icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Satspuljen

Socialpædagogerne: Stærk aftale

Årets satspuljeforlig falder i god jord hos Socialpædagogerne, som glæder sig over en række langsigtede tiltag og over det, der endte med at blive en revision af serviceloven

En markant satsning på praksisviden på voksenområdet. En ligeså markant investering i det vidensbaserede arbejde med udsatte børn og unge. Generelt en mere helhedsorienteret og langsigtet tilgang til de indsatser, der får støtte. Og en slutning på det lange tovtrækkeri om en reform af voksenbestemmelserne i serviceloven, der peger i den rigtige retning.


Sådan lyder det rosende fra Socialpædagogerne efter at alle Folketingets partier på nær Enhedslisten i starten af november indgik aftale om fordelingen af midlerne i satspuljen.

– Den her aftale er – overordnet set – den mest perspektivrige satspuljeaftale, jeg kan huske. Der er jo tale om socialpolitik og ikke alene indsatser fra tue til tue. Det peger den rigtige vej: fra fornemmelser og trosbekendelser til at satse på det, vi ved, der virker, siger Benny Andersen.

Han og næstformand Verne Pedersen hæfter sig særligt ved de i alt godt 430 mio. kr., der over de næste fire år er afsat til udviklings- og investeringsprogrammer på henholdsvis voksenområdet og området for udsatte børn og unge.

– Det er rigtig fint, at man nu tager udgangspunkt i lovende praksis på voksenområdet og i viden, der virker, på børn og ungeområdet. Det ligger jo direkte i forlængelse af den vidensdagsorden, vi som forbund har argumenteret for og arbejdet med i årevis, siger Verne Pedersen.

Penge til mere viden

I aftalen hedder det om programmet på voksenområdet, at det skal ‘sikre, at indsatser for gruppen af udsatte voksne i endnu højere grad kommer til at gøre en reel forskel’. De 249 mio. kr., der er afsat over fire år, skal bruges til bl.a. at understøtte kommunernes egne udviklingsprojekter og få dem afprøvet flere steder for at sikre, at vidensgrundlaget er i orden. Pengene skal også bruges til at udbrede allerede veldokumenterede metoder.

Det er tanken, at kredsen af partier år for år aftaler, hvad der skal være i fokus i det efterfølgende år. I 2017 skal fokus være på efterværnsindsatser, der gør udsatte unge i stand til at klare sig bedre i voksenlivet.

Om området for udsatte børn og unge hedder det, at det handler om at sætte ind ‘før børn bliver til ‘sociale sager’’. Det kræver mere viden, og derfor vil satspuljepartierne tage ‘de første skridt mod et udviklings- og investeringsprogram for sårbare og udsatte børn og unge’ og over fire år bruge 183,8 mio. kr. til at ‘understøtte en mere vidensbaseret social indsats gennem udvikling, afprøvning, udbredelse og forankring af virksomme metoder og lovende praksis på børneområdet’.  Også her vil partierne løbende aftale, hvordan pengene præcis skal bruges.

Det er alt sammen skridt i den rigtige retning – og her har Socialpædagogerne meget at byde på, siger Verne Pedersen.

– Vores viden og faglige bidrag skal ligge til grund for, at indsatserne bliver tilpasset den enkelte borgers behov. Her skal vi som socialpædagoger byde ind for fuld kraft, siger hun.

God revision

Som en del af satspuljeaftalen blev partierne samtidig enige om en revision af voksenbestemmelserne i serviceloven – en revision, der træder i stedet for en større reform af loven, som den forrige regering satte i gang, men måtte droppe efter voldsom kritik.

Revisionen skal træde i kraft fra 2018, og overordnet set er Socialpædagogerne godt tilfredse med resultatet – og ikke mindst med det, der endte med at blive udeladt, nemlig det forkætrede indsatskatalog, der ifølge en lang række handicaporganisationer og faglige organisationer undergraver den enkelte borgers retskrav på at få den støtte eller det tilbud, hun eller han har i dag. Kataloget ville nemlig betyde, at kommunerne i langt højere grad end nu ville kunne basere deres afgørelser på skøn.

– Vi kan kun være tilfredse med, at de forslag, som lagde op til et større frirum for kommunalt skøn, er taget af bordet. Kommunerne skal ikke have frit slag til at vælge, hvilke tilbud der tilbydes borgerne, siger næstformand Marie Sonne.

Hun glæder sig også over, at der i aftalen bliver sat en streg under den individuelle tilgang, hvor en sammenhængende og helhedsorienteret indsats bliver en del af lovens formålsparagraf, ligesom det bliver gjort tydeligt, at målet med de kommunale indsatser er at fremme inklusion og rehabilitering og at understøtte selvstændighed og selvhjulpenhed.

Marie Sonne peger også på, at aftalen åbner op for en langt bedre tidlig og forebyggende indsats på området: Kommunerne får en udvidet og tydelig mulighed for at sætte tidligere ind – dels gennem gruppebaserede tilbud, dels gennem individuel socialpædagogisk støtte og hjælp i en tidsbegrænset periode, som i aftaleteksten er nævnt som ‘fx op til seks måneder’.

Sådan fordeles pengene

Med aftalen om satspuljen har forligspartierne fordelt i alt 943 mio. kr. for perioden 2017-2020. Pengene til satspuljen stammer fra de 0,3 pct., som de sociale overførselsindkomster stiger mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Pengene er bl.a. givet til:

  • ‘Stærkere social mobilitet’ – udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet: 249 mio. kr.
  • Udsatte og sårbare børn og unge: 237 mio. kr. Herunder investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og unge: 183,8 mio. kr.
  • Indsats mod vold i nære relationer: 65,6 mio. kr. Herunder: National enhed mod vold i nære relationer: 36,4 mio.kr.
  • Indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen: 31,4 mio. kr.
  • Styrket indsats særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen: 14 mio. kr.
  • Borgerstyrede budgetter til socialt udsatte: 10 mio.kr.


Klarhed om ledsagelse

Debatten om reglerne for socialpædagogisk ledsagelse har fyldt rigtig meget de sidste par år – og der har været stor uklarhed om reglerne. Nu ændres loven, så borgere i kommunale og regionale botilbud får mulighed for at købe sig til ledsagelse, så de fx kan få socialpædagogisk personale, som de kender, og som kender dem, med på ferie. Samtidig slås det også fast, at tilkøbet kun skal handle om aktiviteter, som ‘ligger ud over den indsats efter serviceloven, som borgeren modtager i døgntilbuddet, det vil sige ud over den ‘kerneydelse’, som leverandøren i forvejen skal levere’.

Marie Sonne er tilfreds med, at der nu er lavet en klar afgrænsning af, hvad tilkøb af ledsagelse handler om:

– Nu står det klart, at tilkøb af ledsagelse alene handler om ekstraordinær ferie, og at tilkøb ikke må være erstatning for ‘dagligdags’ socialpædagogisk støtte, siger hun.

Marie Sonne noterer sig også, at partierne er enige om, at der i bemærkningerne til den kommende reviderede lov vil blive henvist direkte til en principafgørelse fra Ankestyrelsen (nr. 60-15), som ‘fastslår, at man kan have ret til at modtage socialpædagogisk støtte under kortere ophold uden for hjemmet’.

– Af den afgørelse fremgår det helt klart, at fire-fem dages ferie indgår som en kerneydelse, og det betyder, at tilkøbsordningen altså kun skal bruges til fx længere ferier. Det er vigtigt at få fastslået – så ved både borgere, ansatte og ikke mindst kommunerne, hvad der er hvad, siger hun.

Eneste alvorlige malurt i bægeret i forhold til socialministerens oprindelige reformudspil er ifølge Marie Sonne, at tankerne om at stille krav om udarbejdelse af en udredning og handleplan, før der kan træffes kommunale afgørelser, er opgivet:

– Det er rigtig ærgerligt, at det ikke er medtaget – og det er et punkt, vi vil fortsætte med at arbejde for.


Se satspuljeaftalen via www.kortlink.dk/nx99 og aftalen om revision af serviceloven via www.kortlink.dk/nx9z




Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik