Mentalisering giver håb til udsatte børn
Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har svært ved at mentalisere. Men det er der råd for, forsikrer Janne Østergaard Hagelquist, der er ekspert i børnepsykologi. På konferencen ’Læring og Mestring’ fortæller hun, hvordan de kan lære det
Hvorfor begyndte du at arbejde med mentalisering?
– Da jeg for omkring ti år siden begyndte at læse om mentalisering, blev jeg meget begejstret. Blandt andet fordi der her var en teori, der gav håb til omsorgsvigtedes og traumatiseredes udviklingsmuligheder. Jeg var som psykolog på det tidspunkt frustreret over ofte at blive mødt med, at traumatiserede børn var uden for behandlingsmæssig rækkevidde, eller at de var for tidligt skadede til at kunne udvikle sig.
– Dét, der tiltalte mig ved mentaliseringsteorien, var også, at det var en teori, der samlede al den nye viden om omsorgssvigt, traumer, hjernen, udviklingspsykologi, behandling og læring. Siden da har der vel nærmest været et paradigmeskift i forståelsen af omsorgssvigtede og traumatisere børn. Det har for mig at se været berigende for feltet.
Hvorfor er mentalisering vigtigt, når vi taler om udsatte børn og unge?
– Børn, der har været udsat for traumer udvikler en skrøbelig mentaliseringsevne, som let bryder sammen. De har i højere grad end andre brug for at blive mødt mentaliserende – også selvom man intuitivt ofte kan reagere med at lukke ned for sin forståelse af børnene, fordi deres adfærd kan være så uhensigtsmæssig.
Mentalisering er noget, der kan læres livet igennem
Janne Østergaard Hagelquist, psykolog og specialist i børnepsykologi
Hvad har evnen til mentalisering med mestring og læring at gøre?
– Mentalisering er noget, der kan læres livet igennem – også selv om man har haft en svær start på livet. Det læres udefra og ind, så mennesker, der har vanskeligt ved at mentalisere, lærer det primært ved at blive mødt mentaliserende.
– Der er en masse viden om, hvorfor børn med særlig vanskeligheder har svært ved at mentalisere. Det skal man selvfølgelig være bevidst om. For eksempel vil mennesker med autisme have svært ved at lære det, vi kalder automatiseret mentalisering. Men de kan lære kontrolleret mentalisering, som er en mere sproglig og konkret del af mentaliseringsevnen.
Hvordan kan man som socialpædagog arbejde med mentalisering i praksis?
– Der findes en lang række redskaber og modeller, der understøtter det. Mentaliseringsteorien tilbyder desuden specifik viden om hvilke særlige udfordringer, som omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har i forhold til læring. Det vil lette de fagprofessionelles arbejde at være opmærksomme på det.
Hvad er mentalisering?
Uden at vide det, mentaliserer vi alle sammen, når vi interagerer med hinanden. Vi er ubevidst hele tiden opmærksomme på vores egen og den andens mentale tilstand og tilpasser vores handlinger efter det – det kan være små ændringer i den andens ansigtsudtryk eller måde at sige tingene på.
Gennem mentalisering lærer man desuden sine egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. Mentalisering hænger derfor tæt sammen med evnen til at regulere følelser.
Kilde: Center for mentalisering