Skal vi lade dem gå i hundene eller hvad?
Som forstander på Ungecenter Porten i Hvidovre står Peter Abel Gjaldbæk med store dilemmaer. Både når forældre og andre er uforstående over, at Porten ikke forhindrer de unge i at være ude om natten og tage stoffer – og når Porten helt bevidst griber til ulovlig magtanvendelse for at sikre afrusning og opbygge relationer
To forskellige episoder viser spændvidden i de dilemmaer, Peter Abel Gjaldbæk står over for som forstander på døgninstitutionen Ungecenter Porten i Hvidovre. Den ene fandt sted, da en af socialpædagogerne på Porten fortalte, at hun lige havde stoppet tre unge, der sad og røg hash på ungecenterets trappe. Nu havde de i stedet flyttet sig udenfor og sad med deres joints foran hovedindgangen.
– Hvad I alverden har I gang i, spurgte Peter Abel Gjaldbæk, da han kom ud til de unge.
– Det mindste I kan gøre, er at gå de sidste 30 meter, så I kommer om bag blokken, hvor vi ikke kan se jer. Så nu vil jeg godt bede jer gå de sidste 30 meter.
– Okay, okay… Det er fair nok, sagde de unge – og flyttede sig udenfor synsvidde.
Den anden episode fandt sted en morgen, da to store, stærke mandlige socialpædagoger bar en råbende og skrigende pige ud af Porten og ind i en ventende bil med chauffør for at køre hende i et sommerhus med fastskruede vinduer. Om hun ville det eller ej, skulle hun være to uger i sommerhuset, så hun kunne blive afgiftet og komme tættere på de to socialpædagoger. Og Peter Abel Gjaldbæk såvel som hans chef i forvaltningen var klar over, at de ville bære hende med magt, hvis hun ikke fulgte frivilligt med – også selvom det er en ulovlig magtanvendelse.
– Og bagefter indberettede jeg selvfølgelig magtanvendelsen og skrev, at jeg vurderede den til at være ulovlig, siger Peter Abel Gjaldbæk.
Han understreger, at de unges forældre selv havde bedt om sommerhusturen.
– Og alle forældre har kendt grundlaget og de pædagogiske værktøjer, siger han.
Hverdag kontra sommerhusture
De to eksempler illustrerer forskellen på hverdagene, hvor personalet på Porten bestræber sig på kun at udføre lovlige magtanvendelser – det vil sige magtanvendelser, der sker for her og nu at forhindre den unge i at være til skade for sig selv eller andre. Og sommerhusturene, hvor de åbent har anvendt ulovlig magtanvendelse.
– Jeg står ved, hvad vi gør, og vil gerne have det ud i det helt åbne. Også hvis det fx indebærer, at ombudsmanden siger, at vi skal stoppe med vores sommerhusture, for så er spørgsmålet: Hvad skal vi så? Skal vi lade de unge mennesker gå i hundene?
Til hverdag går spørgsmålene nu mere den anden vej. Forældre og andre kan ikke forstå, at Porten ikke sætter en stopper for de unges uhensigtsmæssige adfærd.
– Jeg har forældre, der spørger: Hvordan kan det være, at min datter får lov til at tage stoffer? Hvordan kan det være, at hun får lov til ikke at gå i skole? Hvordan kan det være, at hun må være ude hele natten? Og så er svaret: Det får hun heller ikke lov til. Hun skal være hjemme klokken 23.00, hun skal gå i skole og hun skal lade være med at ryge hash og tage stoffer – men hvad vil I have, vi skal gøre, når hun nægter?
I eksemplet med de hashrygende unge foran institutionen, mener Peter Abel Gjaldbæk ikke, at han kunne forhindre dem i at ryge.
– Jeg er ikke politimand. Hvis jeg tog deres joints, kunne de faktisk anmelde mig for tyveri, selvom det ville de jo nok ikke gøre… Men jeg har ingen beføjelser i en sådan situation. Jo, jeg kan ringe efter politiet, men det ville jeg nok ikke få så meget ud af…
Ingen tvang om morgenen
På samme måde er det efter Peter Abel Gjaldbæks vurdering umuligt at gennemtvinge, at de unge kommer i skole om morgenen.
– Vi siger, at de skal i skole, vi vækker dem, og vi kører dem i skole. Men hvis den unge nægter at stå op, og bliver ved med nægte, når vi vækker dem femte, sjette og syvende gang, så er løbet til sidst kørt. Vi kan ikke bære dem hen på skolen, og skolen ville heller ikke tage imod en elev, som vi kom bærende med. Som jeg plejer at sige til mine pædagoger: I bestemmer ikke en skid. Jo, I bestemmer alt det, der ikke betyder noget. Om den unge må få en liter mælk fra køleskabet, for eksempel. Men alt det, der betyder noget, bestemmer I ikke. I bestemmer ikke, om den unge skal i skole, I bestemmer ikke, om den unge skal tage stoffer, I bestemmer ikke, hvornår den unge skal komme hjem om aftenen… Det eneste, I har at arbejde med, er relationen til den unge.
I hverdagen lægger Peter Abel Gjaldbæk derfor vægt på, at socialpædagogerne skal arbejde på at opbygge de gode og bærende relationer, så de unge lytter, når de forklarer, hvorfor de skal i skole og hvorfor de ikke skal tage stoffer.
Men der er situationer, hvor pædagogerne oplever, at de kommer til kort og ikke kan nå en ung.
– Det kan fx være en 14-årig pige, der ryger alt den hash, hun kan komme i nærheden af, og sniffer alt den kokain, hun kan komme i nærheden af, fortæller Peter Abel Gjaldbæk.
I en sådan situation har Porten fire gange gjort noget helt andet: Efter aftale med den unges forældre og afdelingslederen for børne- og familieområdet i Hvidovre Kommune, er den unge blevet sendt på sommerhustur i to eller fire uger.
Nu skal du blive her
– På sommerhusturene er vi konsekvente. Meget konsekvente. Den unge kan ikke selv vælge, om han eller hun vil med – han/hun skal med. Og må først komme hjem, når turen er slut på en bestemt dato. Vi låser ikke døren, men vi tænker os om, og placerer fx den unge på det værelse, hvorfra det er sværest at stikke af, fordi man for at komme ud skal igennem det værelse, hvor socialpædagogerne sover. Og vi tager den unges jakke og sko om natten, fortæller Peter Abel Gjaldbæk.
Han er ikke selv med på turene, men er ansvarlig og medvirker til planlægningen.
I sommerhuset er der ingen mulighed for at ryge hash eller tage stoffer, og der er en fast struktur med morgenvækning, faste spisetider osv.
– Lige nu (da interviewet fandt sted, red.) er en pige i sommerhus, og når hun har været der et par dage, kommer hendes lærer fra specialskolen også derop, og så skal hun have undervisning. Om morgenen skal hun stå op. Hvis hun ikke står op, bliver pædagogen ved og ved og ved og ved med at vække hende på så insisterende en måde, at hun til sidst står op, siger Peter Abel Gjaldbæk.
To af de foreløbig fire sommerhusture begyndte med en ulovlig magtanvendelse, idet den unge blev båret ud i bilen – derudover har der efter Peter Abel Gjaldbæks vurdering været to andre ulovlige magtanvendelser. En, da en ung blev hentet efter at være stukket af, og en, da socialpædagogerne tog nogle ting, som de frygtede den unge ville bruge til at stikke af.
– Ligesom det også gør sig gældende i hverdagen på Porten, arbejder vi på sommerhusturene med belønning frem for straf, og på en af sommerhusturene var der fx en ung, som fik en cigaret, hver gang hun udviste en hensigtsmæssig adfærd og fx stod op om morgenen, fortæller Peter Abel Gjaldbæk.
Sommerhusturene slutter med, at den unge underskriver en kontrakt om, hvad vedkommende fremover vil gøre – fx krav om skolegang. Kontrakten skal overholdes for, at den unge kan blive på Porten. Alternativt skal der findes et andet og mere velegnet tilbud.
En solstrålehistorie
Ud over afrusningen er det vigtigste formål med sommerhusturen relationsdannelse mellem den unge og pædagoger og lærere.
– Og det er lykkedes at skabe en god kontakt. Fx har jeg læst en rørende beskrivelse af, hvordan en ung og en socialpædagog sad og kiggede på stjerner sammen. Alle de unge har også spurgt, om de ikke måtte få en tur mere, siger Peter Abel Gjaldbæk.
Resultatet af den første sommerhustur var ren solstråle – pigen bor stadig på Porten, hun har fået arbejde og har efter Peter Abel Gjaldbæks vurdering ikke røget så meget som en enkelt joint efter sommerhusturen.
En anden sommerhustur resulterede i, at den unge sagde ja tak til at komme i en træningsplejefamilie, hvor der bl.a. arbejdes med misbruget, og en tredje resulterede i et bedre forhold mellem socialpædagoger og ung, som måske kan blive forudsætningen for en positiv udvikling.
– Hvis succeskriteriet er, at den unge efter sommerhusturen ikke skal røre hash og gå i gang med en uddannelse, så lever vi ikke altid op til succeskriteriet – men hvis det handler om at sætte gang i en positiv udvikling, så har sommerhusturene været en succes, vurderer Peter Abel Gjaldbæk.
Folketingets ombudsmand
For nylig løftede ombudsmanden pegefingeren overfor opholdsstedet Fonden Kanonen, der havde brugt magt for at få de unge til at sidde i en sofa til såkaldt refleksionstid, hvor den unge i et tidsrum, der varierer mellem minutter og timer, skal reflektere over nogle spørgsmål.
I en pressemeddelelse slår Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Sørensen fast, at det var en ulovlig magtanvendelse.
– Personalet på en døgninstitution må kun bruge magt over for de unge, når det er absolut nødvendigt. Man kan ikke med fysisk magt tvinge unge til at deltage i pædagogiske tiltag. Det er afgørende for de unges rettigheder, at medarbejdere på opholdssteder følger denne grundlæggende regel. De unges retssikkerhed er vigtig, og det er ikke i overensstemmelse med reglerne at bruge fysisk magt for at få de unge med på forskellige pædagogiske tilbud, siger han.
På den baggrund vurderer Peter Abel Gjaldbæk, at ombudsmanden muligvis også vil løfte pegefingeren overfor Porten.
– Det kan være, at vi får et rap over fingrene for det her, men jeg vil gerne have det ud i det åbne rum og tage en diskussion med det pædagogiske fag. For er det i de unges interesse, hvis vi ikke kan forhindre dem i at forvalte deres liv så dårligt, at det er skadeligt? Jeg er ret sikker på, at hvis du går ned foran Mariakirken i København og spørger nogle af dem, der sprøjter sig selv i armen, hvordan de er endt der, så vil de sige: Det er fordi, der ikke var nogen, der gjorde noget. Og jeg vil ikke være med til bare at kigge på, at de unge går i hundene.
Denne artikel er den første i en serie om magtanvendelse. Hvis du har erfaringer og input, må du meget gerne kontakte journalist Maria Rørbæk på mail mrk@sl.dk. Læs pressemeddelelsen fra Folketingets ombudsmand på www.kortlink.dk/d75d
|
Diskuter på facebook: Kan ulovlig magtanvendelse være acceptabel? Døgninstitutionen Ungecenter Porten i Hvidovre har fire gange taget unge med i sommerhus i 2-4 uger. Formålet er afrusning og relationsdannelse, og de unge bliver båret, hvis de ikke følger frivilligt med. Kan den form for ulovlig magtanvendelse være nødvendig og acceptabel? Hvorfor/hvorfor ikke? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |