Faglighed frem for personlighed
Pædagoger skal lægge mindre vægt på deres personlige egenskaber og i stedet fremhæve deres faglige kvalifikationer, når de skal forklare, hvad de kan som professionelle, lyder budskabet i ny bog
– Indenfor det pædagogiske område hører man jævnligt udtryk som ‘man skal være autentisk’, ‘min person er et vigtigt værktøj i mit arbejde’, ‘man kan ikke skelne mellem det personlige og det faglige’. Mange dygtige lærere og pædagoger henviser jævnligt til deres erfaringer og deres person, ‘den jeg er’, som den bedste forklaring på, hvorfor de er blevet dygtige.
Sådan skriver forskningschef på professionshøjskolen UCC Martin Bayer i en ny bog, ‘Person – pædagogik, profession og forskning’, som rejser en diskussion om vægtningen af personlige egenskaber i det pædagogiske felt. Han oplever, at pædagoger ofte forklarer deres succes med fx deres engagement frem for deres uddannelse og viden. Men fokuseringen på personlige egenskaber er begrænsende for professionen og deres udøvere, mener Martin Bayer.
– Det er en farlig satsning at udvikle en professionsfaglighed på personlige egenskaber. Fordi vi taler om udøvelse af en faglighed, er det vigtigt, at man også refererer til den teori og det vidensreservoir, som man trækker på, som ikke er personbårent. Hvis pædagoger vil have større anerkendelse, må de opgive forestillingen om deres personlige evners fortrin og i stedet argumentere fagligt for deres dygtighed, siger han.
En profession kan tillæres
Ifølge Martin Bayer har fokuset på personlige egenskaber den ulempe, at det bliver vilkårligt og uhåndgribeligt, hvad pædagogfagligheden dækker over. Og dermed bliver det uklart, hvad den dygtige pædagog kan – noget som ellers bør være krystalklart og ligge forrest på tungen hos faggruppen selv, mener han. Men pilen peger også på uddannelsesinstitutionerne:
– Professionshøjskolerne har en enorm opgave i at kunne sætte ord på fagligheden og også sætte de studerende i stand til det, siger Martin Bayer.
Han anerkender, at de personlige evner har endog meget stor betydning på det socialpædagogiske område, men efterlyser et større fokus på de faglige kompetencer, som man kan lære, og på kriterier som erfaring, alder og viden.
– Ingen tvivl om, at kvaliteten af relationen er meget vigtig, men hvorfor skal den være personlig bundet? Den skal snarere afhænge af den faglighed, som personen bærer. Jeg vil gerne rejse en diskussion om, hvor de faglige kompetencer kommer ind, når de personlige egenskaber holder op? Alt er i bund og grund bundet i ens person. Men det kan også blive en møllesten – et slid at trække så meget på sin person i arbejdet. Derfor taler jeg faktisk for at sætte personen fri. Hvis vi har noget at sætte imellem arbejdet og personligheden, så slider det ikke så hårdt og det er bl.a. det, fagligheden kan, siger han.