icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bandekonflikt

Socialpædagoger: Vi kan bygge bro

Én ung farer vild i overgangen fra institution til voksenliv. En anden vælger bandefællesskabet for at komme væk fra familien. I begge tilfælde har socialpædagogisk faglighed været afgørende for, at to unge mænd selv har valgt at skifte spor

Jeg var faktisk fodbolddommer engang og havde DBU-certifikat og det hele’. Sætningen faldt lidt tilfældigt, og det var tydeligvis ikke noget, der optog den 17-årige knægt specielt meget, da han blev bedt om at fortælle om sig selv. 

Men for socialpædagog Mohamed Achiban fra det socialfaglige tilbud UR-MOVE syd for København blev det netop det lille udsagn, han greb fat i.

– Når vi får en handleplan fra kommunen på en ung, som står lige på kanten af noget skidt, så står der i ni ud af ti tilfælde, at den unge skal finde nye venner og nye fællesskaber. Men hvordan gør man lige det, hvis man er 17 år, er opvokset på forskellige institutioner, ryger for meget hash, hænger ud med de forkerte – og ikke kan finde ud af det med forældrene? Ja, så bruger man socialpædagoger som brobyggere, fortæller Mohamed Achiban. 

I det konkrete tilfælde tog han afsæt i bemærkningen om, at den 17-årige engang havde været rigtig glad for fodbold og selv havde været dommer.

– Det er da vildt sejt, at du har været dommer, siger jeg fx. Hvordan bliver man egentlig det? Og har du hørt om de nye regler, der er kommet? Den slags snakke tager vi samtidig med, at jeg naturligvis også borer lidt i hans historie og udfordrer ham på, hvorfor han ryger så meget hash, og hvad han egentlig får ud af de fællesskaber, han færdes i, siger Mohamed Achiban.

For at gøre en lang sag kort, så ender det faktisk med, at den unge tager kontakt til sin gamle fodboldklub, begynder at trille lidt bold igen – og nu igen har taget fløjten om halsen og dømt sine første fodboldkampe.

– Vi ved da godt, at der er lang vej, før han har helt styr på sit liv. Men nu er han kommet i gang med at søge job, og vi har en aftale med en UU-vejleder om et par uger, hvor vi skal se på uddannelsesmuligheder. Og det er altså takket være solidt socialpædagogisk gadearbejde.

Alle har brug for fælles-skaber, og ham her vælger jo kun banden, fordi den er trygheds-skabende for ham. Derfor skal vi ind og arbejde med, hvad han får ud af lige netop dét fællesskab

Mohamed Achiban, socialpædagog

Fra afpresning til læreplads

I et andet aktuelt tilfælde er en ung gut blevet en del af det lokale bandemiljø, hvor han udfører afpresning. Han kommer fra en familie med store udfordringer, han har selv været udsat for et voldsomt og traumatiserende overfald og har reageret ved at søge mod voldsomme fællesskaber. I banden føler han, at der altid er nogen til at dække hans ryg.

– Med den her unge mand indser vi hurtigt, at det ikke er nok at arbejde med den unge selv – vi må også sætte ind over for familien. Efter tre måneder når vi frem til, at hvis han skal ud af det her bandemiljø, skal han have et trygt sted at bo, hvor der er tilknyttet en indsats. Han skal væk fra familien og væk fra nærmiljøet, fortæller Mohamed Achiban.

Ifølge ham er det springende punkt, at kommunens sagsbehandlere i begge tilfælde vælger at lytte til den socialpædagogiske faglighed og laver indsatsen om, så den matcher de individuelle behov og ikke en kommunal pakkeløsning. 

– Når man rundt om i kommunerne prioriterer at bruge vores faglighed og lytter til det, vi finder frem til i vores arbejde med de unge, så skaber vi resultaterne. Vi kender de unge, og vi kan snakke med dem, så de føler sig taget alvorligt. 

I eksemplet med den unge på kanten af bandelivet handler det om at få ham selv til at reflektere over det fællesskab, han er blevet en del af.

– Alle har brug for fællesskaber, og ham her vælger jo kun banden, fordi den er tryghedsskabende for ham. Derfor skal vi ind og arbejde med, hvad han får ud af lige netop dét fællesskab. Vi skal være nysgerrige og spørge ind til, hvad han oplever, når han er i det fællesskab. Og skridtet videre er så at tale om fx læreplads, uddannelse, job eller måske en fritidsinteresse, så vi dermed støtter ham i at opsøge nye fællesskaber. Det er et vigtigt skridt, og det når vi, fordi vi som socialpædagoger er gode til at kvalificere de unges egne valg, siger Mohamed Achiban.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis