Psykoterapi kan hjælpe udviklingshæmmede
Mennesker med kognitive funktionsnedsættelser har en væsentlig risiko for at blive udsat for et seksuelt overgreb. Ny evaluering viser, at psykoterapeutisk behandling kan hjælpe på efterfølgende traumer
Min vrede er sort. Den sidder under halsen. Mit savn er gult. Det føles i maven. Sådan lyder et helt konkret eksempel på, hvordan et menneske med udviklingshæmning kan hjælpes til at fornemme sine følelser og visualisere dem ved at tegne på billedet af en menneskekrop.
Psykoterapi til mennesker med udviklingshæmning og andre forståelseshandicap skal nemlig gøres konkret og lettere at forstå – fx gennem tegninger, rollespil, tøjdyr og illustrationer.
Sådan lyder en af konklusionerne i en evaluering, som Rambøll har lavet af en ny guide til psykoterapeutisk behandling af mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, der har været udsat for et seksuelt overgreb.
Guiden er udarbejdet og afprøvet af Socialstyrelsen i samarbejde med Center for Voldtægtsofre i Aarhus og Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, og evalueringen viser, at det er muligt at gøre en forskel for ofrene for seksuelle overgreb. Efter behandlingerne oplever klienterne eksempelvis, at de har det bedre i deres hverdag, sover bedre om natten og kan klare langt flere ting selv – og færre har tanker om at skade sig selv.
Vigtige støttepersoner
Noget af det særlige ved psykoterapi til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser er samarbejdet med støttepersoner som fx socialpædagoger, der enten kan deltage som støtte under selve behandlingen eller hjælpe med fx øvelser mellem behandlingerne. I den forbindelse påpeger evalueringen vigtigheden af, at støttepersonerne har viden om traumesymptomer og reaktionsmønstre for borgere, der har været udsat for seksuelle overgreb – og at der er opbakning i den udviklingshæmmedes nærmiljø.
‘Det er betydningsfuldt, dels at ledelsen på støttetilbuddet bakker klienternes støttepersoner op i forhold til at indgå i behandlingsforløbet, eksempelvis ved at frigøre de nødvendige ressourcer til, at støttepersonerne kan indgå i behandlingsforløbet, og dels at ledelsen sørger for at sikre den nødvendige opbakning til behandlingsforløbet i den øvrige personalegruppe på klientens støttetilbud’, står der.
Evalueringen fastslår også, at der er en stor udfordring i at forebygge nye overgreb. Bl.a. fordi mennesker med kognitive funktionsnedsættelser kan have en mere risikobetonet adfærd end andre – fx ved at tage kontakt til mange mænd på nettet.
Læs også artiklerne ‘Fat i følelserne’ og ‘Omsider hjælp til traumerne’ i Socialpædagogen nr. 7/2014.