Ulrik fokuserer på det, der fungerer
Pædagog Ulrik Henssel arbejder med demente eks-misbrugere på plejecentret Baunegården i Skanderborg. Han har sammen med sine pædagogkolleger tilført en mere anerkendende tilgang til borgerne, fortæller sosu-assistent Else Jensen
Hvis en beboer på plejecentret Baunegården har svært ved at komme ud af sengen en morgen, vil en sosu-assistent som det første tænke, at han fejler noget fysisk. Hendes pædagogkollega vil til gengæld overveje, hvad manden i sengen kan ud fra den tilstand, han er i netop denne dag.
Nogenlunde sådan er forskellen på de to faggrupper, forklarer sosu-assistent Else Jensen.
– Det sundhedsfaglige personale har en tendens til at fokusere på, hvad der ikke fungerer. Pædagogerne har mere fokus på ressourcer. Pædagogerne gør ikke det samme som os, men så gør de noget andet. Det giver god sparring, når vi står med problemer, at vi har forskellig baggrund. Det kommer også borgeren til gode, fordi vi ser på ham fra flere vinkler, siger hun.
Else Jensen har arbejdet 22 år på Baunegården i Skanderborg. For fire år siden oprettede man Væksthuset, som er en særlig afdeling for demente, der har haft misbrug og har en særligt udfordrende adfærd.
Da afdelingen blev oprettet, ansatte plejehjemmet for første gang pædagoger – bl.a. Ulrik Henssel. I dag er der seks fastansatte assistenter og lige så mange pædagoger.
Viser interesse
Væksthuset har i øjeblikket otte beboere, og de har brug for hjælp til praktiske ting som personlig hygiejne og til at få en døgnrytme, som gør, at de får dækket deres søvnbehov. Behov og hjælp er dog meget individuelt.
– Vores arbejde går først og fremmest ud på at hjælpe borgerne til at få en hverdag, de selv synes om og kan fungere i, fortæller Else Jensen.
Det arbejde handler bl.a. om at finde ud af, om den enkelte kan fungere i større grupper eller har det bedre i små grupper og i det hele taget skabe relationer mellem borgerne indbyrdes og mellem borgere og personalet.
Det gør personalet bl.a. ved at vise, at de er interesserede.
– Vi går fx ind til de ældre og spørger, om vi må drikke en kop kaffe med dem. Det er vigtigt at være sammen på tidspunkter, hvor vi ikke skal vaske dem eller gøre andet praktisk. Det kan også være godt at være stille sammen nogle gange, siger hun.
Pædagoger snakker meget
I hverdagen tænker Else Jensen ikke meget over, om det er kolleger fra den ene eller anden faggruppe, hun samarbejder med. I begyndelsen bemærkede hun dog en karakteristisk forskel.
– Jeg syntes, at Ulrik og de andre pædagoger snakkede meget, inden de kom i gang med en opgave. Inden for sundhedsvæsenet er vi hurtige til at sige, at vi har en opgave, der skal udføres, og så går vi i gang. Pædagogerne snakker mere om, hvordan de skal gøre det, siger hun og understreger, at det ikke er ment negativt.
Pædagogernes fokus på ressourcer er smittet af på Else Jensen og hendes kolleger.
– Som faggruppe er vi blevet bedre til at tænke anerkendende på borgernes ressourcer. Vi snakker mere om muligheder, siger hun.