Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Bogomtale

Kommunikationshandicap – i et pædagogisk og psykologisk perspektiv

21. august 2015

Artikel

Af Jesper Dammeyer og Louise Bøttcher

Hvad er kommunikationshandicap? Hvilke pædagogisk-psykologiske problemstillinger opstår der typisk? Og hvordan kan de afhjælpes? De spørgsmål behandles i denne bog, der har fokus på sproglige og kommunikative vanskeligheder hos mennesker med funktionsnedsættelser. Der indledes med en introduktion til menneskets generelle sproglige og kommunikative udvikling – fx om den sprogudvikling, der typisk sker på bestemte alderstrin. De efterfølgende kapitler bærer overskrifter som: ‘Kommunikation og mennesker med betydelige sansenedsættelser’, ‘Kommunikativ støtte til personer med psykisk udviklingshæmning og gennemgribende udviklingsforstyrrelser’ samt ‘Kommunikationsstøtte til mennesker med erhvervede kommunikationsvanskeligheder’. Der er også et kapitel om kommunikationsteknologi som fx en talecomputer, men her slås det fast, at der skal mere til end teknologi. Det handler om at arbejde pædagogisk. Bogen henvender sig både til fagprofessionelle som fx socialpædagoger – og til forældre og andre pårørende til mennesker med kommunikationshandicap. De to forfattere er begge psykologer – og de har sammen skrevet bogen ‘Handicap-psykologi’ fra 2012.


Samfundslitteratur. 130 sider. 180 kr.

 

Bliv medlem