Fra fyring til fleksjob
Med diagnosen fibromyalgi har Lise Hjortshøj været tæt på helt at måtte opgive sit drømmejob. Men med fuld opbakning fra arbejdspladsen og faglig støtte fra Socialpædagogerne er udsigten til en fyreseddel erstattet af et fleksjob
Der er knaldrøde tomater, jalapenos og chilier i alle afskygninger i drivhuset, og uden for bugner de små buske med plukmodne blåbær. Høsten tegner godt på Skaboeshus i udkanten af Nyborg – et bo- og beskæftigelsestilbud under CFD (tidligere Center For Døve) med døgnstøtte til mennesker, der er døve eller svært hørehæmmede, og som har nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Midt i det grønne sidder socialpædagog Lise Hjortshøj på knæ sammen med to af de faste brugere for at plukke bær til Skaboeshus’ egen gårdbutik, hvor det beskyttede beskæftigelsestilbud, Værkstedet Skaboeshus, er fast leverandør af frugt og grønt fra egen have. Og for Lise Hjortshøj er netop arbejdet i det grønne det, der gør hendes job til det perfekte match.
– Oprindelig er jeg landbrugsuddannet og har grønt bevis, men jeg skiftede spor og blev siden uddannet pædagog. Samtidig er jeg opvokset med tegnsprog, fordi min mor er døv – så det her job, hvor jeg kan kombinere de ting, jeg har med i bagagen, er et drømmejob for mig, siger Lise Hjortshøj.
Men rammerne for drømmejobbet har ændret sig markant de seneste par år for Lise Hjortshøj. Siden hun i 2009 blev ansat på fuld tid på Skaboehus har den 47-årige fynbo været igennem en lang, opslidende proces med flere sygeforløb, måneder med afklaring, adskillige møder med kommunen, læger og fagforening og til sidst udsigten til en fyreseddel, før hun i januar i år blev bevilget et fleksjob, fordi hun har fået konstateret sygdommen fibromyalgi (se boks). I dag arbejder hun kun 16,5 timer om ugen.
– Jeg har været ved at give op rigtig mange gange undervejs. Det er så hårdt, når kroppen pludselig ikke længere kan holde til det arbejde, man er glad for. Men jeg har været heldig. Jeg har en leder, der virkelig har villet mig – og jeg har fået god støtte fra Socialpædagogerne, så i dag er jeg lykkelig for, at jeg ikke gav op. Jeg er stadig i mit drømmejob – det er bare på nogle lidt andre vilkår, der tager hensyn til min sygdom, siger Lise Hjortshøj.
Kræfterne slap op
I jobbet som socialpædagog i det grønne område på Skaboehus er arbejdet ofte langt mere fysisk krævende end dagens aktivitet med at nippe bær og pleje tomater. Der skal graves, hives træer op og fodres køer – og de store arealer, der hører til arbejdspladsen, skal plejes og vedligeholdes.
Men i årene efter en problematisk galdestensoperation i 2010 begyndte Lise Hjortshøj gradvist at få sværere ved at kunne klare alt det hårde fysiske arbejde. Kræfterne slap lettere op, hun følte sig mere træt i kroppen end normalt, når hun kom hjem fra arbejde – og selvom hun kørte på som altid og supplerede med masser af vitaminpiller og smertestillende medicin, havde hun inderst inde på fornemmelsen, at noget var helt galt.
– Jeg var så træt. Jeg holdt mig oppe, mens jeg var på arbejde, men så snart jeg kom hjem, smed jeg mig på sofaen. Jeg dyrkede mindre sport og havde stort set ikke noget socialt liv, og værst af alt havde jeg konstante smerter i hele kroppen, som bare ikke ville gå væk – især i mine arme, fortæller Lise Hjortshøj.
Det endte med, at hun gik til lægen og blev henvist til en reumatolog (en speciallæge, der beskæftiger sig med gigtsygdomme og sygdomme i bevægeapparatet, red.) Her fik hun stillet diagnosen fibromyalgi, som er en kronisk smertetilstand i kroppen.
– Jeg valgte bevidst fra start at være helt åben omkring min sygdom overfor min arbejdsplads, så jeg tog faktisk direkte fra lægen ud til min leder og fortalte hende, hvad der var galt med mig.
Netop den åbenhed har betydet rigtig meget i det videre forløb, fortæller Bettina Juhl Nielsen, som er virksomhedsleder i CFD Nyborg.
– Jeg har været inddraget i hele forløbet, og jeg har oplevet en helt enorm samarbejdsvilje og åbenhed fra Lises side. Det har betydet, at vi i fællesskab fra det øjeblik, diagnosen blev stillet, har kunnet arbejde målrettet for at finde den bedst mulige løsning, siger hun.
|
Hvad er fibromyalgi? Fibromyalgi er en sygdom, hvor forstyrrelser i centralnervesystemet medfører en række forskellige symptomer, hvoraf udbredte smerter og hurtig udtrætning er nogle af de mest markante. Ordet fibromyalgi betyder smerter i sener og muskler. Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes. Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. tre pct. af befolkningen i Danmark lider af sygdommen. Sygdommen er anerkendt som en fysisk sygdom af WHO. |
Hjerterytmeforstyrrelser gjorde udslaget
Som hun sidder der med sine hurtige grønne fingre, er smerter og sygdom langt fra det, man forbinder med Lise Hjortshøj. Fibromyalgi er ikke en sygdom, som andre nødvendigvis kan se.
– Jeg er et menneske, der aldrig udadtil viser smerter. Og sådan havde jeg det også, da jeg havde fået stillet diagnosen og vidste, at der faktisk var en årsag til, at jeg havde ondt og var så ufattelig træt i kroppen. Men jeg ville bare så gerne kunne fortsætte på fuld tid som før – og prisen betalte jeg så privat, for alle kræfter gik til at passe mit arbejde, siger hun.
Undervejs i processen oplevede Lise Hjortshøj flere gange, at hun helt umotiveret besvimede og var væk i ganske kort tid. Det var dog ikke noget, hun tænkte nærmere over.
– Jeg troede bare, jeg blev lidt svimmel indimellem, som når man rejser sig for hurtigt op, husker hun.
Men da hun i sommeren 2013 i forbindelse med en ferie mistede bevidstheden et par gange i mere end blot sekunder, blev Lise Hjortshøj for alvor bange for, at det skulle gå rigtig galt.
– Jeg ringede 112, og de undersøgte mig først for, om jeg havde haft en hjerneblødning. Men det viste sig, at jeg havde en hjerterytmeforstyrrelse, der gjorde, at mit hjerte nogle gange gik helt i stå. Jeg var så bare heldig, at hjertet af sig selv gik i gang igen de gange, jeg besvimede.
Lise Hjortshøj fik indopereret en ICD, som er en avanceret pacemaker, der kan give elektrisk stød ved livstruende anfald af hurtig hjerterytme. Hun var sygemeldt i halvanden måned – men da hun igen vendte tilbage til jobbet på Skaboeshus, sagde kroppen fra.
– Jeg kæmpede nok alt for længe for at holde fast i mit job, men til sidst kunne min krop simpelthen ikke mere, siger hun.
Hurtig afklaring er afgørende
Den røde tråd i CFD’s sygefraværspolitik er, at man ønsker at være en socialt ansvarlig arbejdsplads med fokus på omsorg, nærvær og fastholdelse. I forvejen er der på Skaboeshus ansat tre medarbejdere i fleksjob, og som leder ved Bettina Juhl Nielsen godt, at jo længere tid, man er væk fra arbejdspladsen, jo sværere er det at vende tilbage.
– En hurtig indsats er helt afgørende, og både Lise og jeg havde fra start et klart ønske om at finde en løsning, der gjorde det muligt for Lise at bevare sin tilknytning til os. Vi kendte hendes kompetencer og ressourcer, vi vidste, hun var skræddersyet til det her job, og i hele processen viste Lise virkelig, hvor meget hun ville os. Hun var ærlig, åben og samarbejdede 100 pct. – selv når hun var rigtig syg, siger Bettina Juhl Nielsen.
Som virksomhedsleder tog hun initiativ til at kontakte til kommunen, og i slutningen af 2013 fik Lise Hjortshøj tilknyttet en fastholdelseskonsulent. Samtidig blev også Socialpædagogerne inddraget i sagen.
– Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Lises fagforbund. Men vi oplevede, at jobcentret var lang tid om at få afklaret, hvilken retning og indsats der skulle til, for at få landet den her sag. Det var den faglige konsulent fra Socialpædagogerne, Lise selv og os som arbejdsplads, der hele vejen tog initiativ til at komme videre. Lise blev afprøvet i flere omgange i andre afdelinger her på Skaboeshus – og faktisk nåede vi helt dertil, at vi besluttede at opsige Lise, inden der endelig blev fundet en løsning, fortæller Bettina Juhl Nielsen.
Også Lise Hjortshøj selv var godt frustreret undervejs i processen, hvor hun bl.a. blev afprøvet inden for et andet arbejdsområde på Skaboeshus og arbejdede i knap fem måneder i en af døgnafdelingerne.
– Det kræver utrolig mange ressourcer at være syg. At blive godkendt til fleksjob er et langt forløb, hvor man igen og igen skal afklares for at se, hvad man kan holde til. Og hele tiden går man med frygten for, at man ryger ud, fordi man ikke kan holde til det, siger hun.
|
Fakta om Skaboeshus Skaboeshus er et bo- og beskæftigelsestilbud med døgnstøtte, hvor der ydes socialpædagogisk støtte til personer, der er døve eller svært hørehæmmede, og som samtidig fx har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, psykiatriske lidelser, er døvblinde eller døve med nedsat syn eller andre problemstillinger. Der er 26 døgnpladser på Skaboeshus. Derudover er der indskrevet ca. 36 brugere ved Værkstedet Skaboeshus – et aktivitets- og samværstilbud i beskyttede omgivelser. Her kan brugerne vælge sig ind på syv forskellige linjer: it- og computerskrot, træværksted, køkken og café, kreativt værksted og gårdværksted, skovarbejde, økologisk landbrug samt væksthus, park og anlæg. |
Retur på nedsat tid
Lise Hjortshøj måtte til sidst erkende, at hun ikke kunne holde til at arbejde på fuld tid i døgnafdelingen, og juni 2014 rykkede hun tilbage til Værkstedet Skaboeshus og sit oprindelige job – denne gang på nedsat tid. Men samtidig blev hun indkaldt til en tjenestelig samtale, hvor hun fik besked fra ledelsen om, at der var behov for en endelig afklaring, hvis det skulle lykkes at undgå en afskedigelse.
– Med fornuften kunne jeg godt forstå, at det ikke kunne blive ved, fordi jeg havde så meget sygefravær. Men jeg gik rundt og havde så ondt i maven, fordi frygten for en fyreseddel hele tiden lå og lurede, siger Lise Hjortshøj.
En ny afklaring blev sat i gang, hvor hun fik tilknyttet en virksomhedskonsulent og blev afprøvet i en periode på 13 uger.
– Hver eneste dag udfyldte jeg skemaer, hvor jeg vurderede mine smerter på en skala fra 1 til 10 og beskrev min hverdag. Jeg fik også besøg af en ergoterapeut både privat og på jobbet, som skulle observere, hvad jeg kunne og ikke kunne. I hele forløbet havde jeg samtidig tæt kontakt til min sagsbehandler i Socialpædagogerne, siger hun.
Forløbet blev afsluttet med den sidste samtale hos kommunens rehabiliteringsteam, og her fik Lise Hjortshøj at vide, at hun havde mulighed for at blive ansat i et fleksjob på Skaboeshus per 1. februar 2015.
– Jeg spurgte dem igen og igen, er det rigtigt? Er det rigtigt? Det var så stor en lettelse, at jeg næsten ikke turde tro på det. At få at vide, at man godt kan blive i sit job – selvom det selvfølgelig er på helt andre vilkår, siger hun.
I gang med at omstille sig
At blive godkendt til et fleksjob er én ting. Noget andet er at arbejde i de normale arbejdspladsrammer på andre vilkår end før. Og selvom Lise Hjortshøj er glad og taknemmelig for stadig at være tilknyttet Skaboeshus, er hun også bevidst om, at ordningen har sine udfordringer.
– Jeg er heldig – det ved jeg godt. Jeg har fået mulighed for at blive på min arbejdsplads omgivet af gode kolleger og borgere, det ved mit hoved udmærket godt. Men mit hjerte græder stadig over, at jeg ikke kan alt det, jeg gerne vil. At min hverdag og mit arbejdsliv er fuld af begrænsninger. Jeg ser det lidt om en lang sorgproces, som jeg stadig befinder mig midt i, siger hun og tilføjer, at hun i hele forløbet har oplevet stor opbakning og forståelse fra kollegerne.
Ud over de begrænsninger, der ligger i, at Lise Hjortshøj ikke rent fysisk kan udføre alle arbejdsopgaver, er hun også blevet frataget flere administrative opgaver. Og det er en del af aftalen, fortæller Bettina Juhl Nielsen.
– De timer, Lise er her, de skal gå til brugerkontakt og kerneopgaven. Det betyder, at alt det, der hedder kurser, undervisning, møder, handleplaner og supervision, kommer i anden række. Det er svært at indgå på lige fod med kollegerne, det er jeg godt klar over. Man arbejder jo i færre timer. Men hos os er det vigtigt, at en medarbejder i fleksjob ikke sidder på kontoret, men derimod opretholder brugerkontakten og tegnsproget – og er mest muligt ude og arbejde med brugerne, siger hun.
Og det er Lise Hjortshøj på denne smukke sensommerdag, hvor to af de haveinteresserede brugere nyder godt af hendes store erfaring med at få det bedste ud af jorden.
– Mine dage afhænger meget af, hvor stort et overskud jeg har. Er det en god dag, kan jeg godt finde på at gå med til et møde bare for ikke at blive hægtet helt af den del af arbejdet. Andre dage handler det om at holde til de timer, jeg har – for ingen kan jo se på mig, at min krop er på konstant overarbejde, siger Lise Hjorthøj.