icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Stolt socialpædagog

‘Jeg kan faktisk godt lide dig’

Også i Socialpædagogernes facebook-gruppe har deltagerne fortalt om episoder, der har vakt den faglige stolthed. Det handler om alt fra menneskesyn til pandekager

  • Af Maria Rørbæk
  • 19-2015 /

– Jeg arbejder på Rendbjerg-hjemmet, og er netop kommet hjem fra job. I dag har der været en episode, som gjorde mig stolt af at være socialpædagog: En 9-årig dreng med autisme er ret forbeholden. I dag kom han helt uopfordret hen og faldt mig om halsen, mens han hviskede: ‘Jeg kan faktisk godt lide dig’. Det gør mig stolt at have fået hans tillid.

Sådan skriver Anita Neander Knutzen i Socialpædagogens facebook-gruppe, hvor vi i anledningen af Socialpædagogernes Internationale Dag har bedt deltagerne fortælle, hvad der gør dem stolte over at være socialpædagoger.

Der er både blevet fortalt konkrete historier – og delt mere overordnede betragtninger.

Lise Vinther fortæller om blikket i øjnene på en bruger, der ikke troede, hun kunne bage en pandekage – og så alligevel gjorde det:

– Jeg stod på sidelinjen, og hun lavede pandekager til alle i huset. Jeg ved godt, at det bare var en pandekage, men hun var stolt som bare pokker og havde fået en ja-ha-oplevelse. Jeg var stolt over at have fået hende til at gøre det, og hun var megastolt.

Gør en forskel

Per De Fries Andreasen fortæller om arbejdet med at skabe en tryg verden for en hjerneskadet borger, der gik fra flere uundgåelige magtanvendelser om dagen til tæt på nul magtanvendelser om året – og om stoltheden ved at gøre en forskel for pårørende, når fx forældre ikke længere er bange for deres børn.

– Der er mange, mange situationer, der bekræfter, at relationsbetinget pædagogisk arbejde virker – særligt også i den frigørelse, man mærker hos pårørende, når deres bekymringer mindskes for hvert eneste fremskridt eller lindring, de oplever hos deres barn, søster, bror, fætter osv. Disse oplevelser er super vigtige at fremhæve i det daglige arbejde, og bruges heldigvis også flittigt i supervision, skriver han.

Ulla Nielsen fremhæver også, at hun oplever mange øjeblikke, hvor ‘vi socialpædagoger kan være stolte af vores indsats’.

– Mange af os socialpædagoger kan se bag en adfærd, og se potentialet og værdien i det enkelte menneske. Vi går nogle gange imod vores egne, naturlige reaktioner og behov, fordi vi ved, at det er det, der skal til. Det kan være hårdt at have en relation til et menneske i krise, og alligevel står vi med åbne arme og tager imod det, der måtte komme. Vi kan udholde modstand fra forskellige samarbejdspartnere, være fastholdende og kæmpe for de borgere, vi har et ansvar overfor, skriver hun og konkluderer:

– Jeg er stolt af mit fag, og stolt af de kolleger, jeg har og har haft i mit arbejdsliv, for vi giver vores faglighed, men vi giver også en stor del af os selv.

Azam Torabandeh ligger på linje og skriver:

– Jeg er stolt af, at mit fag har klargjort mit menneskesyn – og givet mig en bred empatisk forståelse, tålmodighed og ansvarlighed.

Fra Anita Neander Knutzen lyder konklusionen:

– I forhold til faget som helhed gør det mig meget stolt, at jeg er med til at give tryghed og flytte små og store bjerge. 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Forbund og a-kasse