I det ene af de åbne breve fra Styregruppen for familieplejere i Socialpædagogerne Midtsjælland (bragt i sidste nummer af Socialpædagogen) stilles det retoriske spørgsmål: Sker der noget? Og det korte svar er, ja, der sker noget!
Som det konstateres i det åbne brev, har vi haft et særligt fokus på de kommunale familieplejere i form af fx vores henvendelse til samtlige borgmestre og sammenligningen med Ryan Air. Det er ikke tilfældigt, at vi har fokus på de kommunale familieplejere. Der stilles krav om, at der skal være et særligt fokus på bl.a. pension og opsigelsesvarsler, når en kommune ansætter kommunale familieplejere. Netop derfor har der været grundlag for at komme i en positiv dialog med KL om denne gruppes løn- og ansættelsesforhold. Esbjerg-aftalen er også et udtryk for, at det er muligt at komme i dialog med de enkelte kommuner.
Vores fokus på de kommunale familieplejere er ikke et udtryk for, at vi har glemt eller ikke prioriterer arbejdet for den store gruppe af ‘almindelige’ familieplejere. De resultater, vi forventer at opnå for de kommunale familieplejere, vil umiddelbart kunne indgå i arbejdet med at sikre øvrige familieplejeplejere bedre løn- og ansættelsesforhold.
I det åbne brev peges der på, at flere og flere afgørelser slår fast, at familieplejere er lønmodtagere. Det giver os nye kort på hånden i forhold til at få en konstruktiv dialog med KL.
Det er vigtigt, at der bliver tale om en dialog – en dialog, der bygger på en fælles interesse i at have en god, stabil og velfungerende familiepleje. Det er ikke nok, at trække modparten til forhandlingsbordet. Der opnås kun gode resultater ved forhandlingsbordet, hvis begge parter kan se en fordel i en aftale.
Afgørende for en god dialog er naturligvis et godt kendskab til de aktuelle udfordringer, vores medlemmer står med. Derfor har vi taget initiativ til en ny undersøgelse blandt vores familieplejermedlemmer, hvor vi vil forsøge at afdække alle væsentlige spørgsmål på området. Det gælder også spørgsmålet om, hvorvidt kost og logi-beløbet i øget omfang skal dække andre fornødenheder, som det specifikt rejses i et af de åbne breve.
Undersøgelsen skal også give os et bedre overblik over et arbejdsområde, som jo i sagens natur er meget differentieret. Der er forskel på opgavens karakter alt efter, hvor plejebørnene er i deres liv og hvilke behov de har. Derfor vil løsningen, som vi håber at opnå i dialog med KL, naturligvis heller ikke være den samme for alle familieplejere. Det skal være en løsning med øje for, hvor differentieret arbejdsområdet er.
Vi er i gang, og der sker noget. Nogle vil givetvis sige, at det går for langsomt, men vi fornemmer, at der er ved at være basis for en dialog, der kan bane vejen for resultater.