Nye arbejdsopgaver i fremtiden
Relationsarbejdet er stadig en kerneopgave i fremtidens velfærdssamfund, men socialpædagogerne skal også blive bedre til at formidle deres viden, mener både arbejdsgivere og eksperter
Der er ikke noget bedre end at tale om sig selv. Det skulle da lige være andre, der taler rosende om én selv – og det var nøjagtig setup’et i en paneldebat om fremtidens socialpædagogiske arbejdsmarked på kongressen. Her fortalte to arbejdsgivere, en ekspert og en brugerrepræsentant, hvorfor socialpædagogikken er noget særligt set fra deres stol.
Og ros var der masser af – til salens store begejstring.
Borgmester i Holstebro Kommune, H.C. Østerby (S), tøvede ikke, da han blev spurgt, hvad det er, socialpædagoger kan:
– Relationsarbejdet. De kan bygge tillidsfulde relationer til den enkelte borger, og vi er som samfund dybt afhængige af at have dygtige socialpædagoger, der fx kan løfte en stadigt voksende gruppe af unge tilbage i det, vi kalder normalsamfundet. Unge mennesker som på grund af stigende krav og præstationspres får problemer. Vi har brug for socialpædagoger til at støtte de unge i at blive engagerede medborgere, komme ind på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet og selv få et godt liv, sagde han.
Heller ikke formand for Børnerådet, Per Larsen, var i tvivl.
– Socialpædagoger har stor troværdighed og høj faglighed. De er enormt gode til at skabe relationer og vise handlekraft, og det er vigtigt i de overgangssituationer, hvor børn og unge tit falder mellem to stole. Og vigtigst af alt så kan de skabe den tillid, som mange undersøgelser viser, at utroligt mange børn ikke har til voksne, sagde han.
Færre institutioner – flere jobarenaer
Men paneldeltagernes opgave var også at puffe lidt til socialpædagogerne – for er der ikke noget, man kan blive bedre til? Og hvad bliver socialpædagogernes rolle i et velfærdssamfund i hastig forandring?
– Vi skal have mere af det, der foregår allerede. Større bevidsthed om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Dokumentation er kommet for at blive. Det kan forstyrre, mener nogen, men vi skal arbejde med det på en måde, så det understøtter vores arbejde. Vi skal gå fra, at indsatsen er individuel og tilfældig til, at vi kan udbrede det, som vi ved virker, sagde Kirsten Bundgaard, der er handicapchef i Aarhus Kommune og fortsatte:
– Og så skal vi udbrede fagligheden og få nye idéer. Hvad er velfærdsteknologi i en socialpædagogisk virkelighed? Det må ikke bare ende med at handle om loftlifte, for vi kan så meget mere – og socialpædagogerne skal bare ud over rampen, for de har idéerne, sagde hun.
Derfor er der behov for et klart sprog og veldefinerede begreber, når værdien af socialpædagogikken skal beskrives. Tendensen går i retning af færre synlige socialpædagogiske institutioner og mod mere vidensarbejde, mente professionsforsker Bent Madsen fra Inklusionsakademiet.
– Der handler det om at blive gode til at markedsføre og brande sig som profession. Vi skal tale mere om, hvad vi kan, og hvad vi ved. Fx på frivilligområdet og i mentorordninger er det oplagt, at socialpædagoger står for sparring og organisering, sagde han.