Ti år efter, at anbringelsesreformen blev sat i værk, er der stadig massive problemer med børnesagerne. En ny rapport fra Rigsrevisionen viser, at alt for mange børn ikke får den sagsbehandling, de har krav på: Der bliver ikke udarbejdet børnefaglige undersøgelser, der bliver ikke lavet handleplaner, og børnene bliver ikke inddraget i deres egen sag via børnesamtaler.
Rapportens konklusioner kommer jo desværre hverken bag på mig eller mange af jer, der arbejder med området til dagligt, for vi kender kun alt for godt til eksemplerne på helt uacceptable mangler i sagsbehandlingen af børnesager. Der er ganske enkelt ikke nogen undskyldning for det. Lovgivningen er der ikke noget galt med. Det, der er galt, er, at kommunerne ikke overholder loven. Det hører ingen steder hjemme, at de ansvarlige politikere i kommunerne ikke er i stand til at overholde loven, når det gælder dette område. Vi taler jo om mennesker af kød og blod. Sagsbehandling er ikke bare et spørgsmål om regler og stempler og papirbunker, det handler om tilværelsen for helt konkrete og virkelige børn, hvis liv udspiller sig her og nu, og hvis livskvalitet afhænger af, om myndighederne leverer den rette indsats. Det er så vigtigt, at de udsatte børn kommer rigtigt fra start og får det rigtige tilbud, så de undgår de fiaskoer, som fejlslagne tiltag lader dem stå tilbage med.
Uden redskaberne børnefaglige undersøgelser, handleplaner og børnesamtaler står vi professionelle, som skal varetage opgaven, uden det vigtige grundlag, der er nødvendigt for at give barnet en kompetent og ikke mindst målrettet socialpædagogiske indsats. Det svarer jo til at føre skib med et virkelig dårligt søkort! Det er uklogt, ligesom det også er uklogt at tænke kortsigtet økonomisk på dette punkt. For vi ved, at det kan betale sig at investere i de udsatte børn.
Men det kræver ansvarlige politikere i kommunerne, der vil prioritere og satse på de her børn. Både i kroner og øre, men også i vilje til at turde tænke anderledes. Jeg mener, at vi skal satse med alt, hvad vi har, og at vi skal gøre det i en fælles indsats sammen med andre fagfolk, familie, netværk, politikere, civilsamfundet og erhvervslivet. Og ikke mindst sammen med de udsatte børn og unge, det hele handler om. Der skal et paradigmeskifte til, og heldigvis ser vi også rigtig gode takter i øjeblikket på anbringelsesområdet.
Helt aktuelt i den forbindelse holder Socialpædagogerne den 5. september en stor konference, hvor vi samler forskere, praktikere og politikere for at sætte et ekstra fokus på, hvordan vi sammen kan udvikle bæredygtige indsatser, der skaber værdi i mere end én forstand.
Vi er nemlig klar. Hver eneste af de socialpædagoger og plejefamilier, der hver dag tilbringer tid sammen med udsatte børn og unge, er klar til at udvikle nye bæredygtige indsatser for dem der har allermest brug for det.