Ikke brug for flere magtbeføjelser
Det er ikke skrappe husregler og magtanvendelser, der hjælper uledsagede flygtningebørn på rette vej. Det gør derimod en målrettet indsats båret af høj faglighed og omsorg, lød det fra flere aktører ved Socialpædagogernes debatarrangement om uledsagede flygtningebørn
Uledsagede flygtningebørn, der kommer hertil med kufferten fuld af traumer, har brug for en målrettet indsats bygget på høj faglighed og omsorg – de har ikke brug for skrappe husregler og yderligere magtanvendelser. Det var det klare budskab på et morgenmøde om arbejdet med uledsagede flygtningebørn og -unge, som Socialpædagogerne var vært for onsdag den 30. november.
– Vi har ikke savnet flere magtbeføjelser for at kunne varetage opgaven, lød det bl.a. fra Caroline Aagaard Madsen, regionsleder for Røde Kors’ børnecentre, som en reaktion på integrationsminister Inger Støjbergs (V) forslag om, at der skal strammes op over for uledsagede flygtningebørn, som ikke opfører sig ordentligt. Som en del af finansloven åbner regeringen op for muligheden for at bruge fysisk magt, ransage værelserne eller skære i lommepengene.
Men den tilgang er der slet ikke brug for, lød det fra fagchef i Asyl Syd i Tønder Kommune, Lars Møldrup.
– Vi mener ikke, at magtbeføjelser er det rigtige værktøj at bringe på banen over for den gruppe unge, vi driver børnecentre for. Mig bekendt er magtanvendelser ikke noget, vi praktiserer i danske hjem – så hvorfor skulle vi gøre det over for disse unge mennesker?, sagde han.
God pædagogik
På morgenmødet hørte deltagerne bl.a. socialpædagog Heidi Aasborg fortælle, hvordan man i Hedensted Kommune gennem de sidste fem år har modtaget omkring 100 uledsagede flygtningebørn – og opnået markante resultater ved bl.a. at anvende pædagogisk idræt.
– Vi har en ret overbevisende succesrate, idet 98 pct. af vores unge er lykkes med at komme videre i skole og uddannelse – og ved, at vi i de fem år ikke har haft en eneste magtanvendelse, på trods af at vi arbejder med nogle ofte stærkt traumatiserede unge. Vores erfaring siger, at den faste hånd kan erstattes af god pædagogik, sagde Heidi Aasborg.
Men hvordan sikrer man så den gode pædagogik? Det spørgsmål blev også stillet på morgenmødet, hvor behovet for den rette faglighed og de nødvendige kompetencer blev diskuteret.
– De her børn og unge har brug for en målrettet indsats båret af folk, der har høj faglighed, erfaring, viden og kompetencer. Det er helt afgørende, at man både på asylcentre og ude i kommunerne rekrutterer personale med den rette faglige baggrund. De skal have den nødvendige indsigt i, hvad de her børn har med i bagagen, så de kan forstå og håndtere, hvorfor børnene reagerer, som de gør, lød det fra Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen.
Ikke utilpassede
Både i kommunerne, på opholdssteder og i Røde Kors’ børnecentre benytter man sig af flere forskellige fagligheder og kompetencer i arbejdet med unge uledsagede flygtninge, fordi der både skal tages højde for sprogbarrierer, kulturforståelse, konflikthåndtering, bearbejdelse af traumer mv.
– Vi har en blanding af sygeplejersker, socialpædagoger, pædagoger og andre fagligheder, for vi ved jo fra specialområdet, hvor vigtigt det er med de rette kompetencer. Det her område kræver høj faglighed, og vi er nogle gange udfordret på at kunne sikre de tilstrækkelige kompetencer i nuet, fordi det er så uforudsigeligt et felt, sagde Lars Møldrup.
Men først og fremmest har de uledsagede børn og unge brug for omsorg og voksenstøtte, når de lander i Danmark, lød det fra Caroline Aagaard Madsen:
– Vi ved, at 80 pct. af børnene har mistet deres nære relationer. De ankommer trætte, usikre, lettede og er helt alene i ukendte omgivelser sammen med voksne, de ikke kender. Vi taler om traumatiserede børn og unge – ikke utilpassede. De skal mødes af fagligt kompetente voksne, der signalerer ro, tryghed og tillid – vores erfaring er, at de her unge bare ønsker fred, ro og et helt almindeligt børneliv.