icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
kvinde-40.jpg
Jubilæum

Her bliver mennesker til

40 år i faget. Ulla Blok Kristensen, socialpædagog, tidligere afdelingsleder, Hedebocentret i Herning. Uddannet på Socialpædagogisk Seminarium i Esbjerg i 1977

Hvad faget har gjort ved dig som menneske? 

– Mit fag har udviklet mig som menneske, og jeg har udviklet faget – forstået på den måde, at jeg næsten altid har formået at være der, hvor der skete noget spændende fagligt. Det er en livslang proces at være et lærende menneske. Jeg har altid haft fokus på det enkelte menneske, men aldrig været blind for at se på sammenhænge og samspil. Jeg har forsøgt vedvarende at kæmpe for den udsattes og svages ret, og jeg har politisk forsøgt at påvirke rammerne for det socialpolitiske arbejde – en proces, der på mange måder har været frustrerende, når man se på udsatte familier og menneskers vilkår i dag. 

Hvad er din største faglige oplevelse? 

– At vi på anbringelsesområdet begyndte at se de anbragte børn og unges forældre som medspillere og inddrog dem og hjalp dem med at få bedre relationer og vilkår for deres børn. Det har været altafgørende og betydet, at jeg har kunnet blive i faget i alle årene. 

– Mødet med ‘det systemiske’ og min uddannelse på DISPUK (fra 89 til 93) betød et fagligt løft og tilførte meningsbærende ord og teori til praksis. Og ellers var det at få psykolog Kurt Palsvig som mentor. Kurt var en sand mester til at tale med andre mennesker på en respektfuld og ærbødig måde. De seneste år har jeg været under stor påvirkning fra Bo Hejlskov Elven og hans måde at tilpasse systemerne til mennesket og tilrettelægge rammerne og kravene, så de fremmer udvikling på individplan. 

Hvad håber du for de nyuddannede socialpædagoger – hvad er dit bedste råd til dem? 

– Jeg havde æren af for et par år siden at holde en dimissionstale og tog udgangspunkt i Christen Kolds sætning: ‘Træd varsomt, thi her bliver mennesker til’. Det gjorde jeg, fordi jeg gerne vil have, at de går ud og er ydmyge i deres tilgang til de mennesker, de kommer til at møde i deres socialpædagogiske virke. Vi kan som fagpersoner komme grueligt galt af sted, hvis vi ikke træder varsomt og husker vores Kierkegaard om, at vi kun kan hjælpe et menneske, hvis vi møder mennesket der, hvor det er. 

– Det andet jeg vil opfordre dem til, er at være socialpolitisk og fagligt aktive. Gerne i regi af Socialpædagogerne. Jeg har i alle mine år i faget haft stor glæde af at tilhøre et stort fagligt og socialpolitisk fællesskab.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse