Kommuner forsømmer yngre demente

– Når vi nu ved, at antallet af demente stiger voldsomt i disse år, så bekymrer det mig, at kommunerne ikke har en klar plan for, hvordan man sikrer demente og deres pårørende den rette hjælp – ikke mindst når det handler om yngre mennesker med demens. En familie, der rammes af demens, er en familie i krise, og vi ved fra andre områder, vi arbejder med, at en tidlig helhedsorienteret indsats kan være med til at sikre, at familien ikke rives i stykker.

Sådan siger næstformand i Socialpædagogerne, Verne Pedersen, på baggrund af en ny spørgeskemaundersøgelse, som Gallup har foretaget for Socialpædagogerne blandt kommunale ældrechefer. Undersøgelsen blev gennemført i november 2016 og indeholder svar fra 89 af landets 98 kommuner.

Ifølge undersøgelsen har mere end hver tredje kommune ingen strategi, handlingsplan eller politik for, hvordan man vil håndtere udfordringen med et stigende antal demente. Samtidig viser tallene, at der stadig er langt mellem de kommuner, der tilbyder særlige botilbud, aflastning og aktivitetstilbud til yngre mennesker med demens. Yngre demente defineres som demente under 65 år, der ofte er på arbejdsmarkedet og måske også har hjemmeboende børn.

Afgørende med tidlig hjælp

I spørgeskemaundersøgelsen er der bl.a. blevet spurgt ind til kommunernes tilbud målrettet yngre borgere med demens. Og her viser det sig, at kun 7 pct. af kommunerne har særlige botilbud for yngre demente, mens 32 pct. har tilbud om socialpædagogisk støtte i hjemmet til hjemmeboende med demens – og 71 pct. af kommunerne har særlige støttetilbud til fx ægtefæller og børn til yngre demente.

– For de her familier er det helt afgørende at få den rette hjælp tidligt i forløbet, for de er udsat for sorg, angst og alt det, en uhelbredelig sygdom fører med sig. Derfor er det så afgørende, at der sættes tidligt ind med en individuel vurdering af, hvad den enkelte familie har brug for, siger Verne Pedersen.

Hun er derfor glad for, at der også politisk er sat fokus på demensområdet i forbindelse med arbejdet med en ny national handlingsplan om demens.

– Der er afsat penge til demensområdet, og den tidligere sundhedsminister Sophie Løhde (V) har flere gange understreget, at der ikke kun er brug for en sundhedsfaglig indsats, men også en socialfaglig indsats. Vi ved jo, at man med socialpædagogisk støtte kan være med til at øge livskvaliteten både for den demente og de pårørende, fordi vi netop er trænet i at se det hele menneske. Så vi er glade for, at der i handlingsplanen anlægges et helhedsorienteret fokus.

Store forskelle i indsatsen

Verne Pedersen er samtidig bekymret over, at indsatsen over for yngre demente varierer meget fra kommune til kommune. Fx har 84 pct. af kommunerne i Region Syddanmark tilbud om fysisk aktivitet til yngre borgere med demens, mens det kun gælder for halvdelen af kommunerne i Region Hovedstaden. Og mens otte ud af ti kommuner i Region Sjælland har støttetilbud til pårørende, gælder det kun 45 pct. af kommunerne i Region Nordjylland. 

– Det dur jo ikke, at den hjælp, man får som yngre dement, afhænger af, hvor man bor i landet. Det er ikke acceptabelt, at der er så store forskelle kommunerne imellem, når det handler om at sætte ind med en tidlig og målrettet indsats. Uanset hvilket postnummer, man har, skal man være sikret en tidlig helhedsorienteret indsats, der både støtter den demente og vedkommendes familie og netværk, siger hun.

Ifølge prognoser fra Videncenter for Demens ventes det samlede antal af demente at stige fra ca. 80.000 i dag til mere end 100.000 om ti år.