icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
stress

Ledere er i risikozonen

Medarbejdere, der rammes af stress, er en velkendt situation for de fleste ledere. Men hvordan står det til med lederne selv, når det handler om stress – og hvor gode er lederne til at forebygge at de selv rammes? Det blev diskuteret på lederlandsudvalgets årsmøde.

Stress rammer ikke kun medarbejdere. Selvom flertallet trives godt i jobbet, oplever over 20 pct. af de socialpædagogiske ledere et ubehageligt stressniveau, viser en trivselsundersøgelse blandt Socialpædagogernes ledermedlemmer. Og det er ikke mærkeligt, siger psykolog Marie Kingston, for ledere er som faggruppe i risikozonen for stress. Hun holdt oplæg på landsudvalgets årsmøde om ledere og stress.

Elastik-begrebet stress
Der findes ikke en officiel diagnose for stress. Det er et elastisk begreb og bliver brugt lige fra hverdagens små-irritationer over ikke at kunne finde bilnøglerne til at beskrive en alvorlig sygdomstilstand. Tit forveksles stress fejlagtigt med travlhed, siger Marie Kingston.

- Stress og travlhed er ikke det samme. Man kan sagtens have en travl dag med sved på panden, men hvor man er produktiv og har det fint. Vi skal passe på med at sætte lighedstegn mellem begreberne, for så bliver alting bare til stress, og så får vi ikke fanget dem, der rigtig har problemer.

Problemet er heller ikke den kortvarige stress, forstået som den spænding, der opstår, når man skal noget ekstraordinært -  til et vigtigt møde på forvaltningen, håndtere en tilspidset situation på arbejdet, holde tale for en stor forsamling osv.  Der, hvor det bliver problematisk, er, når stress bider sig fast.

- Det er den langvarige stress, der er farlig. Det er her, vi får skaderne og sygemeldingerne. Langvarig stress opstår som reaktion på, at man gennem længere tid oplever, at der ikke er balance mellem den belastning, man udsættes for, og de ressourcer, man har. Når der bliver stillet krav til os, som vi ikke kan honorere, forklarer Marie Kingston.

Lederjobbets indbyggede stress-triggere
Nogle af de ting, som ifølge forskningen notorisk skaber belastning, er: Krav om hastighed, mængde og kvalitet, uklare mål, krav og roller, uforudsigelighed og forandringer, kompleksitet, ansvar for noget der ligger udenfor min kontrol samt vanskeligt samarbejde.

Disse kendte stress-triggere gør sig i høj grad gældende for jobbet som leder. For eksempel har man ansvar for noget, der ligger uden for ens kontrol, siger Marie Kingston:

- Som ledere er I afhængige af jeres medarbejdere for at lykkes. I skal have jeres medarbejdere til at spille med og også spille med hinanden, ellers lykkes I ikke. Det er en svær opgave, og der skal god ledelse til.

Dilemmaer er der også mange af. Fx kan man som leder stå i en situation, hvor hensynet til borgerne og hensynet til medarbejderne kolliderer. Et eksempel: Skal man bemande med vågen nattevagt, så børnene føler sig tryggest, eller skal man prioritere (vel)udhvilede medarbejdere på sovende nattevagt? Dilemmaer omkring modstridende ønsker fra pårørende og fra forvaltningen er også en typisk udfordring.

Så er der spørgsmålet om uklare krav.

-Ved I helt præcis, hvornår I har gjort det godt nok? Hvornår er man færdig og kan gå afklaret hjem? Lederrollen kan indebære en uklar og grænseløs opgave, siger Marie Kingston.

Det moderne arbejde som honningfælde for identiteten
At flere og flere rammes af stress kan skyldes det fænomen, at arbejdet og identiteten i dag er tæt sammenfoldet. På godt og ondt. Og igen gælder det ikke mindst for lederrollen.

- Vi henter en masse positivt på arbejdet så som mening, anerkendelse, spænding og udvikling og sociale relationer. Ting, som vi måske ikke får så meget af andre steder fra. Og det er bekræftende, men også forbundet med en risiko, fordi vi bliver forført eller afhængige af det sus, som vi får via arbejdet og den identitet, vi bygger op i rollen. Derfor kan man kalde det en honningfælde - ’honey trap’. Det kan gøre os sårbare, at identiteten er så tæt koblet med arbejdet. Hvis vores faglighed udfordres, eller vores faglige identitet skrider, så skrider hele vores fundament let, forklarer Marie Kingston.

Lederens stress påvirker medarbejderne
Lederjobbet rummer altså en stress-risiko i sig selv. De stress-symptomer, man typisk finder hos ledere, er blandt andet: Søvnproblemer, negativt tankemylder, opmærksomhedsforstyrrelse og ændring i social adfærd. Stresssymptomerne påvirker medarbejderne, som ikke altid ser et stress-ramt menneske, men en træls chef.

- ’Min leder er rigtig utålmodig, mentalt fraværende, vredladen, uforudsigelig, uretfærdig’. Det er sådan, det kan opleves hos medarbejderne.  De har en chef, som virker ufokuseret, forvirret og socialt tilbagetrukket. Og det sætter sig på belastningssiden hos dem. Derfor er det så vigtigt, at I som ledere har fokus på at forebygge jeres stress, siger Marie Kingston.

Her vender vi tilbage til balancen mellem belastninger og ressourcer, for nøglen til at forebygge stress ligger i at udvikle og værne om de ressourcer, som kan holde belastningerne i skak. Følgende ressourcer er kendt for at have betydning for stressforebyggelse: Kompetencer, social støtte og relationer, tid, oplevelse af kontrol og indflydelse, mening og retning, anerkendelse og at kerneopgaven står i centrum.

Gode råd til dig
Skal man holde en sund balance i arbejdslivet, gælder det altså om at værne om de ressourcer – personlige, faglige og organisatoriske - man har til rådighed, da de er afgørende for, om man holder til det i det lange løb. Marie Kingston oplister fem leveregler, som kan hjælpe ledere med at fastholde ressourcerne og dermed forebygge stress:

1. Skab tid til selvledelse
2. Naviger i kompleksiteten
3. Skab balance i ledelsesdilemmaerne
4. Kend dine stress-symptomer
5. Få hjælp i tide – af din egen chef, dine lederkolleger, HR-partnere, en ekstern psykolog eller din partner derhjemme.

Med fokus på lederen som rollemodel på arbejdspladsen har Marie Kingston også tre gode råd til, hvordan du som leder kan forebygge stress blandt medarbejderne gennem din egen ledelsesstil:

1. Overvej hvilken arbejdsstil du kommunikerer til medarbejderne, fx i forhold til mailkultur, prioritering, planlægning, pauser, arbejdstider.

2. Overvej om din ledelsesstil virker stressforebyggende. Er der fx fokus på kerneopgaven, klare målsætninger, opfølgning, feedback, nærvær, ledelse af team og individer.

3. Humør. Hvilken stemning smitter du som ledere medarbejderne med? Rolig eller stresset, konstruktiv eller negativ, balanceret eller uforudsigelig?

Marie Kington er autoriseret psykolog og organisationskonsulent og har sammen med Malene Friis Andersen skrevet bogen ’Stop stress – en håndbog til ledere’. Læs mere: Forebyggelse skal knækkestresskurven

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø, Ledere og mellemledere