Rangorden med ros og ravage
Socialt Indeks – Socialpædagogernes nye rangordning af kommunernes indsats på det specialiserede socialområde – har både skabt bred debat, vrede og begejstring
Det var vel forventeligt – at reaktionen ville blive skarp og blandet, da Socialpædagogerne 8. december introducerede Socialt Indeks, der for første gang rangordnede den specialiserede socialindsats i landets kommuner. Nogle kommuner var glade – dem, der lå i øverste ende af skalaen – mens andre rasede mod deres placering og gik i rette med metoderne bag undersøgelsen. Men at der kom fokus på kommunernes arbejde på det specialiserede sociale område kan ingen vist være i tvivl om.
177 avisoverskrifter har Socialt Indeks ført til i perioden 8. til 17. december – og dertil kommer en række tv- og radioindslag om indekset og om både topscorere og bundskrabere.
Gladest er de nok i Rødovre, der endte som en samlet nummer et i indekset. Landets kommuner er blevet testet på over 100 indikatorer, og deres indsats kortlagt på områderne ‘udsatte børn og unge’, ‘udsatte voksne’ og ‘handicapområdet’, som dækker over de tre hovedopdelinger inden for det specialiserede sociale område. Og her var det altså den københavnske forstadskommune, der samlet set stod sig bedst, mens Varde og Kolding fulgte på de næste pladser.
I arbejdet med udsatte børn og unge er det Greve, Nordfyn og Hvidovre, der tager sig af de tre første pladser. Indsatsen over for udsatte voksne er bedst i hhv. Gentofte, Ishøj og Rødovre, mens handicapindsatsen ifølge indekset er bedst i hhv. Rødovre, Ishøj og Allerød.
Indekset er baseret på fire forskellige slags data (se faktaboks), og det er netop metoden, der har fået en række kommunalpolitikere og forvaltningsfolk – fra dårligt placerede kommuner – op i det røde felt.
|
Her kommer oplysningerne fra Socialt Indeks er baseret på fire former for data: Statistik. Kommuneopdelt registerdata fra Danmarks Statistik, der bl.a. måler på udviklingen i ungdomskriminalitet og færdiggjorte ungdomsuddannelser. Kommunerne. De kommunale forvaltningers egne oplysninger om deres indsatser på det sociale område og det specialiserede sociale område. Brugerne. Spørgeskemaundersøgelse blandt brugervalgte medlemmer af landets 98 handicapråd omkring deres kommunes indsats på handicapområdet. Medarbejderne. Spørgeskemaundersøgelse blandt Socialpædagogernes kommunalt ansatte medlemmer omkring indsatsen på det specialiserede sociale område i den kommune, de arbejder i. |
Kommunal kritik
En af dem er voksenservicechef Rolf Dalsgaard Johansen fra Fredericia Kommune, der over for Fredericia Dagblad betegner indekset som direkte misvisende:
– Fredericia Kommune har haft mulighed for at gå bag om tallene i analysen og må på den baggrund desværre konstatere, at der er tale om en analyse, der tangerer metodisk makværk, siger han til dagbladet.
Fredericia er placeret som nr. 79 i det samlede indeks.
En række andre kommuner har rettet en tilsvarende kritik af metoden, og også formanden for KL’s Social og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S) – hvis kommune, Odsherred, er nummer 70 i indekset – retter kritik mod metoden bag indekset:
– Man skal tage undersøgelsen for det, den er. Det er i hovedsagen i en interviewundersøgelse med nogle af deres (Socialpædagogernes, red.) egne medlemmer. Den bygger altså ikke på videnskabelige eller valide faktuelle oplysninger, siger han til Berlingske.
Thomas Adelskov anerkender dog indekset som et godt udgangspunkt for debat:
– Det er fint, at Socialpædagogernes Landsforbund er med til at sætte gang i debatten og holde fokus på de socialt udsatte og deres vilkår. Jeg opfatter det her som et godt indspark i debatten, der hele tiden kører ude i kommunerne, siger han til Berlingske.
Fokus på kvalitet
Men hos Socialpædagogerne afviser forbundsformand Benny Andersen kritikken. Han henviser til, at indekset er bygget op omkring fire datakilder og på, at kommunerne selv har haft indflydelse på, hvad de er blevet målt på:
– Vi har forlods spurgt kommunalpolitikerne, om det ville være en god idé at måle dem på kvalitet – det sagde 80 pct. af dem ja til. Og desuden har vi spurgt dem om, hvad de så vil måles på. Og de input er det, vi har brugt til at bygge Socialt Indeks på. Vi har målt kommunerne på over 100 forskellige indikatorer, og langt de fleste oplysninger har vi direkte fra de ansvarlige chefer i hver enkelt kommune, siger Benny Andersen.
Mens nogle kommuner altså harcelerer over indekset, har andre taget det til sig. Det gælder bl.a. i Lejre, hvor borgmester Mette Touborg (SF) har taget kommunens dårlige placering til efterretning:
– Vi er fuldt ud klar over, at vi har en vanskelig situation på det specialiserede sociale område. Vi er udfordret af, at vores budgetter skrider, at den faglige kvalitet er utilfredsstillende, og derudover er der ikke et særligt godt arbejdsmiljø, siger Mette Touborg til Politiken.
Hun fortæller, at kommunen gennem de seneste måneder har iværksat en række initiativer, der skal sikre et bedre arbejdsmiljø og en højere faglig kvalitet på området.
Og det er netop sådan, Socialpædagogerne gerne vil have, at kommunerne opfatter indekset, siger Benny Andersen:
– Vores mål er ikke at hænge de kommuner ud, der klarer sig mindre godt i Socialt Indeks. Vi vil til gengæld gerne fejre de kommuner, hvor kvaliteten er høj. Og sætte fokus på, hvad det er de kan og gør godt, siger han.
Til inspiration
Af samme grund følges rangordningen af kommunerne også af en række anbefalinger – 30 i alt – fordelt på de tre områder, der er målt på, samt nogle generelle anbefalinger for det specialiserede socialområde.
Blandt disse sidste er bl.a., at den enkelte kommune skal arbejde for et rummeligt arbejdsmarked på det lokale plan. Kommunen skal også sikre, at borgeren altid får det specialiserede tilbud, der bedst matcher hendes eller hans udfordring. Kommunen skal også være lydhør over for og inddrage medarbejdernes faglighed aktivt i opgaveløsningen og sørge for, at medarbejderne har de rette kompetencer og uddannelser. Og så bør kommunen sikre, at medarbejderne har kendskab til de politiske målsætninger på deres arbejdsområde, således at medarbejderne i deres daglige arbejde kan pejle efter dem.
Typisk er de kommuner, der ligger godt i indekset også dem, der lever op til anbefalingerne, konstaterer Benny Andersen – og peger igen på, at indekset er tænkt som et udgangspunkt for debat og udvikling.
– Vi påstår ikke, at Socialt Indeks er den eneste mulige måde at måle kvalitet på. Vi ser det som en begyndelse og går vældig gerne i dialog med både kommunerne, KL og andre interessenter om, hvordan vi skruer Socialt Indeks 2015 sammen, siger han.
– Det hele handler jo om at gøre den sociale indsats endnu bedre – det arbejder vi for over en bred kam, og Socialt Indeks er ment netop som et redskab til gensidig inspiration. Hos Socialpædagogerne er vi parate, og vi glæder os til en dialog med kommunerne om, hvordan vi løfter kvaliteten i den sociale indsats, siger Benny Andersen.
Læs mere og se indekset på www.socialtindeks.dk