Sundhedstjek virker
Der bør indføres et landsdækkende tilbud om systematiske sundhedstjek til mennesker med fx udviklingshæmning eller hjerneskade. Sådan lyder konklusionen på et pilotprojekt under Sundhedsstyrelsen
I ti ud af ti tilfælde opdagede lægen sundhedsproblemer, da der blev gennemført et systematisk sundhedstjek af et menneske med udviklingshæmning. Så stor var betydningen af et forsøg med sundhedstjek, der er gennemført som et satspuljeprojekt under Sundhedsstyrelsen – i et samarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, Region Hovedstaden og Københavns Kommune.
Baggrunden for projektet er, at udviklingshæmmede, hjerneskadede, sindslidende og andre med intellektuelle eller psykiske funktionsnedsættelser som gruppe har markant flere helbredsproblemer end andre. Det skyldes bl.a., at sygdomme og andre skavanker opdages for sent, at borgeren ikke får den rigtige behandling, og at der mangler adgang til råd om forebyggelse.
Eksempelvis fordi den udviklingshæmmede borger har svært ved selv at opdage symptomer på sygdom, og fordi lægen ikke altid får de nødvendige oplysninger til at finde ud af, hvad der er galt.
Besvimelse og ørevoks
Projektet gik derfor ud på at udvikle – og afprøve – en model for systematiske sundhedstjek.
Kort fortalt består modellen af tre dele: En opsøgende indsats, hvor borgeren inviteres til et sundhedstjek. En forberedelsesfase, hvor borgeren skal have taget en blodprøve og besvare et spørgeskema om sit helbred, og hvor lægen efterfølgende har tid til på at gennemgå svar og prøve inden sidste del, som er selve sundhedstjekket, hvor lægen går frem efter en tjekliste.
Sundhedstjekkene blev i pilotprojektet gennemført af ti mennesker med udviklingshæmning, og det viste sig, at de alle ti havde helbredsmæssige problemer, der skulle følges op på – eksempelvis dårlig tænder, besvimelsesanfald, der krævede en ændret kost, samt en prop af ørevoks, der skulle fjernes.
Konklusionen på projektet er en anbefaling om, at der bliver givet et landsdækkende tilbud om sundhedstjek til alle med intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse.
LEV er begejstrede
Hos Landsforeningen LEV, der har ydet konsulentbistand til projektet, bliver den anbefaling modtaget med åbne arme. Formand Sytter Kristensen siger:
– I England og Norge har man haft strålende resultater med sundhedstjek til mennesker med udviklingshæmning, og nu har vi et tydeligt tegn på, at det også vil kunne gennemføres i Danmark. Så jeg synes ikke, der er så meget for sundhedsministeren at vente på.
Hos Socialpædagogerne er næstformand Marie Sonne lidt mere forbeholden.
– Jeg synes helt klart, at det er en god idé med et sundhedstjek af de mennesker, der ikke selv er i stand til fx at spotte symptomer, men jeg synes også, at man bør have respekt for forskellighederne: Nogle mennesker med funktionsnedsættelser har brug for, at man er særligt opmærksomme på deres helbred, men andre kan i lige så høj grad som mennesker uden funktionsnedsættelser selv tage vare på det. Så jeg mener, at der er behov for en graduering – ikke et tilbud til alle over en bred kam.
Helbred er en kerneopgave
I projektet er der nøje taget højde for lægens tid, så lægen eksempelvis aflønnes for at bruge en halv time som forberedelse på sundhedstjekket. Marie Sonne mener ikke, at der på samme måde bør sættes ekstra timer af til, at socialpædagogerne fx kan følge borgerne til lægen.
– Det at tage hånd om borgernes helbred i et tværfagligt samarbejde er en af socialpædagogernes kerneopgaver, så det er ikke noget, der skal sættes særlige timer af til – timerne skal være tildelt i den enkelte borgers støttetilbud. Hvis der er steder, hvor det at gennemføre sundhedstjek virker som tuen, der får læsset til at vælte, så er det et tegn på, at der er noget helt galt, og at der generelt er for få ressourcer.