icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Synspunkt

Hold hovedet koldt og hjertet varmt i relationsarbejdet

Hvis du i pressede situationer forsøger ikke at føle og tænke det, du føler og tænker, er du i gang med en umulig kamp – med mentalisering kan du vende situationen og skabe rum for udvikling

  • Af Berit Mus Christensen og Maja Nørgård Jacobsen
  • 08-2015 /

I arbejdet med mennesker befinder man sig af og til i tilspidsede situationer. Hvordan du som pædagog agerer, er af stor betydning for udfaldet – bl.a. i forhold til, om den aktuelle situation eskalerer, og for kvaliteten af relationen til den person, du står overfor. Din evne til som professionel at holde hovedet koldt og hjertet varmt påvirker mulighederne for udvikling hos personerne, du arbejder med.

Som vi skal se i denne artikel tilbyder den mentaliseringsbaserede tilgang (MBT) og acceptance and commitment therapy (ACT) en række metoder til at understøtte pædagogens evner hertil.

Men hvorfor er mentalisering vigtig?

Mentalisering er at forstå sig selv og andre ud fra de mentale tilstande (følelser, tanker, ønsker, intentioner m.m.), der ligger bag adfærd. Som professionel og menneske er det nemmere at rumme en andens uhensigtsmæssige adfærd, hvis du forstår den indre baggrund, adfærden udspringer af.

Et eksempel er, når pædagogen Bo prøver at forstå, hvad der ligger bag, at moren Eva vrisser ad sine børn. Han spørger ind til, hvad der foregår i Eva, når hun vrisser. Hvilke tanker og følelser ligger bag? Hvad vil hun gerne opnå? Samtidig er han opmærksom på, hvad det gør ved børnene – og ikke mindst ham selv. Sammen arbejder de på at forstå, hvilke mentale tilstande, der er på spil, når Eva får det svært i relationen til børnene og til andre.

Afgørende for relationen

Mentalisering er nødvendig for at skabe en sund relation til de mennesker, du som pædagog arbejder med – og for at skabe udvikling.

Mentalisering konkretiserer hvad relationskompetence er. Når du som professionel understøtter udviklingen af mentaliseringsevne hos andre, styrker du også deres selvudvikling og deres evne til at regulere følelser, hæmme impulser og indgå i relationer.

For børn er det helt centralt, at de voksne omkring dem mentaliserer. Når Bo møder Eva og børnene på en mentaliserende måde, understøtter han Evas evne til at mentalisere børnene. Eva bliver bedre til at forstå både børnene og sig selv – og forandringsprocessen i familien er i gang.

Mentalisering er således afgørende i relationsarbejdet. Men i nogle situationer, når vores følelsesmæssige intensitet er høj, er vi ikke i stand til at mentalisere. Det kaldes mentaliseringssvigt.

Fx har Bo hørt Eva råbe grimt ad børnene flere gange, og han bliver en dag overvældet af vrede imod hende. Han kommer til at hæve stemmen og kritisere hende. Bos følelsesmæssige reaktion på Evas adfærd er så intens, at den skygger for hans normale evne til at mentalisere.

I pædagogisk praksis er det vigtig at erkende, når man får mentaliseringssvigt og at arbejde målrettet på at forebygge, at det sker.

ACT og mentaliseringssvigt

Når man som fagperson overvældes af stærke negative følelser over for det menneske, man arbejder med, kan man overraskes over sin reaktion. Ofte handler man ikke i overensstemmelse med sine værdier, hvilket kan give en følelse af at være uprofessionel. Måske forsøger man at undertrykke følelserne eller handle på måder, så man kan komme af med frustrationen.

Bo er fx ked af, at han hævede stemmen og kritiserede Eva. Han forsøger at fortælle sig selv, at han ikke bør være vred. At han som professionel er ansvarlig for relationen og må være rummelig og forstående. Men selvom han sætter sig for ikke at blive irriteret, lykkes det ham ikke.

I ACT søger man bl.a. at styrke rummeligheden for stærk emotionalitet frem for at fjerne den. Man anser forsøget på at kontrollere og undertrykke svære tanker og følelser som problemet – ikke løsningen.

Når Bo forsøger at lade være med at blive vred, bliver han meget opmærksom på netop vreden, når den begynder at røre på sig. Han tænker, at han jo ikke bør være vred nu – men faktisk bliver han bare irriteret på sig selv oven i det hele. Til sidst handler han mere eller mindre ufrivilligt på en måde, der ikke er i overensstemmelse med hans personlige og faglige værdier, fx respekt og anerkendelse. I det følgende skal vi se på en række alternative måder at forholde sig på.

I virkeligheden er det ikke afgørende for din faglighed, om du undertiden tænker uprofessionelt – det afgørende er, hvordan du handler på de tanker.

Hvis du som Bo i pressede situationer forsøger ikke at føle og tænke det, du føler og tænker, er du i gang med en umulig kamp.

I stedet kan det være en god idé åbent og ikke-fordømmende at betragte de tanker og følelser, der er på spil, når du udfordres i relationen – også dem, som du godt ved, ikke ville være professionelle at udtrykke. Sådan oparbejdes et ændret forhold til fx vrede tanker og følelser, så de betragtes som de ord og billeder, de er – ikke som afspejling af virkeligheden. Dette kaldes indenfor ACT for defusion.

Når Bo fx får tanken, at ‘nu er Eva simpelthen for meget!’, lærer han at registrere tanken, inden han beslutter, om han vil reagere på den. Og ikke mindst hvordan han vil reagere.

Han handler altså ikke blindt på, hvad tanken fortæller ham, men registrerer i første omgang blot, at den er der.

Bevidst nærvær

Mentaliseringssvigt gør det vanskeligt at reagere relevant og nærværende i forhold til den person, man står overfor. Mindfulness er en metode, der styrker evnen til at forblive nærværende, selvom bølgerne går højt under huden. Mindfulness betyder ‘bevidst nærvær’ og er en træning i at forholde sig accepterende og åbent over for de tanker, følelser og oplevelser, der indtager ens krop lige nu.

En mindfulnessøvelse, som træner rummelighed for stærk emotionalitet, kaldes oplevelsesmæssig udvidelse. Her observeres de kropslige elementer af de svære følelser og tanker, som ligger bag situationen, hvor der opstod mentaliseringssvigt.

Når Bo fx tænker på situationen med Eva, lægger han mærke til, hvad hans krop fortæller ham: han bider tænderne sammen, spænder i musklerne og får en knude i maven. Selvom det er ubehageligt, og han får lyst til at afbryde øvelsen og tænke på noget andet, tillader han sig selv at sidde et øjeblik med følelsen, mens han nysgerrigt observerer, hvordan den opleves for ham. Han øver sig dermed i at have intense følelser i sig uden nødvendigvis at handle på dem.

Med defusion og oplevelsesmæssig udvidelse indsættes en slags mikro-pause imellem indre tilstand og adfærd. På den måde forebygges impulshandlinger på baggrund af tanker og følelser, der er udsprunget af mentaliseringssvigt. Det bliver dermed i større grad muligt at handle bevidst og i overensstemmelse med ens værdier som pædagog.

Relationsarbejdet

I kombination tilbyder MBT og ACT et stærkt redskab til at holde hovedet koldt og hjertet varmt i relationsarbejdet, hvad enten man arbejder med voksne, unge eller børn.

Igennem bevidsthed om værdier og aktivt arbejde med mentalisering, defusion, oplevelsesmæssig udvidelse og accept styrkes fagpersonlige og relationelle kompetencer. En mentaliserende tilgang styrker din forståelse og rummelighed overfor adfærd, der i første omgang kan forekomme meningsløs og stødende.

Med teknikkerne defusion og oplevelsesmæssig udvidelse forebygger du impulshandlinger, når du alligevel føler dig overvældet. Med andre ord kan uhensigtsmæssige reaktioner på mentaliseringssvigt forebygges i opløbet.

Når du som pædagog oprigtigt kan rumme såvel styrker som sårbarheder hos både dig selv og den anden, vil du ikke blot være klædt godt på til at agere fagligt bevidst i tilspidsede situationer. Du vil også være en rollemodel for det menneske, du arbejder med – og skabe et trygt rum for udvikling. 


Berit Mus Christensen og Maja Nørgård Jacobsen er begge psykologer.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Debat, Synspunkt