Vi har brug for hinanden
Internationalt samarbejde socialpædagoger imellem giver god mening og er mere nødvendigt nu end længe, siger AIEJI-præsident Benny Andersen forud for den kommende uges verdenskongres
Nej, solidaritet er ikke gået af mode, og nej, det er international solidaritet heller ikke – og der er måske mere brug for den nu end længe i en tid, hvor polarisering og social ustabilitet føles meget nærværende for mange millioner af mennesker. Alene derfor giver det rigtig god mening at involvere sig i internationalt arbejde i en organisation som AIEJI, den verdensomspændende organisation for socialpædagoger.
Men det er ikke bare solidaritet og samarbejde for ‘godhedens’ skyld. Der ligger en stor styrke og en enorm læring i samarbejdet, som kan bruges i det daglige arbejde hjemme på botilbuddet eller værestedet.
Sådan siger AIEJI’s præsident og formand for Socialpædagogerne Benny Andersen forud for AIEJI’s 19. verdenskongres, der finder sted i dagene op til påske i den brasilianske by Campinas i delstaten São Paulo.
– Enhver, der har været en del af AIEJI’s arbejde og fx deltog, da kongressen for otte år siden var i København, ved, at det giver et stort mentalt boost at møde og dele viden med socialpædagoger fra andre lande. Alle forskelligheder til trods bliver man bestyrket i sit fag – og der ligger en enorm styrke i oplevelsen af den fælles faglighed. Det er stort at føle det der globale kollegaskab, fordi det ikke kun handler om at se sig selv som del af en større flok af fagpersoner, men også om at kunne fornemme den enorme rækkevidde, socialpædagogik har som fag og metode over hele verden – hvor meget det betyder for så mange mennesker på så mange forskellige måder, siger Benny Andersen, der blev valgt til AIEJI-præsident i Uruguay i 2005 og genopstiller på kongressen i Brasilien.
Det politiske fag
Muligheden for at møde kolleger fra hel verden bliver der igen i Campinas, hvor arrangørerne AEESSP venter omkring 600 deltagere – denne gang med mange repræsentanter fra de sydamerikanske lande.
AEESSP er det regionale forbund for socialpædagoger i São Paulo-delstaten, og kongressen holdes på universitet i Campinas.
Fra Danmark deltager bl.a. repræsentanter fra en håndfuld arbejdspladser, der skal holde oplæg om deres arbejde på forskellige socialpædagogiske felter (se tekstboks).
Det socialpædagogiske arbejde i Brasilien og i Syd- og Mellemamerika i øvrigt har en stærk politisk profil, og det afspejler sig også i programmet for den kommende kongres. Hovedtaleren, italienske Marco Marchioni, der indleder kongressen den 10. april, har overskriften ‘Socialpædagogers politiske rolle’ på sit indlæg. Marchioni har i mange år beskæftiget sig med social aktivisme på både lokalt og nationalt plan. Og senere følger oplæg om bl.a. ‘kvinders rolle i den demokratiske rettighedskamp og sociale forandringer’ og ‘den etiske forpligtelse til sociale forandringer’.
– Det kan da godt lyde lidt bastant for os her i Danmark, men i mange lande er det socialpædagogiske arbejde tæt knyttet til en kamp for basale rettigheder og hænger sammen med fattigdomsbekæmpelse og menneskeret på en mere direkte måde, end vi er vant til, siger Benny Andersen.
– Men jeg mener jo også, at vi som socialpædagoger i Danmark er politiske i vores arbejde. Det kan ikke være anderledes, fordi vi udfører det arbejde, vi nu gør, for og med de mennesker, vi nu gør. Så hvis man stopper lidt op og tænker efter, så er der mange paralleller. Fx ser vi jo i de her år, hvordan der bliver sat spørgsmålstegn ved nogle af de grundlæggende rettigheder, udsatte borgere har – og det er da en kamp, vi har en vigtig rolle i, siger Benny Andersen.
– Jeg talte her op til kongressen med Claude Pahud, en af socialpædagogikkens store tænkere. Han er æresmedlem af AIEJI – 93 år og ufattelig skarp. Han sluttede vores lange samtale af med at sige: ‘Socialpædagogikken er den eneste profession, der altid er på borgerens side. Vi tager altid udgangspunkt i borgeren og ikke systemet. Vi er socialpædagoger og ikke socialarbejdere – glem aldrig det’.
Fire danske workshops på AIEJI-kongressen
- Janne Lambert Müller og Flemming Klein fra Socialpædagogernes aflastningsnetværk om deres erfaringer med fagligt netværksarbejde og betydningen for den faglige identitet.
- Helle Heglund og Jakob Obdrup fra fagligt netværk for tilsyns- og familieplejekonsulenter holder oplæg om deres arbejde med plejefamiliernes motivation til at skabe forandringer.
- Anette Hune Jørgensen og Hans Jørgen Jacobsen fra fagligt netværk om domfældte udviklingshæmmede fortæller om arbejdet med motivation og inklusion som vej ud af kriminaliteten.
- Trine Julin Johnsen og Inger Elton fra aflastningsnetværket holder oplæg om arbejdet med social kapital, inklusion og samskabelse blandt de børn og unge, der kommer på Granbohus.
Forandret – og det samme
I den forløbne kongresperiode – siden kongressen i Luxembourg i 2013 – har AIEJI bl.a. haft fokus på arbejdet med uledsagede flygtningebørn – et felt, som giver rigtig god mening i AIEJI-regi.
– Dels fordi flygtningeproblemet jo er globalt, og det moralske ansvar for disse børn bør være et, vi er fælles om. Og dels fordi det taler lige ned i AIEJI’s DNA, siger Benny Andersen.
Han hentyder til AIEJI’s historie, som startede i de tidlige 1950’ere med en fælles indsats for de tusindevis af europæiske børn, der efter Anden Verdenskrig var blevet forældreløse.
– Meget er jo heldigvis forandret siden dengang, men de etiske spørgsmål og mange af de problemer og udfordringer, vi står over for som socialpædagoger, er stadig de samme som dengang. Og borgernes – det enkelte menneskes – behov er helt grundlæggende de samme. Men vi håndterer det forskelligt i hverdagen i de rammer, vi nu har hver især, og netop derfor kan vi lære noget af hinanden, konstaterer Benny Andersen.
– I den forløbne periode har vi i AIEJI-regi også haft fokus på psykiatri-området, og det er jo i den grad også i fokus herhjemme. AIEJI-projektet bliver præsenteret på kongressen og bygger på erfaringer fra Danmark og seks andre lande. Og sådan er der en række muligheder for at kæde sin danske faglighed sammen med erfaringerne i andre lande. Det er givende for alle parter og helt centralt i AIEJI-samarbejdet, siger Benny Andersen.
Han peger på, at det og projektet om de uledsagede flygtningebørn har været med til at definere forbundets kurs på de to områder, ligesom AIEJI’s arbejde med handicaprettigheder har det, og at organisationens arbejde med ‘The Common Platform’, en fælles faglig platform, var et afgørende input, da indholdet på den nye pædagoguddannelse for nogle år tilbage skulle defineres.
– Og i den kommende periode vil AIEJI have fokus på etik i socialpædagogisk arbejde og på at flere dele af vores arbejde bliver varetaget af private aktører, og så vil der være fokus på socialpædagoger og demens. Og det er jo alt sammen vældig aktuelt i dansk kontekst, siger Benny Andersen.
På den led mener han også, at det internationale samarbejde kan give god mening i det daglige arbejde på værestedet, botilbuddet, aflastningshjemmet eller hvor man nu arbejder:
– Det går jo ofte meget hurtigt i hverdagen, og så kan det være svært at føle overskud til at orientere sig internationalt. Men gør man det, er der masser af energi og læring at hente i det. Alene det at skulle definere sin egen faglige indsats og ‘præsentere’ den for andre skærper den faglige opmærksomhed på arbejdspladsen. Prøv bare at spørge på de arbejdspladser, der fx har lavet oplæg og workshops i AIEJI-regi, siger Benny Andersen.
Du kan læse mere om AIEJI-kongressen i Socialpædagogen nr. 07/2017, der udkommer 19. maj.