Jeg gik ud mod solen
I 2004 fik Dorthe Pedersen diagnosen PTSD. I dag har hun rejst sig – arbejder og trives godt. Men hun vil gerne have fokus på de mennesker, der ikke klarer sig så godt som hende selv
For de fleste andre ville det sikkert være en lille ting: Dorthe Pedersen skulle hente sin teenage-datter, der var blevet for fuld til en fest. Datterens kammerater troede, at Dorthe ville hente pigen mod hendes vilje og stimlede sammen om bilen.
– Og så skete der egentlig ikke noget. Jeg rullede bilens vinduer op og kørte væk, men bagefter var jeg helt utrolig ked af det, fortæller hun.
Dorthe Pedersen arbejdede som hjemmevejleder og næste dag smækkede en udviklingshæmmet hårdt med døren, og så fik Dorthe Pedersen det igen dårligt.
– Jeg gik direkte ned og ringede til lægen for at bede om en akuttid, men han tog det ikke rigtig alvorligt. ‘Herregud, der er jo ikke sket noget’, sagde han, men jeg kunne selv mærke, at den var helt gal. Da jeg kom hjem, søgte jeg på nettet og fandt selv materiale om PTSD og en henvisning til arbejdsmedicinsk klinik, hvor jeg fik en samtale.
Langvarig nedslidning
Her mente psykiateren, at Dorthe Pedersen havde fået PTSD. Ikke på baggrund af en enkeltstående episode, men på baggrund af lang tids nedslidning i arbejdet med udadreagerende mennesker. Herefter blev Dorthe Pedersen sygemeldt i to måneder, hvor hun psykisk havde det meget dårligt.
– Men jeg har arbejdsmedicinerens ord for, at jeg er meget stærk og robust. Jeg helbredte faktisk mig selv ved hver dag at stå tidligt op og gå i flere timer for så at se solen stå op. Og så besluttede jeg mig for at skifte arbejdsfelt, så jeg ikke længere arbejder med udadreagerende, for det kan jeg ikke holde til, fortæller hun.
Efterfølgende har Dorthe Pedersen brugt erfaringerne med at komme videre i arbejdet med sårbare unge og i egne sundhedsprojekter.
I dag arbejder Dorthe Pedersen som pædagog i en SFO, og hun har det psykisk godt.
– Men jeg er meget optaget af, hvordan det går andre, som får PTSD. Hver gang jeg hører nyheder om tidligere soldater og PTSD, tænker jeg: Ja, det er godt, at veteranerne får hjælp, men hvad med alle de andre? Hvad med pædagogerne med PTSD? Jeg håber virkelig, at der bliver gjort noget mere for alle dem, der sidder i deres hjem uden at komme uden for en dør. Og jeg vil også selv meget gerne hjælpe, hvis nogen har brug for at tale med en, der har været der selv – og er kommet igennem det.
Gennem Socialpædagogerne har Dorthe Pedersen kørt en arbejdsskadesag, men hun tabte den med henvisning til, at hendes sygdom blev udløst af en episode i privatlivet.
Dorthe Pedersen kan kontaktes gennem redaktionen på redaktionen@sl.dk