Forskning i sociale indsatser får tiltrængt millionboost
I 2018 skal 22 mio. kr. fra satspuljen gå til at udvikle, afprøve og udbrede viden og gode metoder omkring psykisk sårbare og personer med ADHD og misbrug. Socialpædagogerne skal være med til at sikre, at indsatserne giver mening i praksis
Flere af de cirka 65.000 udsatte voksne i Danmark skal have den rigtige hjælp og støtte, så de kan forbedre deres livskvalitet, få opbygget et netværk, uddanne sig og i sidste ende få et job.
Det mener partierne bag satspuljeaftalen, som sidste år vedtog at sætte gang i et permanent program, som skal udvikle viden og metoder, der virker på voksenområdet. Dernæst skal metoderne udbredes til alle kommuner, så flere udsatte voksne får glæde af dem.
Der er afsat 22 mio. kr. i 2018 og 50 mio. kr. årligt i 2019 og ’20. Partierne bag satspuljen og socialminister Mai Mercado (K) er netop blevet enige om, at der næste år skal sættes fokus på psykisk sårbare mellem 16 og 30 år og personer med både ADHD og misbrug.
Viden frem for politisk mavefornemmelse
Det nye program – det såkaldte udviklings- og investeringsprogram (UIP) – skal ifølge Socialministeriet medvirke til, at der bliver arbejdet mere systematisk med udvikling, afprøvning og udbredelse af metoder på det sociale område.
Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, glæder sig over programmet, som han kalder et godt skridt i den rigtige retning. Socialpædagogerne har i årevis presset på for mere forskning på socialområdet.
– De sociale tilbud og indsatser bliver i for høj grad lavet ud fra politikernes trosbekendelser, mavefornemmelser og ideologier. Det ville være langt bedre for det sociale fagområde, for borgerne og for os som faggruppe og professionelle, at indsatserne baseres på forskning om, hvad der fungerer, siger han og fortsætter:
– Det vil højne vores anseelse, vores anerkendelse og chancerne for, at vi får gode resultater med de borgere, vi arbejder med, lyder det.
Ifølge Benny Andersen har mange politikere fx en mening om, hvorvidt det er godt eller skidt, at 60 procent af alle anbragte børn nu bor i plejefamilie, mens flere døgninstitutioner lukker. Men der mangler forskning, der peger i den ene eller anden retning, mener forbundsformanden.
Vi skal kunne bruge det til noget
Ifølge Benny Andersen er det afgørende, at der ikke bare kommer en ny materialesamling og nogle rapporter, men at den nye viden kan bruges i praksis, og at metoderne bliver udbredt og forankret på alle de relevante arbejdspladser og uddannelser.
– Hvis det skal give mening på sigt – og det skal det – så skal professionshøjskolerne være en del af forskningsdelen, så den nye viden kan kanaliseres direkte ud til de studerende, siger han.
Derudover er det ifølge forbundsformanden afgørende, at de nye metoder og forskning bliver afprøvet og udviklet der, hvor det sker – ude på bostederne og de socialpædagogiske arbejdspladser.
Socialpædagogerne er med ved bordet
For at sikre en tæt kobling til uddannelserne og arbejdspladserne har Socialpædagogerne sagt ja til at sidde med i en faglig styregruppe sammen med andre aktører på socialområdet og kommunale repræsentanter
– Vi er med helt inde i maskinrummet og har derfor mulighed for at sætte nogle vigtige aftryk på programmet. Hvis vi ikke er med, er der stor fare for, at det, der kommer ud af programmet, bliver løsrevet og virkelighedsfjernt. Vi er altså arbejdsområdets stemme i det her arbejde, siger forbundsformanden.
Til december skal styregruppen mødes for at diskutere, hvilke områder der skal prioriteres i 2019.
Tre indsatser i 2018
Partierne er enige om, at de 22 mio. kr. i Udviklings- og Investeringsprogrammet i 2018 skal gå til tre forskellige indsatser:
- Et modningsprojekt, der har til hensigt at modne forebyggende metoder og tilbud til psykisk sårbare i alderen 16-30 år.
- Et screeningsprojekt, der skal afdække effektive indsatser til misbrugsbehandling af personer med både ADHD og misbrug.
- Fortsætte udbredelsen af tre bostøttemetoder til personer med sociale problemer og psykiske vanskeligheder.
Kilde: Socialministeriet