Vi vil være kendt for faglighed – ikke for farlighed

• Email
• Print

"Det er altså ikke for sjov, når vi siger, at vi arbejder på Danmarks bedste arbejdsplads. Prøv lige at se den udsigt her."
Tillidsrepræsentant Jonatan Kenneth Clausen slår ud med armene – så stolt som havde han selv skabt de kridhvide vintergækker, fjorden, bakkerne og markerne, der omkranser forsorgshjemmet Saxenhøj på Lolland.

- Ja, når man på en aftenvagt får lov til at trampe rundt her, så er man altså heldig, supplerer socialpædagog Merrit Løje.

Forsorgshjemmet har inviteret Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, på besøg sammen med kredsformanden i Kreds Storstrøm, Lisbeth Schou. Dels fordi de gerne vil tegne et mere nuanceret billede af deres arbejdsplads end det, man møder, hvis man læser avisoverskrifter om vold og strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Og dels fordi de gerne vil præsentere nogle af de dilemmaer og udfordringer, de oplever i deres hverdag.

- Forsorgshjemmet er jo det sociale døgntilbud, der ligger i bunden af samfundet og tager de sidste. Alle dem, der flytter ind hos os har været igennem ufattelig mange andre tilbud og instanser, og så ender de hos os, siger forstander Erik Søndergaard.

Forskellige historier

På rundturen står det hurtigt klart, at der er mange vidt forskellige historier at fortælle om Saxenhøj, der lige har haft 150 års jubilæum og blandt andet rummer herberg, socialmedicinsk afdeling, skæve boliger og boligsocial støtte til borgere, der er flyttet fra Saxenhøj og ud i egen bolig.

I Modtagelsen får formand og kredsformand udpeget et håndskrevet citat på en tavle: 
- Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet, står der, og Merrit Løje fortæller, at de hver dag skriver et nyt citat på tavlen.

- Og i morges var der for første gang en af beboerne, som tog tuschen ud af hånden på mig og sagde: "I dag skal jeg skrive." Og så skrev hun sådan et Karen Blixen-citat. Det er sådan noget, der kan gøre mig høj og glad hele dagen.

I Modtagelsen får formand og kredsformand også udpeget den dør og det vindue, der er omfattet af et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, så ruden er blevet skiftet ud med splintfrit glas, og døren skal være låst på bestemte tidspunkter.

Et strakspåbud, der er givet efter en episode i efteråret, hvor en beboer løb efter en ansat og truede med kniv. Og hvor der blev smadret adskillige biler.

Saxenhøjs 11. september

Som udgangspunkt vil Merrit Løje, Erik Søndergaard, Jonatan Kenneth Clausen og arbejdsmiljørepræsentant Lone Lerche Merkel, der også deltager i mødet med Socialpædagogernes repræsentanter, meget hellere fortælle de positive historier om Saxenhøj end de negative.

- Vi vil være kendt for faglighed. Ikke for farlighed, siger Merrit Løje, og det er de andre helt enige i. Alle fire pointerer, at de er glade og stolte over deres arbejdsplads – blandt andet fordi, der er en høj faglighed med løbende kompetenceudvikling, grundige introduktionsforløb og et fælles sprog og metode, så alle i organisationen arbejder med den svenske psykoterapeut Per Revsteds motivationsteori om at "Ingen er håbløs." En teori, der handler om, at alle mennesker ønsker at være aktive, konstruktive, målrettede og sociale. At man gennem motiverende samtaler skal styrke denne positive kerne. Og at nøgleordene til en positiv forandring er kontakt, respekt, accept og tiltro til borgerne.

Men en rundtur på Saxenhøj går også forbi to små træer, der vokser til minde om den læge og den socialrådgiver, der mistede livet efter, at de den 7. maj 2014 blev angrebet af en psykotisk beboer.

- De træer er også en del af Saxenhøjs historie, siger Merrit Løje, og Erik Søndergaard fortæller, at 7. maj er blevet Saxenhøjs 11. september.

- Da to fly styrtede ind i tvillingetårnet, blev verden aldrig den samme, og da to kollegaer blev dræbt, blev Saxenhøj aldrig den samme, siger Erik Søndergaard.

Så når Saxenhøj har inviteret Socialpædagogerne på besøg, er det også for at sætte sikkerhed på dagsordenen.
- Vi skal ikke tale for meget om vold, men vi er også nødt til at tale lidt om det, for jeg har også brug for at have en fagforening og en formand, der passer på os. Og fx siger: Er der medlemmer af Socialpædagogerne, der bliver truet med en kniv? Det kan vi ikke have. Det kan vi ikke acceptere, siger Merrit Løje.

Foto: Fra Venstre er det Benny Andersen, Jonatan Kenneth Clausen, Lone Lerche Merkel og Erik Søndergaard.

Konflikthæmmende eller konfliktfremmende

Benny Andersen, Lisbeth Schou og de fire ansatte på Saxenhøj er alle enige om, at vold og trusler er uacceptable – men alle er ikke helt enige om, hvad der skal gøres for at forebygge.

Arbejdstilsynets strakspåbud betyder, at døren ved Modtagelsen kun må låses op, når der er mindst to medarbejdere til stede – og det betyder i nogle situationer, at den må forblive låst, hvis en beboer står og banker på for fx at få noget toiletpapir.

- Jeg mener, at det er blevet mindre sikkert at gå på arbejde efter, at vi har fået strakspåbudene, for det betyder, at det er sværere at lave relationsarbejde. Fx fordi vi ikke går ud til nogen, der står og banker og har brug for os. Og fordi vi nogle gange er nødt til at være to sammen på kontoret, i stedet for at den ene kan være ude ved beboerne og lave relationsarbejde, siger Merrit Løje.

- Jeg skal lige forstå dig rigtigt. Mener du, at strakspåbudene har gjort det mere farligt, spørger Benny Andersen.

- Ja! Ja, det mener jeg, siger Merrit Løje, og så gør Erik Søndergaard og Lone Lerche Merkel det klart, at sådan vil de ikke formulere det.

- Men der ligger selvfølgelig en risiko i, at når man signalerer, at man forventer en bestemt adfærd, så kan man godt komme til at fremme en bestemt adfærd. Og derfor vil vi på ledelses-niveau gerne i dialog med Arbejdstilsynet om, hvad der konfliktdæmpende, og hvad der er konfliktoptrappende, siger Erik Søndergaard.

Foto: Fra venstre er det Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, kredsformand Lisbeth Schou, socialpædagog Merrit Løje og arbejdsmiljørepræsentant Lone Lerche Merkel. 

Normeringernes betydning

Også når det gælder spørgsmålet om normeringernes betydning for sikkerheden, er der lidt uenighed. Erik Søndergaard mener ikke, at høj normering nødvendigvis vil dæmpe konfliktniveauet – og at det i mange konfliktsituationer heller ikke bliver mere sikkert, fordi man er flere.

- Det kan du godt have ret i, men jeg mener, at gode normeringer er med til at fremme relationsarbejdet og hele det forebyggende arbejde, der gør, at konflikterne ikke bliver så voldsomme, siger Merrit Løje.
- Så du efterlyser altså ikke bare flere hænder – men flere faglige hænder, spørger Benny Andersen, og det nikker Merrit Løje ja til.

De fire ansatte på Saxenhøj lægger i det hele taget vægt på, at høj faglighed er nøglen til sikkerhed, og de er helt enige i Socialpædagogernes slogan om at arbejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd.

- I vores introduktionsprogram underviser vi også i konfliktforebyggelse og metode på samme dag, for det hænger tæt sammen, siger Lone Lerche Merkel.

Under besøget noterer Benny Andersen flittigt, og han lover at tage nogle af pointerne med, når han senere på måneden har et møde med socialministeren.

- Når jeg hører, hvad I fortæller mig, tænker jeg, at der ikke er et svar på det hele. Der er flere svar. Bedre normeringer er ikke svaret alene. Det skal være de rigtige, faglige normeringer. Og i Socialpædagogerne vil vi i hvert fald gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at få fagligheds-diskussionen på dagsordenen.