icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Slagelsesøstre-på-trappe.jpg
Anbragte børn og unge

Man gambler med de unges liv

Kommunerne tager for lidt hensyn til det enkelte barns behov – og inddrager langt fra altid de unge selv, når børn og unge anbringes på et opholdssted eller en døgninstitution. Det viser ny undersøgelse fra Socialpædagogerne og TV2 Dokumentar

Kommunerne forsømmer at lytte til udsatte børn og unge, når de skal anbringes på fx et opholdssted eller en døgninstitution. Konsekvensen er, at anbragte børn trives dårligt på anbringelsesstedet, fordi kommunen ikke har taget højde for det enkelte barns særlige behov og baggrund.

Det viser en ny undersøgelse, som Socialpædagogerne har lavet i samarbejde med TV2 Dokumentar blandt medlemmer, der arbejder på en døgninstitution eller opholdssted.

– Vi gambler med de unges liv, når de ikke bliver taget alvorligt, lyttet til og inddraget. Det er helt afgørende, at man fra start sikrer det rigtige match og anbringer udsatte børn og unge på netop de steder, hvor man har den rette faglighed og ved noget om de problemer, de unge har med i bagagen. Ellers risikerer man, at de unge mistrives, som vores undersøgelse jo også viser. Og når udsatte børn og unge ikke trives, så er det rigtig svært at lykkes med indsatserne, siger formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen.

 

Det går simpelthen ikke. Der er jo en mening med, at vi har den lovgivning, vi har. Den er baseret på solid viden om, hvor vigtigt det er at inddrage de unge selv og lytte til deres erfaringer og behov. Så det skal kommunerne naturligvis overholde

Benny Andersen, formand Socialpædagogerne

Kommunerne skal overholde loven

Ud af de i alt 310 medlemmer, der har deltaget i undersøgelsen, svarer godt seks ud af ti, at de inden for de seneste tre år har arbejdet med anbragte børn, der ikke trivedes på anbringelsesstedet, fordi kommunen ikke har taget højde for de omstændigheder, barnet eller den unge var i.

Fire ud af ti svarer, at de inden for de seneste tre år har oplevet, at et anbragt barn ikke blev inddraget i tilstrækkelig grad i forbindelse med valg af anbringelsessted.

Ifølge loven har børn og unge ret til at blive hørt, inden kommunen træffer en afgørelse om anbringelse. Men den nye undersøgelse bekræfter, at kommunerne ikke altid overholder disse regler.

– Det går simpelthen ikke. Der er jo en mening med, at vi har den lovgivning, vi har. Den er baseret på solid viden om, hvor vigtigt det er at inddrage de unge selv og lytte til deres erfaringer og behov. Så det skal kommunerne naturligvis overholde, siger Benny Andersen.

Gentagne svigt af tre søstre

Undersøgelsen er lavet i forbindelse med dokumentaren ’Anbragt – efter helvedet’, som TV2 sender torsdag den 21. september. I udsendelsen følger man de tre søstre fra Slagelse, Sapran Hassna, Amal Hassna og Nanna Hansen, som i sommer vandt en retssag anlagt mod Slagelse Kommune. Østre Landsret slog fast, at kommunen burde have opdaget og forhindret de overgreb, som de tre søstre blev udsat for hos deres plejefamilie i perioden fra 1999 til 2005.

I den aktuelle dokumentar fortæller TV2 historien om, hvad der skete efter, at de tre piger blev fjernet fra plejefamilien. Det er en tragisk historie om, at søstrene gentagne gange bliver svigtet af kommunen, der vælger at splitte de tre søstre op og udsætter dem for flere problematiske og endda ulovlige anbringelser.

– Det gør simpelthen ondt i hjertet at høre om de her tre piger. En ting er at vide, hvordan de tre søstre tidligere er blevet udsat for massivt omsorgssvigt og misbrug. Noget andet er at høre, at vi som samfund og kommune svigter dem endnu engang, efter at de endelig er blevet fjernet fra plejefamilien. Det er noget af det værste svigt af udsatte børn, jeg nogensinde har oplevet. De er blevet splittet ad – og de er blevet anbragt på forskellige steder, hvor man fra kommunens side helt klart burde vide, at det tilbud på ingen måde matcher pigernes behov. Det er virkelig rystende, siger Benny Andersen.

Billigst, men ikke nødvendigvis rigtigt

Blandt de 310 medlemmer, der har deltaget i undersøgelsen, har en del valgt at skrive uddybende kommentarer. Her giver flere udtryk for, at børn og unge langt fra altid får et tilbud, der matcher deres behov og problematikker. En skriver fx:

”Jeg oplever, at man i den kommune, hvor jeg er ansat, anbringer på det billigste men ikke nødvendigvis på det rigtige sted for barnet”.

En anden skriver: ”Jeg har oplevet, at kommunen ikke sætter sig ind i, hvad den unge har behov for. Hvis vi fx informerer kommunen om, at vi ikke har ressourcer eller kompetencer til fremadrettet at udvikle eller give den unge den rette støtte, så tager det for lang tid, før kommunen tager hånd om problemet. Det betyder, at den unge ikke får den rette omsorg”.

En tredje kommentar lyder: ”Vi oplever i stigende grad, at børn og unge ikke får et dækkende tilbud i forhold til deres problematikker”.

Det er naturligvis myndighederne, der skal træffe beslutningen, når et barn skal anbringes. Men vi vil meget gerne være med til at bringe vores viden og faglighed ind på sagsbehandlerens skrivebord og samtidig sikre, at også de unge bliver hørt. Det er en vigtig nøgle til, at det skal lykkes

Benny Andersen, formand Socialpædagogerne

Undersøgelsen viser dermed, hvordan mange socialpædagoger i deres arbejde oplever, at anbragte børn og unge svigtes af systemet.

– Det er vores medlemmer, der kan se, hvad det gør ved den her gruppe børn og unge, hvis ikke de får det rigtige tilbud. Det er dem, der oplever, hvordan unge går glip af den faglighed, der kunne give dem et bedre udgangspunkt for at komme videre i livet, siger Benny Andersen.

Han efterlyser, at man i kommunerne i langt højere grad inddrager den viden, faglighed og kompetencer, der ligger ude på anbringelsesstederne.

– Det er naturligvis myndighederne, der skal træffe beslutningen, når et barn skal anbringes. Men vi vil meget gerne være med til at bringe vores viden og faglighed ind på sagsbehandlerens skrivebord og samtidig sikre, at også de unge bliver hørt. Det er en vigtig nøgle til, at det skal lykkes, siger Benny Andersen.

KL: Børnene skal inddrages

I Kommunernes Landsforening, KL, er formand for Social- og Sundhedsudvalget, Thomas Adelskov, enig i, at børnene i højere grad skal tages med på råd. Han siger til TV2.dk:

– Der er ingen tvivl om, at man skal inddrage børnene. Punktum. Altså, det er en del af lovgivningen. Og det er med til at sikre, at de får et forløb, der gør, at de får et rigtig godt børneliv og senere voksenliv.

På spørgsmålet om, hvorfor det så ikke sker, svarer Thomas Adelskov:

– Vi arbejder rigtig meget med det. Jeg kan ikke svare for de konkrete sager, men bare konstatere, at vi i de her år har ansat væsentligt mere personale, vi arbejder mere systematisk og med ny viden. Vi har meget fokus på hele det her anbringelsesområde.  

På TV2.dk kan du læse mere om dokumentaren 'Anbragt - efter helvedet'

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Børn og unge, Forbundsnyheder