Magtanvendelse er sidste udvej

Debatten om magtanvendelse som metode i det socialpædagogiske arbejde med udsatte børn og unge bølger for tiden op og ned. Senest fik debatten liv i kølvandet på den såkaldte Solhaven-sag, hvor 12 ansatte har stået anklaget for at udøve massiv vold mod de anbragte børn og unge. Vores pointe i den sammenhæng var, at det, de stod anklaget for, ikke havde noget med socialpædagogik at gøre. Og at sagen i høj grad peger på behovet for faglighed i indsatsen. Det nummer af Socialpædagogen, du sidder med, har i en række artikler fokus på magtanvendelse, og jeg håber, at bladet vil inspirere til den vigtige debat.

Når børn og unge anbringes, så er der en årsag til det. Det kan være psykisk sygdom, omsorgssvigt og andre former for svigt. Derfor er det helt afgørende, at vi som socialpædagoger ved, at når disse børn og unge reagerer, og også reagerer uhensigtsmæssigt, så er der en årsag til det. Det er vores opgave med socialpædagogisk arbejde og med faglighed at møde disse børn og medvirke til, at de uhensigtsmæssige reaktioner undgås.

Mit udgangspunkt er, at magtanvendelse skal være den allersidste udvej. Og det er min opfattelse, at socialpædagoger over hele landet er rigtigt gode til via pædagogisk faglighed og med velegnede metoder at forebygge og forhindre magtanvendelser over for børn og unge. Min opfattelse er, at indsatsen over for disse udsatte børn og unge aldrig skal handle om sanktioner og straf. Den skal altid handle om omsorg og udvikling.

Derfor er det også afgørende, at der er den nødvendige faglighed, de nødvendige kompetencer og den nødvendige supervision på landets anbringelsessteder. Og at børn og unge anbringes de steder, hvor fagligheden og kompetencerne faktisk kan være med til at støtte og udvikle dem.

Socialpædagogerne har deltaget i regeringens udvalgsarbejde om magtanvendelse. Det er et relevant stykke arbejde, som jeg tror, vi er mange fagfolk, som forventer os noget af. Er reglerne, som de skal være, eller skal vi have ændret rammerne for brug af magtanvendelser? Udvalgsarbejdet ender med nogle anbefalinger, som efter planen falder i løbet af foråret.

Socialpædagogernes mål er, at de nye regler om magtanvendelse bliver bedre og får et tydeligere fokus på barnets ret. Vi tror på, at gode og præcise regler om magtanvendelse hindrer og forebygger magtanvendelser. Det væsentlige er, at magtanvendelse undgås. Det skal være den allersidste udvej – det er det, man griber til, når alt andet er prøvet.