Historisk og aktuelt blik på anbringelser
Bog fra Rockwool Fonden samler op på forskning i anbringelser og ser bl.a. på familieplejens rolle
Anbringelsesområdet er uoverskueligt og den samlede viden om området er sparsom. Sådan lyder det tit i debatten om anbringelser, og det fik for nogle år siden Rockwool Fondens Forskningsenhed til at kaste sig over området og samle op og konkludere på den forskning, der så findes. Det blev til to rapporter, ’Når man anbringer et barn’ bind 1 og 2, og nu har fonden så lavet en samlet og lettere tilgængelig fremstilling af den nye forskning om anbringelser.
’Anbringelser – historik, omfang, årsager og virkemidler’ hedder den 126 sider lange sag, der selvfølgelig også ser nærmere på familieplejeområdet.
Indledende slår de to forfattere fast, at der er mange gode grunde til at se på området med forskerbriller. Der er de økonomiske sider af sagen: Danmark er det land i Norden, der anbringer relativt flest børn uden for hjemmet: Der bliver anbragt, hvad der svarer til 15 børn og unge hver eneste dag året rundt, og selv om der er store forskelle på, hvor meget kommunerne bruger på anbringelserne, er det altid en meget synlig post på de kommunale budgetter. Og nationalt svarer de samlede udgifter til 0,8 pct. af bruttonationalproduktet.
Men ikke mindst er der den menneskelige side af sagen: Hvordan virker de forskellige indsatser? Hvordan går det de anbragte børn senere i livet?
Når det handler om børn, der har været i familiepleje, viser forskningen, at de generelt klarer sig bedre i voksenlivet end børn, der har været anbragt på døgninstitution, noterer de to forfattere sig. Men de tilføjer i samme åndedrag, at der også er markant forskel på de to grupper af børn: Børn i familiepleje har gennemgående færre problemer med sig end børn anbragt på døgninstitution, der har tungere og mere komplekse sager med i bagagen. Og derfor har det været svært at sige noget nagelfast om fordele og ulemper ved de to anbringelsesformer.
Men det har forskerne bag fondens to udgivelser boret i, og ved at sammenligne søskende, der har været anbragt hhv. i familiepleje og på døgninstitution kan de påvise, at ’plejefamilier er bedst til at sikre de anbragte børns fremtid. Det gælder både opnåelse af uddannelse og fravalg af kriminalitet’. Men – siger forskerne – tallene skal tages med et gran salt eller to: Dels er der kun undersøgt anbringelser i de mildere anbringelsessager, og dels er der tale om en gennemsnitsbetragtning.
Signe Hald Andersen og Bent Jensen: Anbringelser – historik, omfang, årsager og virkemidler. 126 sider, 170 kr. Udkommet på Gyldendal.