icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Socialpædagogernes Pris

Altid plads til et kram

Tillid, nærvær, sved på panden og masser af kram. Det er en del af opskriften på, hvordan Ungeintegration i Hedensted Kommune ruster uledsagede flygtningebørn til at stå på egne ben i Danmark. En indsats, de netop har fået Socialpædagogernes Pris for

  • Af Tina Løvbom Petersen
  • 19-2016 /

De kommer myldrende op ad trappen med efterårsblæsten i ryggen – og lige ind i favnen på Fahreta Kadic, som står klar med åbne arme i det lyse køkken.

– Alle piger skal have et kram, når de kommer hjem fra skole. Hver dag. De skal mærke, at vi er her for dem, siger Fahreta Kadic, som er socialpædagog og teamkoordinator i Ungeintegration Øst i Hedensted Kommune.

I løbet af få minutter har de fem piger fra henholdsvis Syrien, Afghanistan og Eritrea smidt overtøj og skoletasker – og fundet vej til hver deres værelse i den store villa, der udgør Montmartre – et af to opholdssteder i Juelsminde for uledsagede flygtningepiger. Senere på dagen samles de i igen i køkkenet til fælles madlavning og spisning, inden der skal laves lektier og snakkes lidt om dagens oplevelser.

– Vi har meget faste strukturer og aktiviteter i huset, for det er godt for pigerne. Og vi er altid mindst én pædagog i huset – også om natten, hvor de ofte har det skidt. Det er om natten, at drømmene, tankerne og alle følelserne giver pigerne uro i kroppen. Så ved de, at de kan banke på – om de så har brug for en snak, et kram eller en trøstende skulder, fortæller Fahreta Katic.

Pædagogik som løftestang

For fire år siden tog Ungeintegration i Hedensted Kommune for første gang imod en lille flok uledsagede flygtningedrenge på opholdsstedet Melhedegaard i Tørring. Siden har organisationen haft vokseværk i takt med, at der kom flere og flere uledsagede flygtningebørn til Danmark. I dag er godt 80 uledsagede flygtningebørn fordelt på syv forskellige små opholdssteder og en række lejligheder og ungehybler rundt om i kommunen. 

– Vi tror på, at det her er den allerbedste måde at hjælpe de her unge mennesker på. De bor i mindre grupper, hvor vi arbejder med at ruste dem til at stå på egne ben i det danske samfund. Og vi bruger pædagogikken og den relationsbaserede tilgang som løftestang – for når der er nogle fagligt dygtige folk omkring de unge, som formår at rumme dem, så bliver de trygge og kan bedre kaste sig ud i mødet med alt det nye, fortæller Karen Marie Nielsen, som er leder af Kompetencegruppen for Integration i Hedensted Kommune.

Fælles for de unge, som kommer til Danmark uden deres familie, er, at de alle har en tung bagage med sig.

– Det er nogle meget vanskelige og komplekse problemstillinger, vi møder hos den her gruppe unge. Nogle af dem er blevet sendt afsted, fordi det var det, der lige var råd til. Nogle har mistet deres forældre eller set deres nærmeste blive dræbt – og andre piger er flygtet fra tvangsægteskaber. De belastninger, der hviler på deres unge skuldre, kræver, at der er nogle rigtig dygtige pædagoger omkring dem til at hjælpe dem til at være i det. For vi kan ikke tage det fra dem – det er deres virkelighed, siger Karen Marie Nielsen.

Naturoplevelser og høj puls

På boldbanen ved Tørring Skole er socialpædagog Martin Esbjerg så småt ved at få sved på panden. Fodboldkampen med de fire drenge, der er flygtet hertil fra Afghanistan, Syrien og Eritrea, bliver spillet med høj intensitet og dyb koncentration – et tiltrængt afbræk fra dagens sprogundervisning.

– Vi har pædagogisk idræt som vores primære metode, og her bruger vi bl.a. fodbold rigtig meget, fordi det fungerer som et fælles sprog for alle de tre nationaliteter, vi har. Der er både kognitiv og social læring i det, når man lærer gennem kroppen og de oplevelser, vi har sammen. Det handler om at gøre dem bevidste om nogle kompetencer, de har, som de også skal kunne bruge ude i det virkelige liv, siger Martin Esbjerg.

Ud over fodbold er der også fitness, løbehold, klatring og dykning for de godt 60 drenge, der bor rundt omkring i Hedensted Kommune. Og senest har Ungeintegrationen kørt et projekt med Naturstyrelsen, hvor de hver tirsdag tager ud og laver aktiviteter i naturen.

– Vi har bygget en svedhytte ude i skoven, vi har været ud og finde forskellige ting og sager i naturen, som drengene kunne lave mad af, vi har set hjorte i brunst for at få en dansk naturoplevelse – og så har vi også været ud at køre mountainbike og sejlet i kano, fortæller Martin Esbjerg.

Og pædagogisk idræt giver ikke kun høj puls og sved på panden. Der er en masse andre positive effekter ved at arbejde med de unge gennem fysisk aktivitet.

– Mange af de her drenge har traumer og posttraumatisk stress, og det kommer til syne i form af symptomer som søvnløshed og udadreagerende adfærd. Og der har vi rigtig meget gavn af fysisk hårde aktiviteter som fx løb og fodbold, for når man har været ude og løbe langt og har bevæget sig, så får man helt automatisk en bedre søvn – og når man sover godt, er det lettere at koncentrere sig i skolen. Så idræt har en rigtig god effekt på den positive døgnrytme – og drengene efterspørger selv fysisk træning, fordi de kan mærke, at det hjælper dem, siger Martin Esbjerg.

Følelser uden ord

Selvom pædagogisk idræt først og fremmest er en metode, som anvendes i drengegruppen, er der også indført faste idrætsaktiviteter blandt pigerne på Montmartre i Juelsminde. Mandag er der løb – og torsdag yoga.

– Når vi løber med pigerne, får de al den uro væk, som de ofte går med i kroppen. De får noget ilt til hjernen – og samtidig kommer de ud og møder borgerne i lokalsamfundet. Med yoga hjælper vi dem med at skabe indre ro, og lige nu eksperimenterer vi med at kombinere yogaen med ‘trin for trin’-kort, som typisk bruges blandt børn til at vise, hvordan man har det – om man er glad, ked af det, overrasket, bange osv., så vi også får fat i følelserne, fortæller Fahreta Kadic.

Helt fra start har idræt været en integreret del af arbejdet med de uledsagede flygtningebørn – fordi det er en fantastisk måde at nå ind til de unge på, fortæller Karen Marie Nielsen.

– Med pædagogisk idræt arbejder vi med følelserne uden absolut at skulle sætte ord på. Ud over sprogbarrierer kan det være svært for de her unge mennesker at sætte ord på de følelser og de mange forfærdelige oplevelser, de bærer rundt på. De har alle oplevet ting, de aldrig burde have oplevet, og skal rumme utrolig meget. Men gennem vores aktiviteter opbygger vi tillid og relationer, og vi når de unge på en helt anden måde end gennem snak, siger hun.

Klar til at forme sig et godt liv

Hvad enten det er pædagogisk idræt eller andre metoder som fx motiverende samtaler, livstræet eller KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik), så handler det om at gøre de unge så selvstændige og robuste, at de kan stå på egne ben.

– De her unge har ikke brug for at være hjælpeløse stakler. Og hvis man tænker på, hvad de har været igennem for at nå hertil, så er de jo ekstremt kompetente. Men præcis som med danske unge er der stor forskel på den enkeltes robusthed, så vi arbejder altid metodisk ud fra den enkeltes behov og ressourcer, forklarer Karen Marie Nielsen.

Den pædagogiske tilgang til de unge er først og fremmest at være omsorgsgivende, give dem masser af nærvær og varme – og få skabt noget tillid. Som Martin Esbjerg formulerer det, er målet at hjælpe de unge i deres livsprojekt med at opnå de samme muligheder i livet som deres jævnaldrende danskere.

– Som socialpædagoger skal vi give dem nogle kompetencer, så de kan begå sig på alle de forskellige arenaer, som de vil møde i det danske samfund. Og give dem en forståelse af det danske system og den danske kultur – og mødet med alle de fællesskaber, de bliver en del af. Sådan at de, når vi slipper dem herfra, har opnået den selvstændighed, der gør det muligt for dem selv at forme sig et godt liv.

Derfor fik de Socialpædagogernes Pris

Ungeintegration i Hedensted Kommune blev på Socialpædagogernes kongres belønnet med Socialpædagogernes Pris for at have fremvist flotte resultater af indsatsen over for uledsagede flygtningebørn – og for at have været gode til at vise og fortælle omverdenen om deres arbejde.

I begrundelsen for, at Ungeintegration i Hedensted fik prisen, lød det bl.a.:

‘Ungeintegration i Hedensted har både i praksis og i offentligheden vist betydningen af en stærk socialpædagogisk faglighed i forhold til en væsentlig og værdipolitisk dagsorden. De udmærker sig ved, at man samtænker faglighed og arbejdsmiljø – og har bl.a. formået at nytænke og udvikle et tilbud, der som det første i Danmark er blevet godkendt af Socialtilsynet som idrætsdøgninstitution.’



Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Kongres, Børn og unge, Forbund og a-kasse