icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Pædagogisk motion

Det skal være sjovt at slå dovenskaben

Lyngåskolen i Aarhus har i to år haft et bevægelsestilbud til udviklingshæmmede, der både giver sved på panden og smil på læben. Socialpædagogerne kan ikke få armene ned over successen, som de mener giver læring langt ud over de fysiske og motoriske fremskridt

  • Af Iben Baadsgaard
  • 20-2014 /

Ninjaer, luftguitarister, cyklister, modeller på catwalken, festende, spadserende med andelort i håret, musikere på Sølund Festivallens store scene, skovarbejdere og togpassagerer. Alle er de med, når Lyngåskolen inviterer til ugens tilløbsstykke: The Feel Good Way i gymnastiksalen.

Nye og gamle elever fra Lyngåskolens tre STU-uddannelser, deltagerne fra værkstederne med deres lærere og pædagoger strømmer ind ad skolens hoveddør og ned ad trapperne til salen i kælderen, som bliver fyldt af gensynsglæde. Mange har set frem til at komme i gang igen og til at se Zumba-Laila, som de kalder instruktøren, der har været med fra starten for to år siden. Hendes personlighed er et bærende element, der har medvirket til, at det er lykkes at få så mange af borgerne til at bevæge sig og have det sjovt i en hel time hver uge.  

– Faktisk er hele nøglen til metodens anvendelighed, at det er så simpelt. Der er masser af forudsigelighed og genkendelighed, og det er det der gør, at vores borgere tør slå sig løs og bevæge sig frit. Mange har oplevelser fra tidligere, hvor de ikke har kunnet leve op til forskellige idrætsformers bestemte krav til, hvordan kroppens skal bruges, siger Susanne Nielsen, socialpædagog på værkstedstilbuddet Bøgeskovgård i Viby.

– Almindelige idrætstilbud bliver for uoverskuelige, når man skal instrueres i at løfte en arm på en bestemt måde. Her er der ikke noget rigtigt eller forkert – her kan alle være med på hver sin måde. Vi spejler og inspirer hinanden, og helt automatisk sker der ting, siger Jytte Hoe Søjberg, socialpædagog på Lyngåskolens STU-linje for billedkunst og initiativtager til, at The Feel Good Way kom på skemaet.

The Feel Good Way


The Feel Good Way er en motionsform, som er udviklet og designet til netop mennesker med udviklingsmæssige, intellektuelle og fysiske handicap. Det handler om at danse og bevæge sig igennem simple trin og bevægelser, så alle får succes fra starten. Metoden er udviklet i 2011 af Signe Naessing, der på nuværende tidspunkt har uddannet 125 instruktører i Danmark og Norge.

Læs mere på www.thefeelgoodway.com

 

Historiefortællingerne er det helt centrale i motionsformen, som borgere og medarbejderne er så begejstrede for. En stor del af deltagerne evner ikke at tænke abstrakt og i stedet for at instruere i bestemte øvelser, der skal udføres i en bestemt rytme og på en bestemt måde, skaber instruktøren billeder og fortæller historier, som giver deltageren en ramme, de selv kan fylde ud.

På cykelturen kigger deltagerne først til den ene side og så den anden side, før de kører over vejen. De skal være sikre på, at der ikke kommer biler.

De cykler op ad en bakke, og helt oppe på toppen trækker de en kikkert frem og ser helt til Mols! Så går det ned ad bakke igen, og de suser af sted. Det er både tilladt at bruge klokken og overhale de andre indenom, før det går ligeud igen.

Inden de får set sig om, er de tilbage på Lyngåskolen, hvor de opdager, at der ikke er nok luft i hjulene. Frem med pumperne – og så bliver der pumpet luft i cyklerne, før de skal tilbage i cykelskuret, og være klar til næste gang. Cykelhjelmen skal af inden næste musiknummer, og næste historie går i gang.

De 69 deltagere får temperaturen i gymnastiksalen til at stige, og døre bliver åbnet, men alligevel kommer der sved på panden.

Slå dovenskaben

– De borgere, vi arbejder med, kan være svære at få til at bevæge sig. Vi skal virkelig motivere dem, og det at have det sjovt er den bedste form for motivation, siger Susanne Nielsen.

– Mange af vores elever bor ikke hjemme, de kommer fra bofællesskaber, hvor der ikke er personale til at sætte træning og fysisk aktivitet i gang. Der er ingen tilbud om motion, og derfor er det en stor gevinst, at vi får så mange op af stolene, siger Jytte Hoe Søjberg.

– En af vores værkstedsbrugere er en svært overvægtig mand, der lider af søvnapnø. Normalt er det svært at få ham med ud og gå en tur, men turene til Zumba-Laila og Lyngåskolen vil han ikke undvære siger Susanne Nielsen.

I starten kunne det beskyttede værksted Bøgeskovgård fylde en bus, når de skulle afsted til motion på Lyngåskolen. Så blev det nødvendigt med to busser, og i dag må de låne en tredje bus, og det er endda også nødvendigt at tage en privat bil i brug for at transportere de ca. 32 borgere, som ønsker at deltage.

– Når vi kommer tilbage til værkstedet, mærker de, der ikke har været med, hvordan gruppen, der har været af sted, er opstemte og har en fællesskabsfølelse med tilbage. De har brugt sig selv og er glade, siger hun.

– Der skal også arbejdes for det. Der er mange, som skal vækkes undervejs. Både instruktøren og vi medarbejdere skal lige prikke lidt til flere af borgerne undervejs – så bokser vi lidt, eller hvad vi nu kan finde på for at skabe lidt arousal.

Begge pædagoger understreger, at det ikke er enhver, der kan få så mange mennesker med psykisk funktionsnedsættelse til at deltage aktivt i fysisk træning. Ved tidligere idrætstilbud har der ofte siddet en hel række og set passivt til fra sidelinjen.

– Instruktøren skal være i stand til at skabe engagement og energi. Hun skal skabe historier med genkendelige billeder, som borgerne selv fylder ud og associerer videre på. At historierne er genkendelige betyder, at de ikke skal bruge for meget energi på at skabe billederne selv, og at de i højere grad tør give slip og udfolde sig. Instruktøren skal i den grad kunne gå foran og give den gas – og så skal hun kunne rumme borgerne, som går meget tæt på. Det handler om gensidig tryghed, siger Susanne Nielsen.

På Lyngåskolen er motionstilbuddet i høj grad identificeret med instruktøren Zumba-Laila, som deltagerne har savnet hele sommerpausen.

Værksteds- og Aktivitetstilbuddene


Abildhus, Bøgeskovgård, Havkærparken og Karavana i Aarhus har hver sin profil og særlige aktivitetstilbud for voksne med udviklingshæmning.

Skolen, værksteds- og aktivitetstilbuddene er alle tilknyttet Kompetence og Uddannelses Center Aarhus, i daglig tale KUCA.

 

Udvikler personligheder og identitet

– Når vi bevæger os og kommer til at svede, mærker borgerne deres krop. De mærker energien flyde gennem den, og de kommer i kontakt med, hvad de kan lide, og hvad de ikke så godt kan lide. Det er med til at opbygge identitet, fordi kroppens hukommelse gør, at de unge kan overføre den læring til andre og nye situationer. De opbygger kompetencer til at kunne deltage mere aktivt i samfundet, siger Jytte Hoe Søjberg.

Aktiviteten gør det muligt at sætte ord på kropslige følelser og fornemmelser, ligesom deltagerne får en oplevelse af at kunne mærke, hvad de har lyst til.

I undervisningen efter motionen bliver oplevelserne omsat til læring og selvindsigt, og det medvirker til, at de unge udvikler evnen til selvstændige valg. På den måde bliver The Feel Good Way en stor del af skolens arbejde med empowerment, medborgerskab og ungdomskultur, fortæller Jytte Hoe Søjberg.

– Der er hele tiden mange hjælpere omkring dem, og mange er afhængige af hjælp. Det kan også være, at far og mor ikke har så let ved at give slip. Derfor er det vigtigt at få sine egne erfaringer med at kunne noget selv og kunne mærke sig selv, siger hun.

– Musikken og bevægelsen giver en god jordforbindelse, og borgerne kommer til at mærke sig selv i forhold til omgivelserne, og de bliver opmærksomme på deres egne fysiske grænser. Mange får en oplevelse af at være i flow undervejs. De bliver opslugt af oplevelsen og bliver ét med nuet. Det er en oplevelse, de kan bruge i andre sammenhænge, og som kan give mod til at prøve andre former for bevægelse, fx afrikansk trommedans, siger Susanne Nielsen.

Det sociale element har også stor betydning og er en af årsagerne til, at Jytte Hoe Søjberg fra starten har ønsket at invitere andre med ind i salen.

– Der er mange, som har svært ved sociale sammenhænge, og det kan være svært at komme til at besøge hinanden og fastholde venskaber. Derfor er vi glade for at komme på besøg på Lyngåskolen, hvor mange af borgerne i værkstederne har gået engang. De hilser på gamle venner, og vi støtter deres identitet og livshistorie, siger Susanne Nielsen.

En del af eleverne på Lyngåskolen skal i løbet af deres uddannelse i praktik på et af værkstederne i byen, og fællesaktiviteten kan lette overgangen og skabe personlige relationer. I det hele taget er der så mange områder, hvor socialpædagogerne kan mærke positive effekter af The Feel Good Way-dansen, at de ikke tøver med at anbefale den – også til andre grupper som fx ældre, demente og psykisk syge.

Lyngåskolen


Lyngåskolens Ungdomsuddannelse (STU-L) tilbyder unge og voksne med udviklingshæmning i alderen 16-24 år et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb med specialundervisning.

 

Nye grupper inviteres hele tiden ind

Jytte Hoe Søjberg har hele tiden udfordret tilbuddets rummelighed og sine kollegers villighed til at springe ud i noget nyt.

Den seneste gruppe, som er kommet med, er elever fra STU4, der oven i udviklingshæmning også bokser med ADHD og autisme. Det var et stort spring for dem at være med. Normalt er det helt utænkeligt, at de kan være i samme rum som 50-70 andre mennesker, for slet ikke at tale om et rum med høj musik, råben og tummel. Men det har været endnu en succes.

– Afdelingen omtalte altid sig selv som meget speciel og mente ikke, de kunne være sammen med de andre. Det skulle komme an på en prøve, syntes jeg. I The Feel Good Way skaber deltagerne selv rammerne, og de har mulighed for både at gå ud eller starte med at kigge på – så ingen bliver presset til at deltage. De bliver også præsenteret for Laila Rosenberg Ardal, som en helt særlig person, siger hun.

Både i undervisningen på Lyngåskolen og i hverdagen på aktiviteterne integrerer socialpædagogerne elementer fra The Feel Good Way.

– Hvis vi har en fest, og det er lidt svært at få gang i dansen, så starter jeg måske med at save lidt, og så er vi i gang. Hvis der så er en af borgerne, der går i gang med en af de andre bevægelser vi kender fra motionen, så er det bare med at følge efter, siger Susanne Nielsen.

Udviklingshæmmede dør omkring 14 år før andre. Det fastslår to undersøgelser, som Institut for Folkesundhed lavede i foråret for Sundhedsministeriet. Fire gange så mange udviklingshæmmede som andre borgere er svært overvægtige, flere har sukkersyge, og føler sig, ifølge en stikprøveundersøgelse, Landsforeningen LEV har lavet blandt 500 udviklingshæmmede, ikke velkomne i etablerede fitnesscentre og idrætsklubber.

– Det er svært at dokumentere den fysiske effekt af den ugentlige motion, men der er jo ingen tvivl om, at vi alle har godt af at bevæge os. På Lyngåskolen arbejder vi med SKB – sundhed, krop og bevægelse – og pædagogisk idræt som en vej til at skabe et godt liv. Men vi har aldrig set dem bevæge sig så meget, som når der er The Feel Good Way på programmet, siger Jytte Hoe Søjberg.

Når det handler om sundhedsfremme, funktionel træning, fysisk velvære og generel trivsel, er hun overbevidst om, at metoden er et skridt i den rigtige retning for de udviklingshæmmede, fordi den formår at integrere glæden og lysten til bevægelse. 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Voksenhandicap­området, Socialpædagogisk praksis