Savner viden om voldsom adfærd
Hver fjerde pædagogstuderende er blevet udsat for fysisk vold i praktikken, viser ny undersøgelse. Det skete for bl.a. Jeanette Møller Christensen, der som praktikvejleder i dag selv sætter fokus på voldshåndtering
Selvom der snart er gået otte år, står episoden stadig tydeligt for socialpædagog Jeanette Møller Christensen.
– Jeg kan huske den måde, han skreg på. Ikke et højt skrig, men en lille piben. Og så skiftede han mellem at bide sig selv i fingeren og nappe mig med den hånd, han lige havde bidt i, siger hun.
Jeanette Møller Christensen er ikke alene med en sådan oplevelse. En ny undersøgelse fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning, PLS, der er lavet med støtte fra Socialpædagogerne og BUPL, viser, at knap hver fjerde pædagogstuderende (24 pct.) har været udsat for en eller anden form for fysisk vold i praktikken.
– Det er noget, vi skal tage meget alvorligt – og der er kun et svar på, hvordan man kan forebygge vold: Høj faglighed, siger Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne, der samtidig påpeger, at begrebet ‘fysisk vold’ også kan dække over det, andre måske snarere vil benævne ‘voldsom adfærd’ eller ‘udadreagerende adfærd’.
– Der behøver ikke at være tale om en farlig situation, hvor man kommer fysisk til skade, siger Marie Sonne.
For Jeanette Møller Christensen skete det, da hun som 22-årig var i praktik på en skærmet afdeling for børn og unge med udviklingshæmning.
– I løbet af de tre måneder, jeg var i praktik, oplevede jeg flere gange at blive nappet i armen. Der var også en af de unge, der skubbede, hvis man ikke gentog det, han sagde med tegn-til-tale. Nok fordi han ikke følte sig hørt, fortæller Jeanette Møller Christensen, der i dag selv arbejder som praktikvejleder.
Følelsen af magtesløshed
Den konkrete episode med nap og skrig opstod, da Jeanette Møller Christensen skulle børste tænder på en 11-årig dreng – og den blev løst ved, at hun forlod hans lejlighed og fik en anden til at tage over.
– Bagefter følte jeg mig meget magtesløs. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var min skyld – at jeg ikke havde gjort mit arbejde godt nok. Jeg var jo meget grøn den gang, så jeg havde ikke den samme evne til at reflektere, som jeg har i dag, hvor jeg er bedre til at gå i helikopterperspektiv og reagere professionelt frem for personligt, siger hun.
PLS’ undersøgelse viser, at det især er på specialområdet, at der er risiko for at blive udsat for fysisk vold i praktikken. Mens det kun er 15 pct. af de studerende, der har været i praktik på et dagtilbud for 0-6-årige, der har været udsat for fysisk vold, gælder det for omkring halvdelen af dem, der har været på et specialtilbud for børn.
– Der er nogle andre udfordringer på specialområdet, og det kræver en meget høj indsigt og faglighed, siger Marie Sonne.
En velkvalificeret indsats
Hun pointerer, at vold aldrig er udtryk for, at borgeren er ‘ond’ – og at man altid skal søge efter de bagvedliggende årsager.
– Det er vigtigt, at de studerende lærer at analysere og reflektere over situationer med udadreagerende adfærd, så de kan forebygge ved hjælp af de rette socialpædagogiske metoder – tilpasset den enkelte situation. Ikke mindst af hensyn til de borgere, hvis livskvalitet er betinget af en velkvalificeret socialpædagogisk indsats, siger hun.
Marie Sonne mener, at såvel uddannelses- som praktiksteder har et medansvar for at ruste de studerende til at forebygge og håndtere vold og udadreagerende adfærd.
– Med den nye uddannelse er der kommet et krav om undervisning i arbejdsmiljø – og det krav er første skridt på vejen. Næste skridt bliver så at sikre, at det rent faktisk også hæver de studerendes niveau, siger hun.
Beredskabsplan
Marie Sonne pointerer også vigtigheden af, at praktikvejlederne klædes godt på – og det er Jeanette Møller Christensen helt enig i.
– Jeg har været på flere kurser som praktikvejleder, men der har aldrig været fokus på vold- og voldsforebyggelse. Og det mener jeg, der bør være, siger hun.
Når Jeannette Møller Christensen selv har studerende i praktik, lægger hun vægt på at forberede dem på, at der i bofællesskabet med voksne udviklingshæmmede kan opstå episoder med fysisk udadreagerende beboere:
– Jeg gør meget ud af at lægge en form for beredskabsplan, så de studerende er forberedt på, at det kan ske – og at de ved, at fysisk vold skal indberettes, og at de efterfølgende skal søge sparring hos uddannede kolleger.
Jeanette Møller Christensen har også vejledt studerende i forskellen på situationsbestemte og personafhængige årsager til den udadreagerende adfærd – så den studerende ikke bebrejder sig selv unødigt.
– Men jeg kunne godt tænke mig at blive klædt endnu bedre på som praktikvejleder, siger hun.
Læs PLS’ undersøgelse via: www.kortlink.dk/px45