Anbragte børn trives

Det her, det er mit hjem, fordi det jo er her, jeg bor og skal bo indtil jeg bliver 18. Dem, jeg bor sammen med, det er jo sådan en slags familie, fordi det er dem, jeg bor sammen med.

Sådan sagde en 11-årige pige, der er anbragt på en døgninstitution, da hun blev spurgt af en gruppe forskere fra SFI.

Forskerne har i alt fået svar fra 1.404 børn, der ligesom pigen enten bor i en plejefamilie, en døgninstitution eller på et andet anbringelsessted, og selv om det hedder at ‘være anbragt uden for hjemmet’, føler størsteparten af børnene sig faktisk ‘hjemme’.

– To tredjedele af børnene har svaret, at de føler sig meget hjemme og yderligere 19 pct., at de føler sig nogenlunde hjemme på stedet. Kun 13 pct. svarer, at de føler sig lidt eller slet ikke hjemme. Dette er mere positivt, end vi havde ventet.

Det positive billede gælder også generelt:

– De anbragte børns besvarelser om, hvordan de har det med at bo på et anbringelsessted, efterlader helt overordnet det indtryk, at flertallet af børnene bliver støttet af de voksne på anbringelsesstedet, og at børnene gennemgående har det godt der, hvor de bor.

Mere trivsel i plejefamilier

Går man dybere ned i tallene, viser undersøgelsen dog også, at der er betydelige forskelle mellem børn, der er anbragt i familiepleje og børn, der er anbragt på døgninstitution.

– Børn og unge, der lever i plejefamilier, er ofte gladere for deres anbringelsessted end børn på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. De familieplejeanbragte børn føler sig i højere grad støttet og holdt af, og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt, skriver forskerne. 

Hvor 84 pct. af børnene i familiepleje føler sig meget hjemme, gælder det samme eksempelvis kun for 38 pct. af børnene på døgninstitution. En af dem siger: 

– Nogle gange synes jeg, der er lidt uhyggeligt om aftenen på gangen, når der er helt mørkt. På et tidspunkt kan jeg huske, at jeg hørte lyde ude på gangen, og når jeg kiggede ud på gangen, så var der ikke nogen. Så kan jeg høre, at der er nogen, der står foran min dør, og når jeg så åbner døren, så er der ikke nogen.

I undersøgelsen pointerer forskerne, at forskellen på graden af trivsel skal ses i sammenhæng med, at børn i familiepleje generelt har et bedre udgangspunkt end børn på fx døgninstitution.