icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tillidsreform

Politikerne må vise medarbejderne tillid

Offentligt ansatte savner politikernes tillid og opbakning, viser en undersøgelse. Undtagelsen er socialpædagoger, der oplever, at ledelsen har tillid til dem og deres faglige indsats

  • Af Lone Marie Pedersen
  • 02-2014 /

Sommeren 2013 indgik regeringen og repræsentanterne for 635.000 medlemmer i de faglige organisationer en aftale om en tillidsreform, der skal gælde for det offentlige område. Intentionerne i reformen er, at politikere og forvaltningsledelse skal vise medarbejderne tillid. Det betyder bl.a., at al meningsløs – og tidsrøvende – kontrol skal fjernes, og der skal kun bruges tid på relevant dokumentation. Der skal desuden være fokus på faglighed, afbureaukratisering og fornyelse af den offentlige sektor.

Parterne bag aftalen er enige om, at tillidsreformen er en god aftale, som vil kunne give plads til, at den offentlige sektor kan udvikle sig, selv om den kommunale økonomi er trængt. Men skal reformen blive til virkelighed, kræver det, at politikerne har tillid til, at medarbejderne kan løse arbejdsopgaverne. 

Og den tillid har mange kommunalpolitikere og forvaltningschefer ikke i dag, viser en undersøgelse, som TNS Gallup har udført for OAO – Offentlige Ansattes Organisationer.

Kun hver tredje ansat (33 pct.) i kommunen oplever, at politikerne bakker op om at fremme tilliden til medarbejderne i fx ældresektoren, daginstitutionen eller skolen.

Hvis reformen overhovedet skal have en gang på jorden, kræver det derfor, at kommunalpolitikere og forvaltningsledere bakker op om den, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.

– De skal sende det klare signal, at der skal være mere plads til, at de ansatte kan udfolde deres faglighed. Uden politisk lederskab bliver tillidsreformen ikke til andet end fine ord på et stykke papir.

Socialpædagogerne oplever tillid

I den undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført, er svarene ikke opgjort på de forskellige faggrupper. Men det er de til gengæld i den tillidsreformundersøgelse, som Socialpædagogerne gennemførte i 2012 sammen med FOA, Danmarks Lærerforening, HK Kommunal, 3F og BUPL. Her viser tallene, at socialpædagoger adskiller sig fra de øvrige faggrupper i spørgsmålet om tillid.

56 pct. af socialpædagogerne oplever, at politikerne i deres kommune har en høj grad eller nogen grad af tillid til det arbejde, de og deres kolleger udfører.

På forvaltningsniveau er oplevelsen af tillid endnu højere. 63 pct. af socialpædagogerne oplever, at forvaltningen i den kommune, de arbejder i, har en høj grad eller nogen grad af tillid til det arbejde, de og deres kollegaer udfører.

Tallene glæder Benny Andersen, fordi de viser, at medlemmerne oplever, at de har indflydelse på kvaliteten af deres arbejde. Han ser en sammenhæng mellem medlemmernes oplevelse af politikere og forvaltningers tillid til dem og kvaliteten af det faglige arbejde.

– Men vi ved, at vi skal passe godt på den tillid. Den er ikke kommet af sig selv, siger han.

Desværre er der også medlemmer, som i undersøgelsen siger, at de ikke oplever, at politikere og forvaltning har tillid til dem.

– Derfor er jeg glad for, at vi med tillidsreformen kan være med til at sætte tillid på dagsordenen i kommunerne. Tillid er kernen i det socialpædagogiske arbejde. Man kan ikke lave relationsarbejde, hvis der ikke er tillid mellem borgeren og medarbejderen, siger han.

Benny Andersen peger på, at lederne af de sociale tilbud er en meget vigtig faktor i forhold til at skabe tillid. Han beskriver det på den måde, at lederne er kittet eller bindeleddet mellem politikere/forvaltningen og medarbejderne.

– Det er ledernes opgave at omsætte de politiske og forvaltningsmæssige beslutninger til socialpædagogisk arbejde, så det opleves relevant både i forhold til medarbejderne og forvaltningen. De relativt gode tal fra undersøgelsen viser, at lederne lykkes med den opgave.

Kun nødvendig dokumentation

I tillidsreformen er der et ønske om at afskaffe al det bureaukratiske bøvl, som står i vejen for tillid og fornyelse af arbejdspladsen. Det betyder fx, at unødvendig dokumentation skal fjernes.

I Socialpædagogernes egen undersøgelse svarer 62 pct., at de oplever, at den tid, de bruger på dokumentation inden for deres fagområde, i høj grad eller i nogen grad er godt anvendt. Det betyder, at 38 pct. mener, at den tid de bruger på dokumentation ikke er pengene værd.

Der bliver også spurgt om, hvad der skal til, for at dokumentation på det socialpædagogiske område bidrager til at øge kvaliteten. Svarene fordeler sig ligeligt mellem de fire svarmuligheder, som er: ‘Jeg og mine kolleger har indflydelse på form og indhold’. ‘At jeg selv eller mine kolleger har gavn af dokumentationen’.’ At dokumentationen fokuserer på kerneopgaven’. ‘At kommunen/regionen bruger dokumentationen’.

Undersøgelsen viser, at der er et arbejde at gøre omkring dokumentation, mener Benny Andersen.

– Inden for det socialpædagogiske felt er dokumentation en nødvendighed. Det afgørende er, om medarbejdere og borgere oplever, at dokumentationen er relevant i forhold til kerneopgaven. Derfor skal vi have fokus på relevant dokumentation for at øge kvaliteten af den socialpædagogiske indsats, siger han. 


Du kan læse mere om tillidsreformen på OAO’s hjemmeside via www.kortlink.dk/dh9a. Socialpædagogernes tillidsreformundersøgelse kan læses via www.kortlink.dk/dh3u

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Socialpolitik, Arbejdsmiljø