleger og dermed stort brug af vikarer, magtesløshed i indsatsen på grund af manglende tid, ressourcer eller kompetencer alt sammen kan være med til at øge stress. Så det er et problem med mange årsager. Derfor findes der heller ikke nogen enkel løsning på problemet. Men det er givet, at lederne spiller en central rolle i forhold til forebyggelse. Lederne har en stor opgave med løbende at afstemme forventninger med medarbejderne og melde klart ud, hvad forventninger, succeskriterier og tidsrammer er. Kort sagt – være tydelig og klar i sin kommunikation med medarbejderne.

Arbejdspladserne kan og bør bruge APV og trivselsmålinger til kontinuerligt at arbejde med stressforebyggelse. Og der kan desuden være god mening i jævnligt at gå arbejdspladsens retningslinjer om forebyggelse af stress efter i sømmene.

Det er også meget væsentligt, at vi er åbne over for emnet og tør tale med hinanden om stress. Vi skal som kolleger være opmærksomme på hinanden og på tegn på stress hos hinanden. Men også her har lederne et særligt ansvar for at være ekstra opmærksomme på stresssymptomer. Ikke mindst i perioder, hvor der sker forandringer på arbejdspladsen, er det vigtigt. Stress er jo på mange måder en indikator for, at ‘noget er galt’.

Så lad os her efter sommerferien sætte gang i et nyt arbejdsår med et fælles ønske om, at arbejde imod den stress, der gør os syge.