Tværfaglige team kan give konflikter

Når man på en arbejdsplads vælger at indføre teamarbejde, er målet gerne at skabe nye faglige og tværfaglige fællesskaber – og opnå, at medarbejderne beriger hinanden på tværs. Men i virkelighedens verden er teamarbejde meget modsætningsfyldt, og det tværfaglige samarbejde er under pres på mange arbejdspladser.

Det viser et nyt forskningsprojekt – ‘Trivsel i teams – mellem organisation, relationer og faglighed’ – hvor forskere har undersøgt teamsamarbejdet inden for tre forskellige brancher; psykiatrien, erhvervsskoler og rådgivende ingeniørfirmaer.

Netop psykiatrien er et af de steder, hvor der i mange år har været tradition for at arbejde i team på tværs af forskellige faggrupper, og et team består ofte af to medarbejdere – en akademiker, fx en læge, og en mellemuddannet, som fx kan være socialpædagog, fortæller Annette Kamp, der er lektor og ph.d. ved Roskilde Universitet,

– Vores casestudier inden for psykiatrien viser, at man i et team langt fra kun beriger hinanden på tværs af fagligheder. Selvom alle som udgangspunkt er lige i et team, så fandt vi, at der på grund af arbejdspres og et øget omfang af standardisering sker det, at nogle fagligheder får forrang frem for andre. Og det er typisk den lægevidenskabelige tilgang, der kommer til at dominere i et team, siger hun.

Ren brandslukning

Inden for psykiatrien oplevede forskerne, at der i de tværfaglige team var en stærk arbejdsdeling, hvor man i hverdagen ofte havde så travlt, at man stort set ikke havde tid til at tale sammen.

– Vi var overraskede over at se, hvordan teamarbejde og organisering mange steder bliver et spørgsmål om at delegere ansvar og opgaver. Den del med, at man har tid til at diskutere og udveksle på tværs af faggrænser, halter det gevaldigt med. Teamarbejde er jo tidskrævende, hvis det skal lykkes, og vi oplevede desværre, at det ofte blev ren brandslukning, fortæller Annette Kamp.

Forventningerne om, at man i et team med forskellige fagligheder skaber et rum for synergi og nye ideer, bliver også udfordret inden for psykiatrien, viser projektet.

– Vi fandt, at de ting, man kan opgøre i tal, prioriteres højere, mens den viden, som fx socialpædagoger eller sygeplejersker bidrager med, ikke sættes så højt – måske fordi det er sværere at måle. Og med hele standardiseringstankegangen inden for psykiatrien, er der meget fokus på alt det, der kan måles, siger Annette Kamp.

Ubalance i teamet

Selvom forskningsprojektet ikke specifikt har fokuseret på en faggruppe som socialpædagoger, så er der nogle generelle ting, der udfordrer teamarbejde inden for psykiatrien – ikke mindst når det kommer til, hvordan man som fagperson håndterer psykisk sygdom.

– Det, der er på spil inden for psykiatrien, er, hvor medicinsk man fx i et team forholder sig til tingene – og hvor meget man giver plads til at se på det hele menneske, som fx pædagoger gør. Vi oplevede flere steder, at de ikkeakademiske faggrupper havde svært ved at give deres viden gennemslagskraft, forklarer Annette Kamp og tilføjer, at det skaber en uhensigtsmæssig ubalance i et team, hvis ikke alle fagligheder vægtes lige højt.

– Hvis et team skal fungere, skal man sikre, at alle faggrupper bliver respekteret for deres faglighed, at der er tid nok til at løse opgaven – og at alle bliver hørt. Ellers går det ud over arbejdsglæden og samarbejdet.