icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Fra arkivet

TV-apparatet var tændt i 31 timer

– Der er absolut tale om en aktivitetskrise’. Sætningen er taget ud af indledningen på en lang artikel, som er gravet frem fra Socialpædagogens gamle arkiv. Selvom siderne for længst er blevet gullige og har den der duft, som bøger får, når de ikke er blevet åbnet i årtier – så er debatten om aktivitetskrisen faktisk aktuel endnu. Den handler nemlig om børn og skærmtid. Meeeen, måske taler vi lidt anderledes om det i dag…

Det er overlærer Ove Henning Jensen fra Skolehjemmet Skovholmgård i Fredensborg, som på baggrund af en undersøgelse af fjernsynsvanerne på 21 institutioner mener, at børnenes tv-kiggeri er gået for vidt.

– På en af de deltagende institutioner var TV’et tændt i ca. 31 timer om ugen. Det svarer til to trediedele af elevernes samlede ugentlige fritid. Nej, der er sandelig behov for at råbe vagt i gevær!, siger han.

Overlæreren peger fingeren hen på institutionernes socialpædagoger og uddannelsen til børneforsorgspædagog, som efter hans mening ikke bruger timer nok på at undervise de kommende pædagoger i aktivitetsfag. 

– Psykologi, pædagogik og sociale fag prioriteres højere (end aktivitetsfag, red.), og påvirker naturligvis holdningerne. Det er almindelig kendt og velanset, at den studerende betragter psykologi som noget mere betydende. Han stræber efter at blive en ‘Mini-psykolog’, siger Ove Henning Jensen. 

Desuden er aktivitetsunderviserne ofte alt for dårlige, mener han, og derfor bliver den studerendes kunnen ikke alsidig nok. 

– Olga vil f.eks. kun sidde og sy kjoler, som hun har gjort i flere år, og Orla vil dreje thekrus, for det er han nu engang god til, og de kan altid bruges som gaver! Hvis det foregår på den måde, vil de fleste aktivitetslærere være tilfredse, for så møder de studerende trods alt op til timerne, siger Ove Henning Jensen. 

I undersøgelsen bliver børnene på bostederne spurgt til deres yndlings- og hadeudsendelser. Fem elever fra den samme institution svarer, at Otto Leisner-udsendelserne er bunden. Ifølge Ove Henning Jensen er der stor sandsynlighed for, at en opinionsdanner har fået de øvrige fire elever til at have samme mening. Men det kan heller ikke udelukkes, at det er en pædagog, der har plantet denne negativitet omkring den ellers så populære Otto Leisner hos børnene, påpeger han.

Der skal meget til, før et barn sætter sig selv uden for elevfællesskabet, ved som den eneste ikke at ville (turde) se ‘Kriminalkommissæren’. Tænk sig, at være så meget anderledes, at være en bangebuks

Ove Henning Jensen, overlærer, Skolehjemmet Skovholmgård

Overlæreren udtrykker bekymring over, at pædagogerne tilsyneladende ikke tager stilling til, hvad børnene bør eller ikke bør se i fjernsynet. Seks elever har svaret, at kriminalserierne er de dårligste udsendelser. Men overlæreren vurderer, at der i virkeligheden er langt flere børn, der ikke kan lide de uhyggelige serier.

– Der skal meget til, før et barn sætter sig selv uden for elevfællesskabet, ved som den eneste ikke at ville (turde) se ‘Kriminalkommissæren’. Tænk sig, at være så meget anderledes, at være en bangebuks. Nej, så hellere sidde sammen med de andre og føle sig dårligt til mode, lyder det. 

Nogle pædagoger havde da ifølge overlæreren også berettet om natlige mareridt oven på sådanne film. 

Afslutningsvis kommer overlæreren med et løsningsforslag. Nemlig at børneforsorgsseminarierne giver de uddannelsessøgende obligatorisk undervisning i mediekundskab. 

– Meget tyder på, at vi skal have fjernsyn på institutionerne, og derfor må vi lære at benytte TV på den bedst mulige måde, siger Ove Henning Jensen. 

Hvornår var det nu?

Socialpædagogen er – ganske vist under flere navne – udkommet siden 1941. Vi har været i arkiverne og har fundet teksten her på siden i en af de gamle udgaver.

Men hvornår stammer interviewet med Ove Henning Jensen fra?

A: 1969. B: 1975. C: 1979

Se svaret i den trykte udgave af dette blad.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse