Psykiatrien – set med børneøjne
Hvad mener børn og unge selv om at være indlagt på psykiatrisk afdeling? Det har Børnerådet søgt svar på i en undersøgelse, der omfatter 56 børn, og blandt meget andet handler om de unges oplevelse af tvang – og af medarbejderne
De holdt mig i armene og benene, sådan at jeg ikke sparkede eller slog, og så var der en, der proppede sonden ned i halsen. De holder hovedet også, så man ikke kan bevæge sig.
Sådan fortæller en af de 56 interviewede i Børnerådets undersøgelse af børn og unges egen opfattelse af indlæggelser på psykiatriske afdelinger.
Rapporten sætter fokus på forskellige emner, der spænder fra tvang til dagligdagen og personalet – og Børnerådet kommer med en række anbefalinger.
Når det gælder tvang, anbefaler Børnerådet bl.a. en kritisk gennemgang af børnenes retsstilling, der i dag indebærer, at indgreb over for børn under 15 år formelt ikke defineres som tvang, hvis deres forældre giver samtykke.
– Der er brug for en systematisk og kritisk gennemgang af lovgivningen, så børn under 15 år sikres den bedst mulige beskyttelse og retssikkerhed. Børnerådet anbefaler, at børn ned til 12 år – som det er tilfældet i lov om social service – får selvstændige rettigheder, fx i forhold til at blive hørt, til at klage og til at få en patientrådgiver, fastslår rapporten.
Børnerådet anbefaler også, at personalet på de psykiatriske afdelinger styrker indsatsen for at forberede indlagte børn og unge på tvangshændelser – og det bør ikke kun omfatte børn, der selv kan blive udsat for tvang, men også alle andre børn, da de kan blive vidner til tvangshandlinger.
At det kan være en ubehagelig oplevelse, fortæller bl.a. 17-årige Emilie:
– Det er ikke så sjovt at være vidne til, at folk bliver tvangsfikseret. Der er en del råben og skrigen og kasten med ting og en alarm, der går, og mennesker, der kommer løbende ned fra voksenpsyk.
Personalets betydning
Børnerådet har også undersøgt, hvad der er vigtigt for børnene og de unge i forhold til personalet. Det drejer sig bl.a. om at lytte oprigtigt og være god at snakke med – og at se det hele menneske og ikke kun sygdommen.
18-årige Vibeke beskriver eksempelvis de ‘gode’ voksne sådan:
– De går ikke direkte til sagen og spørger: ‘Hvorfor er det, du har det skidt?’. De prøver at få din tillid først ved at interessere sig for noget af det, du går og laver, og hvordan dit liv udenom er. Det gør, at man har lyst til at fortælle dem nogle lidt andre ting.
Børnene og de unge lægger bl.a. også vægt på, at personalet ikke stresser, men tager sig tid til den enkelte, også på ikke planlagte tidspunkter, at de inddrager børnene og de unge i beslutninger, og at personalet er bredt sammensat i forhold til køn og alder.
I rapporten slår Børnerådet fast, at personalet spiller en helt afgørende rolle for børnenes trivsel, og de anbefaler øget kompetenceudvikling:
– Fokus på udvikling og uddannelse har i andre henseender vist sig særdeles effektivt – fx i forbindelse med tvang. Her har forsøg med øget personaleuddannelse, patientinddragelse og psykoedukation vist, at tvang kan nedsættes væsentligt. Børnerådet mener derfor, at der bør stilles større krav til personalets uddannelse, som bør tage udgangspunkt i den bedst tilgængelige viden på området.
Børnerådet anbefaler også, at det bliver muligt at evaluere og i særlige tilfælde udskifte kontaktpersonen. Og at barnet bliver hørt og anerkendt, også i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at skifte kontaktperson.