icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Udviklingshæmmede

En udvej fra hverdagens luksusfælder

Vi sætter overliggeren for højt, når vi agerer efter cpr-nummer og ikke efter udviklingsalder, siger socialpædagog Charlotte Høiberg Lambrecht, der har udviklet et pædagogisk vejledningsredskab til at hjælpe mennesker med udviklingshæmning med at få mere styr på deres økonomi

  • Af Iben Baadsgaard
  • 09-2014 /

Sidste sommer tog tingene pludselig fart for Charlotte Høiberg Lambrecht. I dag kan hun kalde sig både forfatter og idékvinde til PRØVV – et Pædagogisk Redskab til Økonomisk Visuel Vejledning – men mest af alt er hun stadig socialpædagog. Hun gik ikke med en lille forfatter i maven og havde slet ikke set det komme. Ideen sprang simpelthen ud af hendes praksis som socialpædagog på Lille Eje i Hornslet, et botilbud til domsanbragte mennesker med psykisk udviklingshæmning, hvor hun har været ansat i tre år.

Beboerne på Lille Eje skal have de nødvendige kompetencer for at kunne undgå at begå ny kriminalitet og på sigt flytte i egen bolig

– Jeg var kontaktperson for Finn, og han blev så vred hver gang, der var noget, han ikke kunne få – han kunne slet ikke klare at få et nej. Det var arbejdet med Finn, som gav mig ideen til økonomimappen, siger Charlotte Høiberg Lambrecht.

Hun startede med en hel masse matadorpenge og en opslagstavle på Finns værelse, hvor hun visualiserede budgettet for ham. Med post-it for alle udgifterne og pengesedler, som svarede til det beløb, han betalte til husleje, forsikringer, lån, opsparing osv. På den måde så han, at der var 250 kr. i overskud efter lommepenge hver måned.

– Når han ville købe en mobiltelefon til 600 kroner, sagde jeg ikke længere nej. Vi kiggede på tavlen sammen, og han kunne selv se, at der ikke var penge nok. Langsomt begyndte han at forstå, hvordan det hang sammen. Han foreslog, at han kunne nøjes med lidt færre lommepenge for at spare pengene sammen – måske vente til efter han fik løn, så han have råd til at købe det, han ønskede sig. Senere lærte han at snakke om sin økonomi og tage beslutninger uafhængig af tavlen, fortæller Charlotte Høiberg Lambrecht.

Vi skyder over målet

Der er en himmel til forskel på Finn før og efter økonomitavlen. Nu er han ikke længere frustreret og aggressiv over at få nej hele tiden, og han ved mere om sine økonomiske muligheder. 

– Når beboerne lukker øjnene, forsvinder det, de lige fik forklaret. Derfor er læring utrolig vanskeligt. Som hjælpere kan vi have svært ved at acceptere, at der faktisk er ting, de ikke kan lære, fordi vi ikke kender den måde at fungere på fra os selv. De lærer måske noget udenad, og vi tror, de har lært det. Vi skyder over målet og stiller forventninger, som de ikke kan honorere, siger Charlotte Høiberg Lambrecht.

Hun ser serviceloven som kilde til potentielle offentlige svigt, fordi pædagoger og alle andre arbejder ud fra borgernes fysiske alder og ikke deres udviklingsalder. Hun mener, at det stiller krav og forventninger, som borgerne ikke kan leve op til.

– Vores domsanbragte beboere har måske en udviklingsalder som en niårig, men de har ret til at gå ud i verden og disponere, som voksne mennesker. De stifter gæld uden at forstå, hvad de gør. Vi hjælper dem ikke ved at give dem muligheder, som de ikke kan administrere, siger Charlotte Høiberg Lambrecht.

– Beboerne på Lille Eje er impulsstyrede. Hvad gør man, når man er ulykkelig og tror, at det eneste, der kan gøre én lykkelig, er en iPad? Hvis de ikke har penge til at købe den, så finder de måske pengene et sted, eller tager iPad’en et sted, hvor de ikke skulle tage den. Hvis de ender med en ny domsanbringelse, så har vi simpelthen ikke løst vores opgave i første omgang, siger hun.

Ingen luksus, kun fælder

– Mange socialpædagoger styrer beboernes økonomi, sådan som jeg styrede Finns. Måske overtager vi fejlagtigt forældrenes rolle, fordi beboerne kommer til os hjemmefra eller fra andre institutioner. Men hvis vi ikke udvikler deres økonomiforståelse, og samfundet samtidig giver dem samme økonomiske råderum som alle andre, er vi med til at give dem en dårlig økonomi, gøre dem til dårlige betalere og risikere, at de ender i RKI. Derfor blev jeg bare nødt til at lave økonomimappen, siger Charlotte Høiberg Lambrecht.

Den systematiske tilgang til socialpædagogikken er en indgroet arbejdsmetode for hende, og det var helt naturligt at gå i gang med at udvikle et undervisningsmateriale, som kunne bruges til andre end Finn.

– Finn blev ofte snydt, når han købte noget og indgik forskellige byttehandler. Han forstod ikke, at han betalte for meget. I takt med Finns udvikling virkede opslagstavlen ikke mere – og som de andre beboere strittede han på alt, der virker barnligt. Og det gjorde de matadorpenge, vi brugte, siger Charlotte Høiberg Lambrecht.

Da en anden beboer kom og spurgte, om han også kunne få sådan en opslagstavle, som Finn havde haft, vidste Charlotte Høiberg Lambrecht, at der var et generelt behov, og hun gik for alvor i gang med udviklingsarbejdet hjemme i kælderen.

Hendes motivation er ikke penge men ønsket om at lette livet for en række mennesker – og give deres pædagoger et redskab til at løse deres opgave bedre. Hun håber at gøre mennesker, der ikke selv magter deres økonomi, afhængige af økonomimappen og de redskaber, der er i den – i stedet for at være afhængig af bestemte pædagoger. Mange vil være i systemet hele livet, og de skal blive så selvhjulpne som muligt, påpeger Charlotte Høiberg Lambrecht.

Mere end bare en mappe


PRØVV er et vejledningsredskab, som hjælper socialpædagoger og andre med at planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere en pædagogisk udviklingsproces til mennesker, der har brug for visuel rådgivning. På sigt kan de udvikle kompetencer til selv at styre mere og erkende, hvad de har brug for støtte til, og hvilke opgaver andre må overtage for dem.

Materialet består af en A4 mappe med undervisningsmateriale, en USB-nøgle og 39.170 kr. i visuelle penge fordelt på sedler og mønter.

Med mappen kan socialpædagogen og borgeren kortlægge hans eller hendes viden om økonomi, talforståelse og evner til at regne. I den proces får de samtidig overblik over økonomien, og ved hjælp af de visuelle penge lærer den enkelte om sin økonomi, og udvikler sine økonomiske kompetencer.

Socialpædagogen får desuden redskaber til at evaluere og dokumentere udvikling, funktionsniveau og behov for støtte. Det bliver lettere at give den rette hjælp og stille krav, der svarer til borgerens kompetencer.

PRØVV koster 810 kr. Læs mere på www.gongedanmark.dk

 

Hjælp til fremtidig støtte

Udviklingsarbejdet tog hele tiden afsæt i det daglige arbejde med Finn på Lille Eje. I takt med, at han selv fik kontrollen over sin økonomi og dermed ikke fik nej hele tiden, blev han mere omgængelig og begyndte at bede om hjælp til andre ting, han ikke magtede på egen hånd.

– I to et halvt år styrede jeg Finns økonomi, og nu har han lært så meget, at han selv står for den. Han har købt en iPad på afbetaling og fortalte mig superstolt, at han havde brugt lommepengene til den. Men jeg måtte gøre ham opmærksom på, at han allerede havde købt andre ting for lommepengene, siger Charlotte Høiberg Lambrecht

Hun fortalte ham også, at han risikerede at blive registreret i RKI som en konsekvens af sin handling og ikke længere ville kunne købe nye telefoner på afbetaling.

Efter at have styret sin økonomi selv i en periode har Finn fundet ud af, at det er for svært, og han har bedt Charlotte om hjælp igen.

– Han er kommet til at bruge de penge, han havde til overs, og kan godt se, at der er ting, han ikke selv kan styre. Han er i det hele taget blevet mere åben over for at bede om hjælp. Han har indset, at der er ting, han ikke magter på egen hånd, fortæller hun – og håber, at arbejdet med økonomimappen kan sikre Finn den støtte, han har brug for fremover: Om godt et år har han udstået sin dom, og han skal muligvis flytte i egen bolig.

– Vi kan arbejde meget konkret med økonomimappen for at vise ham, hvor meget bostøtte han får brug for, når han flytter i egen bolig. Gennem arbejdet med økonomimappen kan vi beskrive, hvad han selv kan, hvad han skal have hjælp til, og hvad andre skal gøre for ham. Jeg håber, det betyder, at han fra starten får bevilliget den nødvendige hjælp fra kommunen. Og at de nye hjælpere kan give ham den rette hjælp, fordi det er så konkret beskrevet, siger Charlotte Høiberg Lambrecht.

På den måde forventer hun, at kommunens bevillinger kommer til at modsvare hans behov, og at han får den nødvendige hjælp, så han ikke kommer ud i ny kriminalitet og risikerer at komme tilbage til Lille Eje.

Fra Hornslet min verden går

At Charlotte Høiberg Lambrecht i dag står med en udgiver, og at økonomimappen kan købes over hele landet, er lidt af en tilfældighed. Undervejs i udviklingen af sin økonomimappe købte hun nogle skolepenge på internettet. Matadorpengene så ikke ægte nok ud til, at beboerne kan overføre det, de lærer, til virkeligheden.

– Da jeg kiggede på boksen med skolepengene, så jeg, at virksomheden lå lige her i Hornslet, hvor jeg selv bor og arbejder, siger Charlotte Høiberg Lambrecht.

Dagen efter sad hun hos Gonge Danmark og fortalte direktøren René Svensson om sin ide, og hvordan den var opstået. Egentlig ville hun bare købe nogle skolepenge til en god pris, så hun kunne lave mapper til drengene på Lille Eje.

– Inden jeg så mig om og fik frakken på igen, sagde René Svensson, at han godt ville producere og distribuere økonomimappen! Det kom helt bag på mig, og jeg var slet ikke forberedt på pludselig at skulle samarbejde med en, der lever af undervisningsmaterialer. Det har været en stor hjælp. Jeg nåede hurtigere og lettere i mål og fik et helt andet professionelt produkt end det, jeg havde bikset sammen hjemme i kælderen, siger Charlotte Høiberg Lambrecht.

Udviklingsarbejdet er foregået i hendes fritid, og materialet har vist sig også at være relevant for andre end mennesker med psykisk udviklingshæmning. Mappen er testet som undervisningsmateriale for mennesker, der har brug for visuel vejledning og støtte. For eksempel har den været brugt til børn og unge med ADHD eller andre indlæringsvanskeligheder, borgere der får bostøtte og unge på VUC, PGN og STU.

– Uden det professionelle samarbejde var mappen kommet til at stå nede hos Finn og måske også hos de andre drenge på Lille Eje. Så var det aldrig blevet så stort og kommet så langt ud, som det kommer nu, siger Charlotte Høiberg Lambrecht. 


Finn er et synonym for den beboer, som Charlotte Høiberg Lambrecht er kontaktperson for. Redaktionen kender hans rigtige identitet.

Læs mere om Lille Eje via www.kortlink.dk/e4pv

 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Voksenhandicap­området, Socialpædagogisk praksis