Julens Hopsasa!

Man skal virkelig ta’ sig sammen for at komme udendørs.

I denne søde Juletid.

Med lungerne hostende udenpå frakken, tvang jeg mit corpus ud i en frostsort eftermiddag, selvom jorden lugter af Metrogas over hele Midtbyen. Som Tjøbbenhavnerne – kalder for Centrum.

Et yndigt blad rejser sig på krykker og danser foran mig mellem mumlende fnug fra en grågrynet himmel.

Sådan fødes Julen.

Regnen sletter mine spor og gør tårer til perler,

mens jeg hypper knoglerne i kulden

og drømmer om sovedyr og brændeovne

og en tone, der tænder på Gnags.

Alt imens jeg tænker på en ged der hopper

hen over et flygel, hvor den forsøger at gnaske

i musikken.

Det klinger af frost på det fjeld, vi ikke har, mens en hund letter ben op ad en forfjamsket teenager.

En solsort fløjter efter den fiskekone, der ikke længere er på Gammel Strand – hende med de otte skørter.

Mon man skulle købe en kanelsnegl til aftenkaffen, er de mon stadig livsfarlige, efter at de har over hundrede år på bagen. Gad vide, hvor mange dødsfald de er skyld i? Det må der snarest nedsættes en komite til at finde ud af. ‘For den dag Fanden fik i sind at intet måtte ske, da satte han i verden ind – den første komite’.

Mågerne over Christiansborg – landets dyreste beskyttede boliger – ligner løsrevne vindmøllevinger.

Og på den grå bund lyser de op som klemte iskrystaller på en vinterbusk. Hvor de belønner stilheden med syrlige politiske katastrofer.

Mit blik fryser til over Damen med de mærkelige

klæbende knæstøvler.

Hvor mange par trusser mon hun har på

i forhold til fiskerkonens mange skørter?

Damen med de klæbende knæstøvler

promenerer vrikkende videre med poserne fra Magaseng.

En lirekassemand – uden blå briller –

Hiver sit røde halstørklæde frem.

Lidt efter kommer, ‘Når jeg bli’r gammel’

fisende hen over fliserne

udenfor Illums overbelyste vareskur

til klamphuggende brolæggerlyde.

Og en frysende astmatisk Spidsborger

køber for en krones penge medmen’skelighed

af en frysende hjemløs i korte bukser.

Kan I høre hvordan vinteren hoster sig nærmere?

Så er det på med cykelklemmerne

og hjem med de måske forbudte kanelsnegle til

mediernes bekymrede åndenøds nyhedssladder.

Og måske et par skattefedt belagte klejner

med kaffe og sofahygge.