Kommuner mangler aflastningsfamilier
Landets største kommuner mangler aflastningsfamilier til anbragte børn og unge. Flere steder er der heller ikke tilstrækkeligt med plejefamilier. Det kan betyde, at børnene sendes langt væk fra deres nærmiljø. Faglig støtte er løsningen, lyder det fra flere
– Det er svært at finde aflastningsfamilier’. ’Manglen på aflastning er et stort problem.
Sådan lyder de klare meldinger fra ni af landets ti største kommuner i en rundringning, som Socialpædagogerne har foretaget.
Kommunerne sender i stigende grad børn, der skal anbringes uden for hjemmet, i familiepleje, og derfor stiger efterspørgslen efter kvalificerede plejefamilier. Det gør det i en række kommuner svært at finde tilstrækkeligt med plejefamilier til at løse opgaven – særligt på aflastningsområdet er det svært at få behovet dækket. Manglen på aflastningsfamilier gør, at der kan ligge uløste opgaver tilbage på skrivebordet. Det fortæller bl.a. familieplejekonsulent i Esbjerg Kommune Grete Serup Hansen.
– Aflastningsområdet er særligt presset. Langt hen ad vejen får vi løst opgaverne, men det tager længere tid, og det kræver en enorm arbejdsindsats, siger hun.
Vi oplever, at fokus flytter sig fra, at man tager udgangspunkt i det enkelte barn, som loven foreskriver, til at man ser på de forhåndenværende muligheder
Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør, Børns Vilkår
Resultatet er, at familieplejekonsulenterne ind imellem må gå på kompromis med nogle af ønskerne til det rette match. Det kan fx være et ønske om, at barnet skal anbringes tæt på Esbjerg, at søskende ikke skal skilles ad, eller at der ikke må være andre plejebørn i familien, fortæller Grete Serup Hansen.
Taberne kan i sidste ende blive landets udsatte børn og unge. Og hos Børns Vilkår er man bekymret over udviklingen.
– Vi oplever, at fokus flytter sig fra, at man tager udgangspunkt i det enkelte barn, som loven foreskriver, til at man ser på de forhåndenværende muligheder. Det kan være fint at flytte barnet væk fra dets nærmiljø, hvis det er det, der er behov for. Men udgangspunktet skal være barnets behov, ikke omvendt, siger Helle Tilburg Johnsen, der er vicedirektør i Børns Vilkår.
Løsningen, hvis man skal tiltrække flere pleje- og aflastningsfamilier, er for hende at se, at familierne sikres mere uddannelse og supervision. Særligt i betragtning af, at flere af de børn, der anbringes i familiepleje, har svære diagnoser og meget problematiske livsvilkår i bagagen. Det kalder med andre ord på mere faglig støtte til plejefamilierne, mener hun.
Hvad er en aflastningsfamilie?
En aflastningsfamilie er en familie, som har et udsat eller handicappet barn boende i pleje noget af tiden, ofte hver anden weekend, eller i nogle tilfælde også enkelte hverdage. I en døgnplejefamilie bor barnet derimod på fuld tid.
Nye løsninger
I Esbjerg Kommune har en af løsningerne på manglen på aflastningsfamilier været at oprette et institutionstilbud, hvor børn og unge fra udsatte familier kan være i aflastning, oplyser Grete Serup Hansen.
Socialpædagogerne mener, at problemet kalder på en ny måde at organisere indsatsen omkring de anbragte børn på, så familiepleje og døgninstitution indgår i en enhed, et ressourcecenter, som samler ekspertisen omkring udsatte børn. En model, der gør familieplejekonstruktionen mindre sårbar.
– Vi vil bruge døgninstitutionens ramme til at skabe et fagligt miljø for familieplejerne, der giver dem den faglige udvikling og sparring, de har brug for – også akut og efter kl. 16, siger Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen.
Hun forklarer, at et ressourcecenter også kan skabe kontinuitet for de anbragte børn, da det er en base, de er koblet til, og hvor de lærer andre voksne og børn at kende.
– Når barnet skal i aflastning, kan det foregå hos familier, de kender via ressourcecentret, eller være i døgninstitutionens regi. Dermed skal de ikke skifte mellem flere familier, men kan blive i nærområdet og være i aflastning et sted, hvor de kender personalet, og hvor personalet kender dem, siger Verne Pedersen.