icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
LTJ_overgange1B.jpg
Overgange

Anbragte ender i hjemløshed

Tidligere anbragte børn er voldsomt overrepræsenteret i gruppen af unge hjemløse, og det hænger sammen med dårlige overgange mellem barndom og voksenliv, påpeger både forskere, praktikere og de unge selv

Når anbragte unge fylder 18 år, får de langt fra altid tilstrækkelig støtte – og det er en væsentlig årsag til, at tidligere anbragte er voldsomt overrepræsenterede i hjemløsestatistikken. Sådan lyder budskabet fra en række ledere og medarbejdere på 10 ungdomsherberger, som Socialpædagogen har talt med.

– De unge er ikke altid blevet forberedt godt nok på, hvad der sker, når de fylder 18. De får en kontanthjælp i 18 års fødselsdagsgave, men det er ikke alle, der får de støttemuligheder, som skal til for, at de kan forvalte deres liv på egen hånd i voksenverden. Det skyldes bl.a. de udfordringer, der ligger i overgangen fra den ene forvaltning til den anden, siger Anja Nielsen fra Horsens Kommunes unge hjemløseprojekt. 

Problemerne opstår, når de unge mennesker slippes af den ene forvaltning og ikke mødes rigtigt og rettidigt af den anden – det kan blive fatalt. Hvis overgangen til voksenlivet ikke er godt forberedt, kan de udsatte unge havne på gaden. I tv-dokumentaren ‘Mors lille dreng på egne ben’ om Jørn, der blev vist på TV2 i maj, var det tydeligt, hvor svært det kan være.

Halvdelen har været anbragt

At det alt for tit går galt, når anbringelsen ophører, og den unge skal klare sig selv, viser hjemløsestatistikken. 

Omkring halvdelen af de unge hjemløse mellem 17 og 24 år i København har en baggrund som anbragt uden for hjemmet. Tendensen underbygges af SFI’s landsdækkende kortlægning af familiebaggrund og social marginalisering fra 2015: Ca. hver anden af de unge hjemløse har en fortid som tidligere anbragt. 

Også de unge selv giver udtryk for, at de ikke får den nødvendige støtte i overgangen – og at det kan kaste dem ud i problemer. I en helt ny rapport ‘Hørt! – unge med særlige livserfaringer deler ud af deres oplevelser og meninger’, siger en af de unge om overgangen:

– Da jeg blev 18, var det som at støde panden mod en mur. Der var ikke rigtig så meget hjælp at hente, hverken fra kommunens side eller noget som helst andet. Jeg kæmper stadig for at komme videre, men det er som om det hele bare … Altså, man skal eddermame vide, hvad det er, man skal gøre for at komme videre, ikk’. 

Professor Hanne Warming, Institut for samfundsvidenskab og Erhverv, RUC, som står bag rapporten, bekræfter, at den utilstrækkelige overgang mellem forvaltningernes kasser kan få konsekvenser for de unge tidligere anbragte:  

– Det kan være rigtig svært for de unge at få den fornødne hjælp. Det er for mange en meget brat overgang fra det ene system til det andet. For de allermest udsatte unge kan det betyde, at de ryger ud i hjemløshed og misbrug.

Alt for brat

Både Hanne Warming og ledere og ansatte på ungdomsherbergerne understreger, at der er flere årsager til, at de unge bliver hjemløse. Ud over dårlige overgange i systemet er økonomi, mangel på billige ungdomsboliger og et svagt netværk nogle af de væsentligste grunde. 

Desuden spiller det ind, at mange unge i den alder er trætte af, at der er nogen, der skal bestemme over dem – de vil gerne bestemme selv. 

Så de unge står i et dilemma, hvor de har et behov for at frigøre sig fra systemet, samtidig med at de ofte mangler de forudsætninger og kompetencer, der skal til for at klare sig selv. Derfor er der ikke nogen nemme løsninger, men individuelt tilpassede tilbud og medbestemmelse er en del af vejen frem i den gode overgang, lyder det gennemgående budskab fra de 10 ungdomsherberger, Socialpædagogen har talt med:   

– Lyt til de unge, tag dem alvorligt. De har brug for at blive mødt, hvor de er, og de har brug for at føle sig almindelige. Og så skal støtten til de unge være individuelt tilpasset frem for en standardiseret tilbud, siger Hanne Warming, som efterlyser mere fleksibilitet:

– Selvom man får efterværn, er det ikke sikkert, at det er det rigtige tilbud eller det rigtige tidspunkt for den unge. Vi har organiseret os, så der er en alt for brat overgang mellem barn og voksen i det sociale system. Der er behov for større åbenhed for, at man kan blive i børn og unge-systemet længere, eller en fleksibilitet, så man ikke enten er barn eller voksen i forvaltningens system, siger hun.

Forvaltningen har haft indgående kendskab til deres situation i årevis. Vi ved, at de er i en sårbar situation og har brug for en særlig indsats. Derfor er det helt uacceptabelt, at vi ser så mange unge, der nærmest går direkte fra en anbringelse til at havne på gaden

Verne Pedersen, næstformand, Socialpædagogerne

Individuel plan fra starten

Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen mener ikke, at det burde kunne ske, at børn og unge, der har været i systemet gennem deres barndom, dukker op i hjemløsestatistikken ganske få år efter, at de slippes af forvaltningen.

– Systemet kender jo de her unge mennesker. Forvaltningen har haft indgående kendskab til deres situation i årevis. Vi ved, at de er i en sårbar situation og har brug for en særlig indsats. Derfor er det helt uacceptabelt, at vi ser så mange unge, der nærmest går direkte fra en anbringelse til at havne på gaden. Når det kan ske, er der jo ikke blevet sikret en ordentlig overgang til voksentilværelsen, siger Verne Pedersen.

Hun foreslår, at der tænkes i langsigtede indsatser, og at overgangen allerede fra starten er et punkt i den kommunale handleplan for barnet eller den unge.

– Det er afgørende, at der bliver planlagt en individuelt tilrettelagt indsats, hvor de unge har medbestemmelse og indflydelse på deres eget liv – også i overgangsfasen. Overgangen skal forberedes i god tid og tage højde for, at det at blive voksen er en proces, der foregår over år. Og det kommer ikke bag på nogen, at anbragte børn bliver voksne, siger Verne Pedersen. 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Marginaliserede, Forbundsnyheder, Børn og unge