icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Faglige selskaber

Bliv klogere på dit fag

Der er fokus på nye veje og udviklingstendenser, når Fagligt selskab om mennesker med sindslidelser afholder sin første medlemskonference i Kolding i september

Forebyggelse af vold og magtanvendelse, velfærdsteknologi – og stemmehøring. På konferencen for medlemmer i fagligt selskab om mennesker med sindslidelser, kan du dykke ned i dit fagområde – og blive klogere på, hvad der rør sig lige nu inden for dit fagområde.

Det er første gang, fagligt selskab om mennesker med sindslidelser byder indenfor til en særlig medlemskonference med fokus på udviklingstendenser og nye veje i social-og behandlingspsykiatri. Så hvis du arbejder inden for det område, er det nu, du skal melde dig til og benytte dig af muligheden for at blive klogere på dit fag.

Nye metoder og debat-ø'er

Konferencen holdes tirsdag den 26. september i Kolding – og i løbet af dagen, kan du blive inspireret omkring nye virksomme metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser og et samtidigt misbrug, du kan lære mere om, hvad der virker, når man skal forebygge vold og konflikter – og så er der oplæg om, hvordan man kan arbejde med stemmehøring, og hvordan man bedst lykkes med at få velfærdsteknologi til at sætte fagligheden i spil.

Endelig får du på konferencen mulighed for at møde andre medlemmer og udveksle erfaringer på tværs af social-, behandlings- og retspsykiatri. En del af konferencen er nemlig planlagt som faglige debat-ø’er, hvor du kan hoppe mellem ø’erne og netværke med kolleger fra hele landet.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 25. august, og prisen for medlemmer er 595 kr. Du kan læse mere om konferencen på sl.dk