Læringsløft sker uden for skoletid
Et stærkt fokus på undervisning kan ikke stå alene, når det drejer sig om udsatte børn og deres læring
Det, der sker mellem kl. 14 og 8, er vigtigere end det, der sker mellem 8 og 14. Lidt sat på spidsen er det min pointe; at når udsatte børn skal løftes fagligt, er det vigtigere, hvad der sker derhjemme ved spise- og skrivebordene end ved kateteret i klasselokalet. Jeg er klar over, at det kan lyde provokerende og som om, at jeg forklejner lærernes kompetencer og indsigt. Men et stærkt fokus på undervisning kan ikke stå alene, når det drejer sig om udsatte børn og deres læring. Når vi kaster redningskrans ud til de anbragte børn, så er vi flere, som må have fat i linen. For hvis ikke det anbragte barn er i social trivsel, så kan kommunerne kaste nok så mange penge efter verdens bedste lærere. Det vil bare ikke have den ønskede effekt.
Socialpædagoger – og socialpædagogik – er det bindeled, som sikrer, at bl.a. anbragte 10-årige Cecilie, som I kunne læse om i forrige nummer af Socialpædagogen, er i stand til at modtage læring. For hun trives. Har overskud og er grundlæggende glad. Cecilie er på mange måder heldig. For udover at være anbragt hos en dygtig plejefamilie, som på syv år har bygget hende massivt op med kærlighed og socialpædagogik, så bor hun i en kommune, hvor man tager barndommen alvorlig. I Mariagerfjord Kommune har man nemlig indledt et projekt, som handler om at støtte børnene i at få den bedst mulige tilknytning til skolen. En læreruddannet supervisor guider plejefamilierne til det læringsløft, som sker uden for skoletiden.
Flere burde gøre som Mariagerfjord Kommune. Og flere burde række ud mod børnene på døgninstitutioner og opholdssteder, som har brug for, at der tænkes i, at fx socialpædagoger skal være den faglighed, som hjælper med de vigtige relationer til skolen, nu hvor der ikke er forældre, som kan gøre det. For de børn, der er anbragt på landets døgninstitutioner og opholdssteder, er ’deres’ socialpædagog den vigtigste voksne i deres liv. Derfor vil det også være helt rigtigt at tænke den socialpædagogiske faglighed ind i klasseværelserne, når det handler om de anbragte børns læring.
En Momentumundersøgelse dokumenterer det sørgelige faktum, at 40 pct. af anbragte børn ikke gennemfører folkeskolen. For ikkeanbragte børn gælder det kun for 6 pct. Tallene står også i skærende kontrast til de sociale 2020-mål, regeringen satte op for området. Her lyder det, at mindst halvdelen af udsatte børn og unge skal have en ungdomsuddannelse. Her kan jeg godt afsløre, at regeringen ikke er i hus. Og det kommer hverken de eller børnene heller ikke, hvis ikke området snart prioriteres.
Til sommer vil Cecilies projekt blive evalueret. Men jeg ved, at Mariagerfjord Kommune allerede har prioriteret, at den lærerfaglige supervision skal fortsætte, og der er også planer om at nå plejefamilier med børn, der endnu ikke er startet i skole, og familier med unge, der skal i gang med en ungdomsuddannelse. Så regering og andre kommuner – se med og lær!