icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kontanthjælpsloft

Kan spænde ben for socialpædagogik

Når det økonomiske pres på i forvejen udsatte forældre stiger som følge af kontanthjælpsloftet, kan det gå ud over børnene og spænde ben for det socialpædagogiske arbejde

  • Af Maria Rørbæk
  • 17-2016 /

Det nye kontanthjælpsloft kan betyde, at flere børn risikerer at blive omsorgssvigtet. Sådan lyder meldingen fra en række fagfolk. En af dem er Klaus Birk Jensen, der er socialpædagog og tillidsrepræsentant på Familiecenter Kalvehave i Vordingborg Kommune, hvor udsatte familier kan få hjælp til at få hverdags- og familielivet til at fungere.

– Jeg oplever allerede i dag, at udsatte familier på overførselsindkomst har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Nogle har i forvejen kun et rådighedsbeløb på 2-3.000 kr. om måneden – og skal så yderligere skæres 2-3.000 kr. Vi skal støtte forældrene i at yde omsorg for deres børn, men den basale omsorg handler jo i høj grad om at sørge for, at børnene får mad og tag over hovedet, siger han og understreger, at han udtaler sig på egne vegne – ikke på vegne af arbejdspladsen.

Allerede inden kontanthjælpsloftet oplevede Klaus Birk Jensen, at økonomiske problemer i familierne kunne spænde ben for hans socialpædagogiske arbejde.

– I mit eget team har vi fx oplevet, at forældre sidst på måneden aflyste et møde i familiebehandlingen, fordi de ikke havde råd til at fylde benzin på bilen. Og nogle gange kommer jeg ud til familierne, hvor de økonomiske vanskeligheder står som en mur. Det er svært at komme til at tale om børneopdragelse og forældreskab, når forældrene er stressede, fordi de ikke ved, hvordan de skal skaffe penge til huslejen.

Mangler penge til mad

Henrik Gregersen er forstander på Tippen i Varde, hvor knap 30 børn er døgnanbragt. Han har allerede oplevet en meget konkret konsekvens af kontanthjælpsloftet.

– Vi blev ringet op af en sagsbehandler fra en kommune, der fortalte, at en af forældrene til et anbragt barn havde sagt, at de ikke havde penge til at give deres barn noget at spise, når barnet skulle hjem på weekend. Beskeden fra sagsbehandleren lød: ‘Vi har ikke nogen paragraf, vi kan give penge efter. Kan I ikke betale det?’. Vi skal nok sørge for, at barnet kommer hjem på weekend, om det så bliver med en madkurv, men det rejser en principiel problemstilling, som måske også kommer til at gælde for mange andre.

Når et barn bliver anbragt, får forældrene ikke børnepenge, og i dag er reglerne sådan, at de kun modtager kostpenge, når barnet er hjemme og har mindst tre overnatninger.

– Så set fra vores perspektiv kan der vise sig at være et hul, hvor det måske bliver nødvendigt at ændre reglerne, siger Henrik Gregersen.

Det er hans vurdering, at et stort økonomisk pres kan spænde ben for det socialpædagogiske arbejde med at understøtte forældrene, så de anbragte børn kan komme hjem igen.

– Det er vores mål, at en anbringelse på Tippen skal være midlertidig, og det fremmer ikke vores arbejde, hvis forældrene bliver meget pressede af økonomi.

Fakta om kontanthjælpsloftet


Kontanthjælpsloftet satte fra 1. oktober en grænse for, hvor meget man kan få fra det offentlige i boligstøtte, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Er man på integrationsydelse kan samlevende/gifte med to eller flere børn fx højst modtage 11.707 kr. om måneden.

Er man over 30 år og på kontanthjælp kan en enlig forsørger med et barn højst modtage 15.196 kr.


Mødre under pres

Et lignende budskab kommer fra Mikala Frølich, der er forstander på behandlingshjemmet Hvidborg i Hvidovre, som både rummer et døgntilbud og et børne/familiehus, der har til formål at forebygge anbringelser.

Mikala Frølich fortæller, at to mødre i børne/familiehuset rammes af kontanthjælpsloftet.

– Mødrene har regnet ud, at de mister 2.200 kr. om måneden, og det er faktisk det, de lever af. Og myndighedsrådgiveren har fået øje på, at det kan betyde, at de måske ender med at blive sat ud af deres lejlighed. Det er i forvejen nogle psykisk skrøbelige mødre, og fra de pædagoger, der er tæt på, hører jeg, at det nu er nogle meget pressede mødre, hvor fokus rykker over på økonomi frem for på børnenes trivsel. Og hvis det fortsætter, så bliver vejen væk fra en anbringelse jo længere, siger Mikala Frølich.

Bakkes op af forskere

Bekymringen for konsekvenserne af kontanthjælpsloftet deles af en række forskere, som Videnskab.dk har talt med.

En af dem er Adam Johansen, der er lektor på Professionshøjskolen Metropols Institut for Socialt Arbejde. Han har skrevet forskningsrapporten ‘Fattigdom og omsorgssvigt’ på baggrund af 15 kvalitative interviews med socialt udsatte forældre og deres børn. Til videnskab.dk siger han:

– Undersøgelsen viser, at fattigdom kan forstærke omsorgssvigt. Nogle tror, der bare skal kærlighed til for at være en god forælder, men det er svært at skabe et lykkeligt familieliv og gode relationer til sine børn, hvis man har alt for få penge.




Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik