Regeringen har med 2020-målene sat fælles rammer og retning for, hvordan vi fremover sammen kan forbedre livet for de mest udsatte. Flere har siden kritiseret de ni mål for ikke at være ambitiøse nok. Det gælder bl.a. Inge Bryderup, professor ved Aalborg Universitet, som i Socialpædagogen nr. 23/2013 revser regeringen for at frasortere halvdelen af de udsatte unge. Årsagen er, ifølge Bryderup, at regeringen ikke har valgt at sætte samme mål for udsatte børn og unge, som den har sat for den samlede ungegruppe – nemlig at 95 pct. af dem skal have en ungdomsuddannelse.
Fra regeringens side ønsker vi, ligesom Inge Bryderup, at alle udsatte børn og unge skal inkluderes i fællesskabet. Vi ser imidlertid forskelligt på, hvordan vi bedst går til den opgave.
Havde vi skabt en målsætning om, at alle unge, uanset baggrund og forudsætninger, skulle stå med et eksamensbevis fra en ungdomsuddannelse om syv år, ville det ikke være andet end symbolpolitik og varm luft. Det samme gælder, hvis vi havde sat os som mål, at der ikke skulle findes flere hjemløse. Og dét ville være uambitiøst. Derfor har vi gjort os umage for at formulere 2020-målene, så de er ambitiøse men også realistiske at føre ud i livet, når vi i fællesskab skal omforme dem fra pæne ord til virkelighed.
Samtidig vil jeg opfordre til, at man ser lidt nærmere på tallene, før man dømmer regeringens 2020-mål ude i nytårskulden. Målsætningen med de 95 pct. måles ved at lave en ’prognose’ for unges uddannelse i fremtiden baseret på befolkningens nuværende uddannelsesmønster. Den måler desuden på uddannelsesniveauet indtil 40-årsalderen. 2020-målsætningen for de udsatte børn og unge måler man derimod ved at kigge på, hvor mange udsatte unge, der konkret har fået en uddannelse. Her måles kun frem til, de er 25 år. Tallene er dermed ikke udtryk for det samme, og Bryderups analyse er, populært sagt, en sammenligning af pærer og bananer.
Kigger vi på de sammenlignelige tal, er der i dag 36 pct. af alle udsatte børn og unge, der har en ungdomsuddannelse som 25-årige. Det tilsvarende tal for ikke-udsatte unge er i dag 72 pct. Den forskel er alt for stor i et samfund, hvor uddannelse er gratis, og arbejde er en grundsten i et godt og aktivt liv.
Derfor lægger regeringen op til at løfte andelen af unge udsatte, der har en ungdomsuddannelse som 25-årige, fra 36 til 50 pct. Det er et løft på 14 procentpoint, vel at mærke for en gruppe af unge, som i dag allerede er 17-18 år, og som vi ikke længere har mulighed for at præge gennem tidlig opsporing i børnehaven eller ekstra støtte i folkeskolen. Unge, for hvem en ungdomsuddannelse måske slet ikke er noget, de hverken drømmer om eller regner med.
Der er ingen lette løsninger på det sociale område. Derfor skal vi bevæge os fremad sikkert og kontrolleret. Og sætte nye mål, når vi når de nuværende i 2020. Og naturligvis før, hvis det lykkes inden. Dét er ambitiøs politik for de allersvageste.
Annette Vilhelmsen (SF) er social-, børne- og integrationsminister.
Deltag i debatten
|